Quinoa bliver fremtidens superafgrøde – også i Danmark
Forskere har kortlagt det sydamerikanske quinoas genom og håber, at planten nu kan forædles til kommercielt brug verden over. Dansk planteforsker tyvstartede for over tyve år siden, og derfor dyrker danske landmænd allerede nu quinoa.
quinoa, kød, erstatning for kød, protein, næringsrig

Quinoa er en af de afgrøder, der med fordel kan erstatte kød, på grund af quinoas høje indhold af proteiner og andre næringsstoffer. (Foto: Shutterstock)

De små quinoafrø ser ikke ud af meget, men de kan være en stor del af løsningen på, hvordan vi i fremtiden kan brødføde verdens voksende befolkning.

Planten er nemlig meget næringsrig og er en bedre næringskilde end korn. Blandt andet har quinoa et højt proteinindhold og indeholder alle de essentielle aminosyrer (proteinbyggesten), vi har brug for. Samtidig er planten ekstremt hårdfør og kan vokse på steder, hvor ingen andre planter kan gro.

Det er årsagen til, at et hold af førende forskere har kortlagt planten quinoas genom og for nylig offentliggjort studiet i det anerkendte tidsskrift Nature.

Historien kort
  • Anerkendte forskere har sekventeret planten quinoas genom.
  • Det gør det muligt at forædle quinoa, så planten kan dyrkes overalt i verden og bliver endnu mere næringsrig.
  • Quinoa har et kæmpe potentiale i forhold til at brødføde verdens befolkning fremover på grund af dens høje næringsindhold.

Quinoa, Chenopodium quinoa, vokser primært i Peru og Bolivia, men med det store kortlægningsarbejde håber forskerne at have banet vejen for, at quinoa kan videreforædles, så den også kan dyrkes i lande i Afrika og Asien.

»Quinoa var hovedafgrøden, som brødfødte den oprindelige befolkning i andeslandene, men afgrøden blev marginaliseret, da spanierne ankom til Sydamerika og er først på det seneste blevet genopdaget som afgrøde på globalt plan,« siger leder af forskergruppen og professor i plantevidenskab, Mark Tester, fra King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudi Arabien.

»Det betyder, at quinoa aldrig er blevet udbredt til dets fulde potentiale, selvom den er en mere balanceret kilde til næringsstoffer for mennesker end korn,« siger han.

Klarer saltholdig jord og en brændende sol

»Det er meget positivt, at højtestimerede forskere inden for molekylærbiologi og genetik vælger at studere en ret ukendt afgrøde som quinoa. For 10-15 år siden var det fuldstændig utænkeligt. Det fortæller mig, at det er en kommende global afgrøde, der vil spille en stor rolle fremover,« siger lektor i afgrødevidenskab, Sven-Erik Jacobsen fra Københavns Universitet.

Han har selv forsket i og forædlet quinoa i mere end 20 år og opholdt sig i en lang årrække i 1990'erne i Peru og Bolivia, hvor quinoa stammer fra.

»En stor del af quinoa-eksporten fra Bolivia kommer fra dyrkning i det sydlige Bolivia, hvor man ikke kan dyrke andre afgrøder end quinoa på grund af elendig, saltholdig jord og en brændende sol dagen lang, der medfører tørke. Det er der ikke andre afgrøder, der kan klare,« fortæller Sven-Erik Jacobsen.

»Hvis man finder ud af, hvilke gener og mekanismer der ligger bag de egenskaber, kan det måske være med til, at man kan forædle lignende egenskaber i andre afgrøder,« forklarer han.

Derfor skal du spise quinoa
  • Er en god proteinkilde og et godt alternativ til kød.
  • Har væsentlig højere proteinindhold (ca. 15 g) end ris (ca. 10 g) og korn (ca. 12 g)
  • Indeholder alle de essentielle aminosyrer (proteinbyggesten), vi har brug for i et perfekt forhold.
  • Har et højt indhold af blandt andet jern, magnesium, zink og calcium.
  • Har et højt indhold af umættede fedtsyrer som omega-3 og omega-9.

Kilde: Sven-Erik Jacobsen

Viden om gener kan fjerne bitterstoffer

Som et konkret eksempel på hvad kortlægningen af quinoas genom kan betyde, fortæller Mark Tester, at planteforædlere fremover kan bruge den nye genetiske information til at lære, hvordan man kan udvikle kortere og tættere planter, der ikke så let falder forover.

Det kan betyde en større mængde høstede quinoafrø, fordi planterne har potentiale til at bære større frøhoveder og vokse tættere sammen på større marker.

Derudover kan kortlægningen af genomet betyde, at det fremover vil blive lettere at udvikle planter uden saponiner, som er stoffer, der får quinoafrøene til at smage bittert.

»Vi har fundet et gen, som, vi mener, kontrollerer produktionen af saponiner i quinoa, hvilket kan gøre det lettere at forædle planter uden saponiner for at få frøene til at smage sødere,« siger han.

Sven-Erik Jacobsen oplyser dog, at vi allerede kender til quinoa-sorter uden saponiner.

»Det er selvfølgelig interessant med quinoa uden saponiner, men det findes allerede. Vi har ved almindelig krydsning og selektion lavet en quinoasort uden saponiner, men en større viden om, hvor generne er placeret, kan gøre det videre forædlingsarbejde med saponinerne nemmere,« medgiver han.

Quinoa kan tåle at blive vandet med saltvand

Quinoa har desuden en stor tolerance overfor tørke, og det falder i god tråd med klimaforandringerne.

Sven-Erik Jacobsen fortæller, at vi vil se mere og mere tørke i store dele af verden, også i Europa, hvor man i middelhavsområderne forudser stigende temperaturer og stærk tørke om sommeren. Danmark går heller ikke fri.

»Selvom det regner rigeligt i Danmark, vil vi også opleve tørke herhjemme, fordi vi som konsekvens af klimaforandringerne i stigende grad skiftevis vil få perioder med meget kraftig nedbør og perioder med tørke,« siger Sven-Erik Jacobsen.  

Det andet store klimatiske problem er, at vi i stigende grad får saltholdige jorder, fordi salt ophobes fra vandingsvandet, medmindre der er så store mængder vand til rådighed, at jorden renses for salt. Selv ferskvand indeholder en lille mængde salt, og ris er et godt eksempel på, at jordene ødelægges, fordi ris bliver vandet rigtig meget.

»Her er quinoa den mest salttolerante afgrøde, der overhovedet findes. Den kan produceres selv ved vanding med havvand. Det er der ingen andre afgrøder, der kan tåle,« siger Sven-Erik Jacobsen.

quinoa, næringsrig, højt proteinindhold, sydamerika

Quinoaplanten (her rød quinoa) er primært blevet dyrket i Sydamerika, men bliver nu også dyrket i Danmark og andre europæiske lande. (Foto: Shutterstock)

Måske kan vi dyrke quinoa i Sahara

Netop quinoas salttolerance er den egenskab, som professor Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, ser som det største potentiale ved quinoa.

»Det er en milesten for quinoa, at man nu kender dens genetiske sammensætning, og det vil blive langt lettere at lave en målrettet forædling, fordi mange forædlingsteknikker i dag bygger på, at man kender den genetiske sammensætning af planten,« siger han.

»Det ville for eksempel være et gennembrud, hvis quinoa kan ende med at blive så salttolerant, at man i princippet vil kunne give sig til at vande med havvand i Sahara og dyrke quinoa dernede,« siger Mathias Neumann Andersen.

Der findes også masser af jorde rundt omkring i verden, der allerede er saltpåvirkede. Man vil kunne dyrke quinoa i de jorde, hvor man ikke kan dyrke andet. For eksempel ved kystområder i Kina og andre steder, hvor man har vandet i mange år.

Mathias Neumann Andersen mener, at der er puttet så mange ressourcer i quinoa, fordi man på verdensplan tror på, at planten har en fremtid. Den store interesse for quinoa på King Abdullah University of Science and Technology, hvor kortlægningen af quinoas genom fandt sted, er formentlig relateret til, at man i Saudi Arabien generelt set har problemer med at skaffe vand til fødevareproduktionen.

»Interessen for quinoa er kommet indenfor de sidste 10-15 år. For 10 år siden var der stort set ingen, der vidste, hvad quinoa var, men det har blandt andet Sven-Erik Jacobsens store indsats, i kraft af hans arbejde med quinoa, ændret på,« siger han.

Erstat kød med quinoa

Quinoa har et kolossalt potentiale, fordi vi er nødt til at dyrke flere og flere fødevarer i fremtiden og dyrke dem i jord, som ikke lige her og nu er egnet til det. Og så skal vi skære ned på kødet.

»Vi er nødt til at spise mindre kød, hvis vi skal overleve med klimaforandringerne og det areal af jord, som kødproduktionen lægger beslag på. Og her er quinoa ernæringsmæssigt det bedste alternativ til kød, du kan finde,« siger Sven-Erik Jacobsen.

Planter med et endnu højere proteinindhold end quinoa er bælgplanter som ærter, hestebønner, lupin, linser og kikærter, men deres proteinsammensætning er ikke lige så god.

»Bælgplanter og korn har ikke en ligeså god sammensætning af proteinernes byggesten, aminosyrerne, som quinoa, der indeholder alle de essentielle aminosyrer i et perfekt forhold. For eksempel har alle kornarter et lavt indhold af lysin, og alle bælgplanter har underskud af de svovlholdige aminosyrer,« fortæller han.

Sven-Erik Jacobsen understreger dog, at løsningen ikke er kun at dyrke quinoa, men også afgrøder som bælgplanterne ært, hestebønne og lupin, samt boghvede, der er en glemt, gammel dansk afgrøde. De skal dyrkes skiftevis med afgrøder som korn, raps og græs. 

»Vi skal have langt større variation i landbruget, som vil gøre afgrøderne, dyrket i sædskifter (på skift, red.), mere modstandsdygtige overfor skadedyr og sygdomme, og vi vil få et mere varieret fødevareudbud. I stedet for, som det er nu, hvor vi har tre afgrøder, som globalt set udgør over 50 procent af vores fødevarer: Ris, hvede og majs.

Metoden

Forskerne brugte en metode kaldet single-molecule, real-time sequencing (SMRT sequencing) i kombination med en række andre sofistikerede kortlægningsteknikker.

SMRT metoden går enkelt sagt ud på, at man tvinger DNA-kæden gennem et meget, meget lille hul, kaldet en nano-pore, hvorefter man aflæser hvert enkelt af DNA-molekylerne, efterhånden som de kommer gennem hullet, heraf real-time: Mens det sker.

Ved at kortlægge genomet kan man arbejde mere præcist i forædling med udvælgelse af de genotyper, der besidder de ønskede egenskaber. Det kan være at forbedre sygdomsresistens, proteinindhold eller tørkeresistens.

Dansk fuldkornsquinoa snart i butikkerne

Vi kan i øvrigt snart købe quinoa i butikkerne produceret af danske landmænd, fordi det i løbet af de sidste 20 år er lykkedes Sven-Erik Jacobsen at forædle sig frem til en sort, der kan klare sig i det danske klima.

De planter, man dyrker i Peru og Bolivia, er tilpasset de specifikke forhold og egner sig ikke til at dyrke mange andre steder i verden.

Da Sven-Erik Jacobsen startede ud med at dyrke quinoa herhjemme, høstede han frøene ved juletid. Nu kan quinoaen høstes allerede omkring 1. september.

»Vi kommer til at dyrke en helt ny afgrøde i Danmark i 2017. Den quinoa, vi kan dyrke herhjemme, vil være økologisk og anderledes både i udseende og smag end den sydamerikanske. Det kommer ikke til at vælte dansk landbrug, men der er store forventninger til det,« siger Sven-Erik Jacobsen.

Den danskdyrkede quinoa bliver primært en type uden de bitre saponiner, og det har store fordele.

»Der er mere bid i den, og den kan spises som et fuldkornsprodukt, fordi den ikke skal afskalles modsat det meste af den quinoa, man kan købe i dag,« oplyser Sven-Erik Jacobsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.