Hvad gemmer der sig i det barske kolde nord?
\ Historien kort
- Amerikanske ArcticDEM har siden 2015 arbejdet på en digital højdemodel af Arktis.
- Kortlægningen er nu 97,4 procent i mål.
- Dansk forsker forudsiger, at det blive et vigtigt værktøj for polarforskningen i fremtiden.
Det kan du – lægmand som forsker – blive klogere på hjemme i stuen med et par klik på internettet.
En ny digital kortlægning af Arktis gør nu isregionen mere tilgængelig end nogensinde før.
\ Læs mere
Kortlægningen skal bruges til at holde hånd i hanke med klimaproblemerne gennem forskning og monitorering, og så er den, efter bedste demokratiske ideal, frit tilgængeligt for den brede offentlighed.
Det er det offentligt-private amerikanske ArcticDEM-initiativ, der står bag projektet.
Snart på 100 procent
Siden april 2015 har ArcticDEM-initiativet etapevis offentliggjort nye udgaver af kortet.
I februar i år, hvor version fem blev offentligjort, blev det afsløret, at 65 procent af den arktiske kortlægning var i mål.
Men den 24. oktober i år blev den sjette og seneste version så offentliggjort, og her kunne man fortælle, at 97,4 procent af Arktis, herunder næsten hele Norge, nu er kortlagt i et detaljeret kort.
Det betyder, at man er snublende tæt på at fuldende et stykke polarhistorie.
»Dårligst kortlagte sted på Jorden«
»Arktis var et af de dårligst kortlagte steder på Jorden, inden vi begyndte,« fortæller Paul Morin, der er direktør for ArcticDEM, til det amerikanske videnskabsmedie eos.org.
»Det er det ikke længere,« konstaterer han over for samme medie.
\ Fakta om ArcticDEM
- En digital kortlægning af Arktis' højdemodeller.
- Projektet begyndte i april 2015 med støtte fra den amerikanske regering og the National Science Foundation.
- Det er polarforskningscenteret The Polar Geospatial Center (PGC) under University of Minnesota, der foretager kortlægningen.
- DEM står for 'digital elevation models', hvilket kan oversættes til digitale højdemodeller.
Den danske polar- og klimaforsker ved DTU Space og Polar DTU Jens Olaf Pepke Pedersen er begejstret for initiativet og kalder det næsten fuldendte kort for en »god nyhed«.
»Opfylder et vigtigt behov«
Der findes allerede andre databaser og kort over Arktis, men de har slet ikke samme detaljegrad som ArcticDEM.
»ArcticDEM-datasættet giver en masse data på områder, der er dårligt dækket af andre kilder,« fortæller Jens Olaf Pepke Pedersen til Videnskab.dk og uddyber:
»Der findes flere offentligt tilgængelige databaser med tilsvarende elevationsdata (data om højde, red.), men de har ofte ingen eller kun en begrænset og ufuldstændig dækning i Arktis, og her opfylder ArcticDEM et vigtigt behov.«
\ Læs mere
Derfor er det nye kort unikt.
»Problemet med mange databaser er, at de ofte er vanskelige at bruge. Her er ArcticDEM nok nemmere at anvende for brugerne,« fortæller Jens Olaf Pepke Pedersen.
Et stort og vigtigt projekt
Da ArcticDEM-initiativet blev søsat i 2015 var det med velsignelse fra magtens tinde i USA.
Initiativet blev fløjtet op af den daværende amerikanske præsident Barack Obama i Alaska, hvilket også understreger initiativets flerstrengede politiske mission.
Hør eks-præsident Obamas tale i forbindelse med projektets start i videoen fra C-SPAN herunder:
»Arktis har en langsigtet og væsentlig strategisk, miljømæssige, kulturel og økonomisk værdi, og det er afgørende, at vi fortsætter med at forsvare vores nations interesse i regionen,« fortalte eks-præsidenten dengang i en pressemeddelelse.
Et godt forskningsværktøj
Det kan være svært som lægmand at se, hvorfor man skulle bruge mange minutter på at klikke rundt og kigge på et detaljeret kort over Arktis, men så kan man glæde sig over, at flere forskere kan se rigtig god mening i det.
»De bedre elevationsdata kan blandt andet bruges til at flyve med droner, og de hurtige opdateringer af data kan bruges til at undersøge ændringer i landskabet, som i forbindelse med det store jordskred i sommer, der udløste en tsunami, og hvor man gerne ville sammenligne områder før og efter jordskreddet,« fortæller Jens Olaf Pepke Pedersen.
\ Læs mere
I forbindelse med det store jordskred i Grønland, der udløste en 90-meter høj tsunami i juni i år har Grønlands Forundersøgelser, Asiaq, benyttet sig af ArcticDEM for at undersøge, om der findes andre steder i regionen, som er sårbare overfor lignende naturkatastrofer.
Kortlægningen bygger på satellitfotos, avanceret computerteknik og fotogrammetrisk software, og det forventes at dække 100 procent af Arktis til maj 2018.
