Det sidste hjørne af det østlige Nordgrønland, Kilen, blev udforsket for første gang for lidt over 100 år siden. Det var under den stort anlagte Danmark Ekspedition, der kostede både blod, sved og menneskeliv.
Siden dengang har der været flere ekspeditioner til området, men gang på gang er det 'lille' landområde Kilen på 400 kvadratkilometer blevet overset.
På trods af områdets størrelse var det først i 1980’erne, at Kilen blev besøgt for første gang af en gruppe videnskabsfolk. Resultatet blev et par videnskabelige artikler samt et geologisk skitsekort over området, men siden da har Kilen ligget hen med mange uløste gåder.
For et par år siden vendte et lille hold geologer fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) tilbage til Kilen, og jeg var en af dem.
Min opgave som Ph.d.-studerende var at lave en detaljeret geologisk kortlægning og tolkning, baseret på en helt ny, 3D-arbejdsgang (se faktaboks).
Geologien i området gemmer nemlig på hemmeligheder om, hvad der skete, da Grønland og Norge gled fra hinanden, da Atlanterhavet åbnede sig, og kun med præcis kortlægning kan vi afsløre disse hemmeligheder.
I galleriet øverst i artiklen, kan du se billeder fra studiet i Grønland.
Med bumlefly til Nordgrønland
Selvom komforten er højere i dag end for 100 år siden, og ekspeditionen kan klares på en måned i stedet for to år, er Nordgrønland stadig langt væk.
Først flyver vi til Island med almineligt rutefly. Derfra bliver det mere primitivt: De sidste 2.000 kilometer skal vi med en lille to-motors flyver, der må lande flere gange på bumlede grusbaner ved fjerntliggende feltbaser for at tanke op.
Efter 8 timer i det lille fly er vi endelig fremme på militærbasen Station Nord, et af de mest afsides steder i verden som skal fungere som vores base camp. Her får vi vores udstyr, der er blevet fløjet op med transportfly i forvejen, og vi møder vores helikopter, pilot og mekaniker, der er fløjet hele vejen fra Nuuk til Station Nord.
Helt almindeligt kamera - detaljerede 3D-billeder
Således klar til at gå i gang med det egentlige arbejde flyver vi ud i felten.
Kort sagt går den nye 3D-arbejdsgang ud på, at man i helikopteren flyver over området, der skal kortlægges, mens man tager overlappende billeder ud ad vinduet med et almindeligt kamera med en GPS spændt på.
\ Fakta
Derfor er 3D-kortlægning en kæmpe fordel Traditionel geologisk kortlægning kræver mange geologer i felten i lag tid for at dække hele det område, der skal kortlægges – noget, der sjældent er midler til at prioritere i dag. Samtidig var de data, man fik med hjem, ikke mere præcise, end hvad geologen kunne placere på et kort i felten. Med 3D-kortlægning får man meget hurtigere et præcist kort. Hvad der før tog flere måneders feltarbejde, kan nu klares på et par intensive dage, suppleret med traditionelt feltarbejde for at tjekke resultaterne.
Sikkert hjemme i laboratoriet i København igen, kan jeg på en computer lave de almindelige billeder om til 3D-billeder og derefter kortlægge de geologiske lag, man kan se i dem, med en 3D-mus.
Resultaterne fra 3D-kortlægningen kontrolleres og underbygges med data fra klassisk feltarbejde, indsamlet af de andre geologer på holdet.
Den kortlagte geologi kan så bruges til at lave en 3D-model over området så den geologiske historie kan tolkes i 3D.
Trykket fra nord mod syd for mange millioner år siden
Den nye kortlægning af Kilen viser, at de geologiske lag er foldet lidt ligesom et tæppe, man skubber i den ene side – bare i en meget større skala.
Folderne viser, at hele området blev trykket fra nord mod syd på et tidspunkt efter Kridttiden for 80 millioner år siden. Dette underbygger en teori om, at Svalbard på den norske side stødte ind i det nordlige Grønland, inden de to kontinenter gled endeligt fra hinanden for 35 millioner år siden, da det nordlige Atlanterhav åbnede sig.
For hver af naturens hemmeligheder, man finder svar på, rejser der sig en række nye spørgsmål.
I tilfældet med Kilen var det så mange, at der nu er planlagt en ny ekspedition derop nu til sommer.
Lag fra geologiske perioder, man ikke tidligere kendte til i Nordgrønland skal undersøges sammen med områderne langs iskappen, der er smeltet og har trukket sig tilbage med op til en kilometer siden 1980’ernes ekspedition. Et foruroligende signal fra et klima i forandring, men spændende for os geologer, der får adgang til de nye ukendte geologiske lag.
Uløste mysterier nok til de næste 100 år
I mellemtiden arbejder jeg på at få lavet det kortlagte 3D-data om til et gammeldags papirkort over Kilen. For selvom 3D-data kan meget, er et gammeldags kort stadig en af de bedste måder at sikre, at resultaterne når ud på.
På trods af at det er over 100 år siden, den første ekspedition tog til Nordgrønland, er der stadig uløste mysterier nok til de næste 100.
Kilen er bare et blandt mange steder, der ligger ukortlagt hen og venter på, at fremtidens nysgerrige videnskabsfolk tager både nye og klassiske metoder i brug og finder nye svar på gamle spørgsmål - og måske endnu vigtigere: nye spørgsmål til gamle svar.
I denne flotte video kan du høre og se mere om, hvordan forskernes arbejde med 3D-kortlægningen foregår. (Video: Underground Channel)
\ Fakta
I maj er Videnskab.dk i Grønland for at dække forskning i og om Arktis. Vi bringer derfor masser af Grønlands-artikler om alt fra sociale forhold, mineraludvinding, biodiversitet, uddannelse, arkæologi og forskning som industri.
Vores lille tomotors fly, en 'Twin Otter', bliver tanket op på vej til Station Nord på gruslandingsbanen ved vejrstationen Danmarkshavn, et godt stykke oppe af Grønlands Østkyst. (Foto: Kristian Svennevig)
Optagelse af billeder til 3D-kortlægningen. Billederne tages ud ad et åbent vindue med et almindeligt kamera med en præcis GPS spændt på. (Foto: Pierpaolo Guarnieri)
Hjemme i laboratoriet sættes billederne op på en 3D-arbejdsstation, og geologien tegnes ud. (Foto: Erik Vest Sørensen)
En ensom geologlejer til to feltgeologer midt i Kilens bløde fjelde. (Foto: Kristian Svennevig)
Foldede småskala-lag af gips på Kilen undersøges, imens helikopteren venter med tændt rotor. (Foto: Kristian Svennevig)
Et billede fra 3D-modellen af Kilen. Terrænet er gjort gennemsigtigt, så man kan se en rekonstrueret, foldet, geologisk flade, vist med en blå farve. De kulørte streger er kortlagte geologiske lag og forkastninger. (Foto: Kristian Svennevig)
