Tidsskriftet Science har netop kåret årets ti største videnskabelige gennembrud med fokus på områder, der i årets løb har opnået stor fremgang inden for medicin, astronomi og forskning generelt.
Forskningens verden har mærket sine nedture i 2025, blandt andet efter Donald Trump blev præsident, og hans regering valgte at lukke tusindvis af aktive forskningsprojekter.
Donald Trump fjernede herudover tilskud til en række universiteter og gik til angreb på vind- og solenergi. Men selv dette stoppede ikke den massive globale vækst af grøn energi, som endte med at løbe med prisen som det største videnskabelige gennembrud i 2025.
Grøn energi overhalede i 2025 kul som kilde til elektricitet på verdensplan. Stigningen af brug af grøn energi skyldes særligt Kina, som nu producerer 70 procent af alle vindmøller og 80 procent af alle solceller.
Den øgede produktion af disse teknologier har sænket priserne og gjort sol- og vindenergi til den billigste energikilde i mange lande.
Alt dette har altså ledt Science til at kåre den positive udvikling i grøn energi som årets største gennembrud.
Der blev kåret 9 yderligere, som alle må dele en andenplads for deres videnskabelige landvindinger:
Baby med sjælden sygdom reddet
Det lykkedes forskere fra Children’s Hospital of Philadelphia at give en baby en personlig genetisk behandling for en sjælden, livsfarlig sygdom. Babyen led af en alvorlig stofskiftesygdom, men lægerne fandt frem til, at de ved at ændre på babyens DNA kunne rette fejlen.
Gennembruddet viste, at det er muligt ved hjælp af videnskaben at give personlig behandling til sjældne, livstruende sygdomme.
Effektive piller mod Gonoré
Hele to nye lægemidler mod kønssygdommen Gonoré er i år blevet godkendt. Lægemidlerne, som hedder gepotidacin og zoliflodacin, blev godkendt af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA og er bevist at være effektive.
Bakterien Neisseria gonorrhoeae, som er årsagen til gonoré, har udviklet resistens mod næsten alt andet antibiotika, og lægemidlerne kan gøre en stor forskel i at bekæmpe kønssygdommen.
En af fordelene ved de nye lægemidler er også, at de ikke behøver at blive sprøjtet ind i kroppen, men kan tages som en pille.
Nerveceller kan være afgørende for spredelsen af kræft
Et vigtigt gennembrud i år er opdagelsen af, at nerveceller kan hjælpe kræft med at vokse og sprede sig i kroppen. Forskere har gennem test på mus fundet ud af, at nervecellerne overfører mitokondrier, cellens energifabrik, til kræftcellerne, hvilket gør, at de bliver mere aggressive og hurtigere spreder sig.
Dette gennembrud kan på sigt hjælpe forskere med at finde nye måder at bremse den forfærdelige sygdom på.
Banebrydende observatorium
Opførelsen af et observatorium i Chile ved navn Vera C. Rubin Observatory var et af årets gennembrud, da det ikke bare er et almindeligt observatorium.
I stedet for at observere ét område af himlen ad gangen, som man ellers har gjort, vil det scanne hele nattehimlen i en mere detaljeret grad, end vi nogensinde har set. Der vil blive fotograferet hver tredje dag i en periode på 10 år.
I løbet af 2026 forventer astronomer, at der vil blive indsamlet mere billeddata af Vera C. Rubin Observatoriet end alle andre teleskoper i historien tilsammen.
'Dragemanden' var et Denisova-menneske
Et 146.000 år gammelt kranium fra Harbin, Kina, som blev kaldt ‘Dragemanden’ og længe var et mysterium, viste sig at være et kranie fra et Denisova-menneske.
Det er det første kranie, man har fundet fra den uddøde menneskeart, og fundet gjorde forskerne klogere på, hvordan de forhistoriske mennesker så ud.
ChatGPT og Gemini hjælper forskere
Vi kender dem efterhånden. De store sprogmodeller, der bliver ved med at udvikle sig. Du tænker måske, at AI efterhånden har haft sit gennembrud, men dette gennembrud handlede om noget helt særligt.
De store sprogmodeller som ChatGPT og Gemini fik i år ph.d.-lignende egenskaber inden for videnskaben. Gemini vandt en guldmedalje ved den Internationale Matematiske Olympiade, og generelt har de store sprogmodeller haft en utrolig udvikling i 2025 og hjulpet med at skabe betydelige fremskridt inden for videnskaben.
Blandt andet har ChatGPT været benyttet til at løse et 42 år gammelt matematisk problem.
Griseorganer til mennesker
Hvis du en dag får brug en organtransplantation, kan ventelisten være lang. Der er mangel på organdonorer, og det har gjort brugen af genmodificerede griseorganer i mennesker både smarte og nødvendige.
I år var et stort skridt for denne løsning, da en patient i USA levede i hele ni måneder med en nyre fra en genetisk ændret gris. Det var det længste, et menneske nogensinde har levet med et griseorgan.
I år er forskere også lykkedes med at få mennesker til at leve med både griselever og en griselunge, omend i noget kortere tid end denne rekord.
Fysikmysterium løst
Fysikere har diskuteret, hvor magnetisk elementarpartiklen myon egentlig er, og der har været tvivl om, hvorvidt der var tale om ny ukendt fysik, da eksperimenter tydede på, at partiklen var mere magnetisk, end standardmodellen beskrev.
En ny, meget præcis beregning på baggrund af et langvarigt forsøg kunne dog aflive myten en gang for alle og endelig bekræfte, at myonen ikke var mere magnetisk end standardmodellens forudsigelse.
Rismarker kan klare varmen bedre
Godt nyt for alle, der elsker ris! En række forskere i Kina har nemlig i år fundet en måde at beskytte ris mod det dårlige udbytte og ringere kvalitet, varme nætter ellers normalt giver ris.
Forskerne fandt ud af, at genet QT12, som eksisterer naturligt i risplanter, har en sjælden variant, som beskytter risplanterne mod de varme nætter, som i stigende grad er normale i mange lande.
Forskere tog denne naturlige, men sjældne variant og avlede den ind i en kommerciel risvariant kaldet Huazhan. Resultatet blev, at forskerne opnåede op mod 78 procent mere ris og en lavere andel af dårlig kvalitet under meget varme forhold sammenlignet med almindelig Huazhan-ris.
Gennembruddet vil sikre mere effektiv udnyttelse af risafgrøder ved varme nætter og viser, hvor vigtig videnskaben er, når det handler om at finde løsninger på klimarelaterede problemer.
