Et hold af grønlandske og danske forskere har i flere år arbejdet på at beskrive slædehunden: slædetraditionen, hundens oprindelse og dens betydning i Grønland.
Og det har båret frugt.
Den grønlandske slædehund (qimmeq) er nemlig netop blevet kåret til at være en af verdens ældste hunderacer.
Holdet har blandt andet udgivet resultater om hundens genetik og fundet ud af, at slædehunden er beslægtet med 9.500 år gamle sibiriske slædehunde.
Det er de resultater, der i 2024 fik Guinness Rekordbog til at tage kontakt til forskerne og efterfølgende beslutte, at qimmeq skal i Guinness Rekordbog i 2026.
Pladsen i rekordbogen vækker begejstring hos hundeslædeorganisationsn KNQK:
»Slædehunden er en umistelig del af vor kultur, og kåringen af slædehunden som en af de ældste hunderacer i verden er både spændende og en god reklame for Grønland,« udtaler Doris Jakobsen Jensen, der er protektor for organisationen, i pressemeddelelsen.
‘Den ægte vare’
Det er Mikkel Sinding fra Københavns Universitet, der står bag forskningen i hundens genetik, som blev publiceret i Science tilbage i 2020.
»Guinness tog kontakt til mig for at få hjælp til at opdatere deres viden om hunde. På det tidspunkt var rekorderne baseret på anekdoter – hieroglyffer for eksempel,« fortæller han til Videnskab.dk og fortsætter:
»Vores viden om den grønlandske slædehund er derimod baseret på robust, genetisk forskning.«
Mikkel Sinding har været med til at sekventere genomet (kortlagt dens fulde DNA-sæt) fra en 9.500 år gammel slædehund fra Sibirien – det første sted, hvor man har haft slæder og mange hunde, forklarer han.
»Vi fandt ud af, at den grønlandske slædehund er meget tæt på den her sibiriske ‘urslædehund’,« siger Mikkel Sinding.
Den grønlandske slædehund kom til Grønland sammen med inuitkulturen for cirka 1000 år siden og har dybe rødder i Sibirien.
Men hvor slædehundene i Sibirien og andre steder i Arktis er blevet blandet med andre racer, er den grønlandske ‘den ægte vare’. Det skyldes blandt andet, at man i 1906 lavede en lov mod at indføre andre hunderacer til slædehundedistriktet, forklarer Mikkel Sinding.
»I Grønland har man bevaret den oprindelige slædehund og passet på den,« siger han og fortsætter:
»Vi har arbejdet på at skabe opmærksomhed omkring det, og derfor er det super fedt, at den nu kommer i Guinness Rekordbog – det er et kvalitetsstempel.«
»En partner«
Slædehunden har haft en afgørende plads hos den grønlandske befolkning – også længe før det grønlandske folk kom til Grønland.
»Det grønlandske folk har levet i sameksistens med hunden – den har været en partner,« fortæller Manumina Lund Jensen til Videnskab.dk
Hun er ph.d.-studerende ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie på Grønlands Universitet – Ilisimatusarfik.
»For at være fanger i et arktisk miljø skal man have et transportmiddel, der passer til omstændighederne – det vilde vejr med blæst og kulde. Man har været nødt til at have slædehund,« fortsætter hun.
Ud over til jagt bliver slædehunden også brugt som vagthund og til konkurrencer – man har brugt dens pels til parkaer, og i nødsituationer har man sågar spist den, forklarer Morten Meldgaard, der er adjungeret professor ved afdeling for SILA på Grønlands Universitet – Ilisimatusarfik.
Men slædehundens rolle har også ændret sig siden den traditionelle fangerkultur, som var baseret på en nomadisk tilværelse, forklarer Manumina Lund Jensen.
»Oprindeligt har fangerne været på lange jagtrejser og flyttet meget rundt, alt efter hvilken tid det var på sæsonen, og hvor dyrene var,« fortæller hun og fortsætter:
»Men med tiden har flere bosat sig fast i byerne og tager ikke på samme måde ud på fangstrejser.«
Urbaniseringen har ændret forholdet til hunden, forklarer hun.
»Man er gået fra at være i symbiose med hunden – altid have kontakt med den og have en fornemmelse for, hvordan den har det – til at de nu er flyttet ud til pladser uden for byen,« siger Manumina Lund Jensen.
»Ren balsam«
I dag bliver slædehunden i større grad brugt i fritiden som hobby og inden for turisme, forklarer Morten Meldgaard. Trækture med slædehund er blevet en livsstil.
»Det er den fineste måde at bevæge sig rundt på – der er stille, solen skinner, og isen ligger hvidt. Det er en helt anden verden, som man forstår, hvis man har prøvet det,« fortæller han.
»Det er som meditation, hvor dine sanser åbner sig – det er ren balsam,« istemmer Manumina Lund Jensen.
Morten Meldgaard forventer, at slædehunden kommer til at spille en endnu større rolle i turismesammenhæng – især med den opmærksomhed, den kommer til at få i forbindelse med kåringen i Guinness Rekordbog.
Manumina Lund Jensen håber, at den nye kåring vil være en påmindelse for både politikere og befolkningen om, at man skal sikre, at hunden har gode vilkår, så den kan overleve i fremtiden:
»Det er en kæmpe anerkendelse at få slædehunden i rekordbogen. Det er utrolig flot at have en hund, der er så godt bevaret.«
