Verdens største hunde-stamtræ afslører racefusk

De første mennesker, som rejste ind i Amerika, havde hunde ved deres side. Menneskets samarbejde med hundene er opstået uafhængigt flere steder i verden for flere tusind år siden. Og hundeavl drejede sig i begyndelsen kun om jagt- og hyrdeegenskaber og først langt senere om perfekt spidse næser og store øjne.

Det er nogle af konklusionerne i det til dato største hunde-genstudie, som omfatter hele 161 hunderacer, og som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Cell.

Studiet er grundigt udført og rummer spændende ny viden – om end også lidt gammel viden, hvilket vi vender tilbage til senere – lyder det fra en dansk forsker, som har læst, men ikke deltaget i studiet. Og så gemmer det på en lusket og »kuriøs« historie om fusk med stamtavler i det omfattende datamateriale, fortæller Merete Fredholm, som arbejder ved Københavns Universitet og er professor i husdyrgenetik.

»Det fremhæver de amerikanske forskere ikke selv – nok fordi de ikke vil skrive, at der er blevet svindlet med stamtavler i USA. Men det er der altså.«

\ Læs mere

Da ulven blev menneskets bedste ven

Snyd med Mastiffer og Rottweilere

Helt konkret viser datamaterialet, at der genetisk set er forskel på nogle hunderacer fra ét kontinent til et andet – hvilket der selvfølgelig ikke burde være, hvis alle avlskriterier var blevet strengt overholdt. Det gælder eksempelvis hunderacen Cane Corso, som oprindeligt stammer fra Italien.

I det nye studie viser forskerne, at Cane Corso-racen er blevet blandet med både Mastiff og Rottweiler, efter at racen gjorde sit indtog i USA.

»I racens oprindelsesland, Italien, har man ikke den indblanding, så der er ingen tvivl om, at man i USA har blandet de to andre racer, som ligner Cane Corso, ind i racen. Det, synes jeg, er interessant, fordi det viser, at selvom man har meget stringente krav, i forhold til hvordan man arbejder med de enkelte hunderacer, bliver der alligevel ikke altid holdt så meget styr på stamtavler, og så kan der ske ting som det her,« siger Merete Fredholm, som understreger, at hun personligt synes, det er fint at få større diversitet ind i racerne.

»Når jeg alligevel fremhæver det, så er det fordi, at det illustrerer, lige netop hvad man kan finde ud af og opdage med meget grundige undersøgelser som denne. Det er der ingen studier, der tidligere har kunnet.«

\ Læs mere

Små hunde stammer fra Mellemøsten

Spor fra de første hunde i Amerika

I det nye studie har forskerne indsamlet prøver fra 161 hunderacer fra forskellige kontinenter og derudfra udarbejdet det mest omfattende evolutionære hundestamtræ til dato.

Stamtræet kan du se øverst i artiklen. Klik på billedet for at se en mere grundig oversigt over de forskellige hunderacer.

De amerikanske forskere fremlægger blandt andet resultater, der peger på:

At hunde rejste med de første mennesker over Beringstrædet og ind i Amerika.At de fleste amerikanske hunderacer er af europæisk afstamning, men at nogle central- og sydamerikanske racer ser ud til at nedstamme fra ’The New World Dog’, som rejste med de første mennesker ind i Amerika. Det gælder blandt andet racerne Peruviansk hårløs og Xoloitzcuintle. Det er første gang, forskerne finder genetiske spor i nulevende, moderne hunde efter de indfødte amerikaneres første hunde. Det er endnu ikke helt afgjort, hvilke af de hårløse hundes gener der stammer fra Europa, og hvilke der er fra deres New World-forfædre, men det er noget, forskerne håber at kunne udforske yderligere i fremtiden.

At mange jagthunde, såsom Golden Retriever og Irske Settere, kan spores tilbage til det Victorianske England, hvor nye teknologier, såsom geværer, åbnede op for nye roller for hundene på jagtture.At jagthundene, såvel som Spaniel-racerne, klynger sig tæt sammen på stamtræet, hvilket altså betyder, at de er nært evolutionært beslægtede.At andre jagtracer fra Mellemøsten, såsom Saluki-hunde, og fra Asien, såsom Chow Chows og Akita-hunde, derimod ser ud til at afvige evolutionært fra de øvrige jagthunde.

\ Læs mere

Da gravhunden blev kortbenet

Ikke alle konklusioner er helt nye

Teknikken, de amerikanske forskere har brugt, er baseret på analyser af SNP markører – SNP er en forkortelse for ’Single Nucleotid Polymorphism’.

I SNP-analyser tager forskerne hver enkelt hunds DNA, og finder dets DNA-fingeraftryk. Fingeraftrykkene kan sammenlignes med dem, politifolk får etableret, når de skal afgøre, om DNA fra et gerningssted stammer fra en mistænkt person.

Det var samme teknik, Merete Fredholm brugte, da hun med en gruppe kollegaer i 2012 som de første kunne vise, at mennesker har avlet ulve til hunde flere forskellige steder i verden.

Men dén konklusion – at hunde er blevet domesticeret af mennesker flere gange i historien og flere forskellige steder i verden – bliver faktisk præsenteret som ny viden i det netop udgivne Cell-studie.

»Jeg synes, det er lidt forkert, at de påstår, at det er første gang, for jeg har selv været med til at vise fuldstændig det samme tidligere. De har en masse konklusioner, som er fuldstændig rigtige, men der er også nogle af de ting, som bliver fremhævet som nye, som ikke helt er det,« siger Merete Fredholm.

\ Læs mere

Er Chaser verdens klogeste hund?

Hunde blev tæmmet i to trin

En anden, mindre ny konklusion, i Cell-studiet er, at menneskets domesticering – det vil sige tæmning – af hundene er foregået i to spor: Hvor det første og oprindelige tog udgangspunkt i de firbenedes evner som jagt- og vagtmakkere, handlede det andet, og langt senere, spor primært om udseende.

»Først blev de domesticeret for at blive brugt specifikt til jagt- og hyrdehunde, og så er det først for omkring 200 år siden, at man har lagt den proces oveni, hvor man lægger vægt på deres ydre. Det er det, der har ført til de omkring 400 racer, vi har på verdensplan i dag. Men de to trin i domesticeringen har man været klar over i lang tid,« lyder det fra Merete Fredholm.

Ifølge de amerikanske forskere selv prøver de dog ikke at fremlægge ideerne som værende nye. De præsenterer bare hidtil uset genetisk opbakning for dem, lyder det fra ph.d. Elaine A. Ostrander, som er forfatter på det nye studie.

»Disse ideer har utvivlsomt været i miljøet længe, men vi bygger oven på tidligere studier og viser, hvornår disse hændelser specifikt fandt sted i historien,« siger Elaine A. Ostrander, som arbejder ved National Institutes of Health, over en telefonforbindelse fra Maryland i USA til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger

Skal din hund være del af forskningen?

Elaine A. Ostrander møder opbakning fra sin medforfatter, Heidi Parker, som forklarer, at det er meget svært direkte at 'se' i hundenes DNA, hvordan og hvornår racer har blandet sig med hinanden.

»Det er virkelig svært at finde ud af, hvad der specifikt kommer fra hvilken race, fordi der bliver blandet så meget på kryds og tværs, så vi er ret begejstrede for, at vi er lykkedes med at sætte tal på det i så høj resolution, med så mange racer, som vi har gjort i dette nye studie, siger ph.d. Heidi Parker, som også arbejder ved National Institutes of Health.

De to forskere understreger, at studiet er blevet til i et unikt samarbejde med offentligheden, og helt almindelige mennesker som har stillet deres hundes DNA til rådighed. Næste skridt skal være at udvide stamtræet yderligere til at indbefatte mange flere racer - særligt racer fra Europa, så hermed en opfordring:

»Vi vil meget gerne have henvendelser fra danske hundeejere, som synes, at deres hund skal være repræsenteret i forskningen, for vi mangler hunde fra Europa, og Danmark er svagt repræsenteret,« lyder det fra Elaine A. Ostrander.

\ Læs mere

Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi

Ny viden åbner for at blande racer

Store studier af hundes genomer kan både bruges til at blive klogere på arvelige sygdomme – viden som også kan overføres til os mennesker – og til at få åbnet for avlsprocesserne blandt hundeavlere, lyder det fra Merete Fredholm.

»For hunderacernes egen skyld er det vigtigt at få et overblik over de racer, vi har i dag, for så får man måske åbnet lidt mere for et miks af racer. En del af vores hunderacer i dag er udfordrede, fordi de er blevet så snævre genetisk set, og jeg synes, at det vil være en sund tankegang at sige, at der sker ikke noget ved, at man får blandet nogle racer sammen,« siger hun og slutter:

»Det er Cane Corso et godt eksempel på, for man har fuldstændig kunnet bibeholde racekarakteristika, selvom man jo faktisk har fået blandet andre racer ind i den. På den måde synes jeg, at vi har fået noget viden, som gør, at vi på sigt måske kan få løsnet lidt op for den der meget stringente måde, man tænker race på i dag.«