En familie i Sydafrika driver to kæmpestore indhegnede naturreservater.
Det ene reservat hedder Lekgaba og er nogenlunde på størrelse med Lolland. Det andet hedder Korannaberg og er på størrelse med Møn.
Trods størrelsesforskellen er de to reservater stort set ens. Samme vegetation, klima og dyreliv bestående af dyr som giraffer, zebraer og vortesvin.
Den store forskel er rovdyrene i de to reservater. I Korannaberg er der løver, og i Lekgaba er der vilde hunde og geparder.
»Reservaterne giver en unik mulighed for at undersøge konsekvenserne af forskellige rovdyrsamfund,« siger Elizabeth Le Roux, der er lektor på Aarhus Universitet og medforfatter til et nyt studie om rovdyrene, til Videnskab.dk.
Med kameraovervågning, observationer i felten og optællinger af dræbte byttedyr, fandt forskerne frem til et bemærkelsesværdigt fund i særligt løvernes reservat.
Løverne kan og vil gerne angribe større dyr end vilde hunde og geparder. Og:
»Løver har en tydelig kønspræference, når de jager,« siger hovedforfatter Andrew Abraham også fra Aarhus Universitet, der pointerer, at studiet er udført i samarbejde med University of Pretoria i Sydafrika.
Løver jager og spiser hanner langt oftere end hunner. Blandt gnuer, røde koantiloper og giraffer er kønsbalancen særligt skæv, ifølge studiet.
Hanner lever mere risikofyldte liv
Elizabeth Le Roux forklarer, at løvernes præference skyldes to ting: Hannernes adfærd udsætter dem for større fare end hunnernes. Og hannerne oplever forskellige økologiske pres og social adfærd, der kan drive dem ud i mere risikable områder.
»Hos mange arter er hannerne mere sårbare. Hunnerne lever ofte i store flokke, hvor mange øjne kan holde øje med rovdyr, der nærmer sig,« siger Elizabeth Le Roux og fortsætter:
»Når hunner for eksempel har unger, er de ofte mere forsigtige, mens hannerne oftere udviser risikabel adfærd og bevæger sig mere rundt alene. Det gør dem mere udsatte for rovdyr, og derfor bliver de oftere jagtet.«
Hos mange arter bliver ældre hanner skubbet ud af de større flokke og må risikere at møde løverne alene eller i små ungkarlegrupper, fortæller hun.
Det kan lyde som en uheldig og skæv kønsfordeling, der er en stor ulempe for arterne. Men det behøver det ikke være, ifølge forskerne.
En han-impala eller han-giraf kan parre sig med mange hunner og give afkom. Det kan hunner ikke. Derfor er en overvægt af hunner ikke nødvendigvis en ulempe for en bestand, hvorimod en mangel på hunner er rigtig skidt for bestandens vækst.
Forsøger at efterligne naturen
Feltarbejdet i studiet er foregået i et reservat i Sydafrika. Det vil være tæt på umuligt at foretage studiet i den vilde natur, hvor mange af dyrene bevæger sig over langt større områder, og flere rovdyr angriber samme byttedyr.
Resultaterne fra studiet er derfor også svært at oversætte en til en til den vilde natur. For eksempel fordi der i den vilde natur vil være flere rovdyr end kun løver, hvilket formentlig vil ændre tallene fra studiet.
Elizabeth Le Roux mener dog, at studiet giver en vigtig lære om rovdyrets betydning for byttedyr, også i naturen:
»Studiet hjælper med at forstå, hvorfor man i nogle populationer ser en skæv kønsratio, og i dette tilfælde viser det, at løver har en klar præference for hanner.«
Men studiet er endnu vigtigere for de vildtforvaltere, der råder over indhegnede rovdyrsamfund, hvor der er blevet færre rovdyr.
Her kan studiet hjælpe med at forstå, hvilke dyr der skal fjernes for at efterligne et så naturtro dyresamfund som muligt. Dog kun når der er tilstrækkelig store bestande til at efterligne rovdyr og tynde ud i bestande, hvilket sjældent er tilfældet, ifølge Elizabeth Le Roux.
Hunner og hanner må ikke fjernes i blinde, hvad der kan være tilfældet i mange vildtområder. Det kan ifølge forskerne få voldsomme konsekvenser for den pågældende arts reproduktion.
Zoo-direktør: »Afgørende viden«
Mads Frost Bertelsen er zoologisk direktør i Zoologisk Have i København og meget begejstret for den brugbare viden.
»Jeg var godt bekendt med, at hannerne hos en række antilopearter oftere dræbes af rovdyr. Men at det specifikt skyldes løvernes spisevaner og ikke andre rovdyr, er nyt for mig,« siger Mads Frost Bertelsen, der også er adjungeret professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Han forklarer, at man ofte vil forklare hyppigere død blandt især unge hanner med, at de er overmodige, slås indbyrdes og derfor er mere uopmærksomme.
»I takt med at naturen trues, og menneskelig indblanding er nødvendig flere og flere steder, bliver denne type studier vigtigere. Der er basale mekanismer, som vi ikke ved ret meget om, men skal blive klogere på,« siger han og fortsætter:
»Det er afgørende viden, når vi skal prøve at opretholde en idealtilstand, der er så naturlig som mulig.«
\ Læs også
De mindre rovdyr overses
Hvad så med det store reservat med vilde hunde og geparder?
Det kedelige svar er, at resultaterne var lidt mere blandede, og kønsforskellen ikke var helt lige så iøjnefaldende. Samlet set er fordelingen nogenlunde 50/50 for alle byttedyr.
Når man kigger på de mindre byttedyr som impala og springbuk, træder samme mønster dog frem. Og det er værd at hæfte sig ved, ifølge Elizabeth Le Roux.
Elizabeth Le Roux advarer nemlig mod at overse de mindre rovdyr og lade sig forblinde af store rovdyr som løver, når vi forvalter vildtområder. Selv små rovdyr kan have en stor betydning for et eller flere byttedyrs kønsbalance og overlevelse.
»Set fra et europæisk perspektiv, hvor man arbejder med rewilding og genintroducerer rovdyr, er det også relevant. Man skal være bevidst om kønsforskellene,« siger hun og slutter:
»Indflydelsen fra én enkelt art kan have stor betydning for populationerne.«
