Rovdyrs angreb på kvægbesætninger - og lokalbefolkningens gengældelsesdrab på kødæderne - er en stor global udfordring.
De resulterende konflikter mellem mennesker og vilde dyr er en afgørende årsag til det svindende antal af store kødædere, og omkostningerne ved sameksistensen bliver ofte betalt i uforholdsmæssig høj grad af landdistrikterne i det globale syd.
Den nuværende tilgang, som har en tendens til at fokusere på at adskille husdyrene fra de vilde kødædende dyr, eksempelvis ved hjælp af indhegninger eller dødbringende kontrol, er ikke altid mulig eller ønskelig.
Der er presserende behov for alternative og effektive ikke-dødbringende redskaber, som beskytter både de store rovdyr og befolkningens levebrød.
Angreb beror på forfølgelse samt overraskelsesmoment
I et nyt studie beskriver vi, hvordan påmalede øjne på bagdelen af kvægbesætningerne kan beskytte dem mod angreb.
Mange store katte, blandt andet løver, leoparder og tigre, overfalder deres bytte fra et baghold.
Det vil sige, at angrebet beror på forfølgelse af byttedyret samt et overraskelsesmoment, når de går til angreb på byttet.
Til tider opgiver rovdyrene jagten og angrebet, hvis byttedyret får øje på dem.
Vi testede, om vi kunne bruge denne respons til at reducere løvernes og leopardernes angreb på kvægbesætningerne i Okavango-deltaet i Botswana.
Hjem for et væld af vilde dyr
Okavango-deltaet i det nordvestlige Botswana er et af verdens største indlands-deltaer med permanente marsker og sæsonbestemte oversvømmelser.
Deltaet er hjem for et væld af vilde dyr. Okavango-deltaet er optaget på UNESCO's Verdensarvliste, og dele af deltaet er fredet.
Selvom husdyrene bliver holdt udenfor, er indhegning hovedsagligt beregnet til at afværge kontakt og sygdomsoverførsel mellem kvæg og afrikanske bøfler.
Store kødædende dyr og andre vilde dyr, blandt andet elefanter, er i stand til at bevæge sig frit, og tab af husdyr til store kødædere er almindeligt forekommende i området.
Respons på rovdyrangrebene på kvægbesætningen kan være dødbringende kontrol som skydning eller forgiftning.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Løver var ansvarlige for langt de fleste angreb
Studiets fokus var oprindeligt alle rovdyr, der overfalder deres bytte ved bagholdsangreb, men vi blev hurtigt klar over, at løverne var ansvarlige for de fleste angreb.
I løbet af studiet dræbte løverne 18 kvæg, leoparderne 1 kvæg, og de plettede hyæner dræbte 3.
Vores studie fandt, at løverne er mindre tilbøjelige til at angribe kvæg, som har påmalede øjne på bagdelen.
Det indikerer, at denne enkle og omkostningseffektive teknik kan bruges som redskab.
Iøjnefaldende løsning
Konflikter mellem landmændene og de vilde dyr kan være intense langs grænsen til de fredede områder, og mange lokalsamfund betaler en høj pris for sameksistensen med de vilde dyr.
Udkanten af Okavango-deltaet i Botswana, hvor landmænd driver små ikke-kommercielle virksomheder med husdyrhold, er ingen undtagelse.
Husdyrene lever side om side med løver, leoparder, plettede hyæner og hyænehunde.
Kvægbesætningerne (som tæller alt fra 6 til 100 kvæg) tilbringer natten i rovdyrssikrede indhegninger, men i løbet af dagen græsser de almindeligvis uovervåget, og det er her, størstedelen af overfaldene forekommer.
I fællesskab med Botswana Predator Conservation og lokale kvægvogtere malede vi øjne på bagdelen af 14 kvægbesætninger, som for nylig var blevet angrebet af løver.
Sådan gjorde vi
I løbet af 4 år deltog 2.061 kvæg i studiet.
Før vi slap kvæget løs efter natten bag indhegningen, malede vi øjne på cirka 1/3 af kvæget i flokken. 1/3 fik et simpelt kryds malet på bagdelen. Den sidste 1/3 malede vi ikke
Vi foretog 49 male-sessioner, og hver påmaling varede i 24 dage.
Kvæget bar halsrem, græssede i det samme område og havde lignende bevægelsesmønstre, hvilket indikerer, at de var udsat for samme risiko.
Kvæget med de påmalede øjne havde dog markant større chance for at overleve end de umalede kvæg eller kvæget med de påmalede kryds i samme flok.
I løbet af studiets 4 år blev:
- 0 ud af 683 kvæg med påmalede øjne dræbt af rovdyr
- 15 ud af 835 kvæg uden påmaling af nogen art dræbt af rovdyr
- 4 ud af 543 kvæg med påmalede kryds dræbt af rovdyr
Rovdyrene opgiver jagten
Resultaterne understøtter vores formodning om, at rovdyrene opgiver jagten, hvis de fornemmer, at de er blevet set af byttedyrene.
Men vi blev faktisk også overraskede. Kvæg med et enkelt kryds malet på rumpen havde markant større chance for at overleve end kvæg fra den samme flok uden påmaling.
Det indikerer, at krydsene er bedre end ingen påmaling, hvilket vi ikke havde forventet. Det er i teorien interessante resultater.
Øjenlignende mønstre er almindelige i dyreriget; især blandt sommerfugle, fisk, amfibier og fugle, men vi kender ikke til øjenlignende mønstre, der har til formål at afskrække rovdyr, blandt pattedyr.
Så vidt vi ved, er vores forskning den første gang, man har brugt påmalede øjne til at afskrække store rovpattedyr fra at gå til angreb.
Tidligere forskning i human respons på øjenlignede mønstre understøtter vores hypotese, hvilket indikerer, at der findes en iboende respons på øjne, som kan bruges til at modificere adfærd i praktiske situationer som til imødegåelse af konflikter mellem mennesker og vilde dyr samt kriminel aktivitet blandt mennesker.
Mulige begrænsninger
Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at der altid var kvæg uden påmaling i flokken i vores studie.
Derfor er det ikke entydigt, om påmalingen stadig vil være effektiv uden 'offerlammene' i flokken.
Det kan yderligere forskning muligvis afklare, men indtil da kan man male øjne på de mest dyrebare individer i flokken.
Det er også vigtigt at tage højde for tilvænning; måske bliver rovdyrene vant til de påmalede øjne for til sidst at ignorere dem.
Det er et afgørende spørgsmål i forbindelse med alle ikke-dødbringende tilgange.
Vi ved ikke, om denne tilgang vil være effektiv i det lange løb.
Et redskab i 'værkstøjskassen'
Hvordan man beskytter husdyr mod vilde kødædende dyr - og på samme tid beskytter rovdyrene - er et vigtigt og komplekst spørgsmål, der kræver en række redskaber, blandt andet praktiske og sociale indgreb.
Vi kan lægge de påmalede øjne i 'værkstøjskassen', men vi ved, at der ikke findes en let løsning.
Vi skal finde noget bedre end lette løsninger, hvis vi skal sikre sameksistensen mellem husdyr og store rovdyr.
Ikke desto mindre håber vi, at vores enkle og billige metode kan blive en del af den stadig større 'værktøjskasse', der mindsker omkostningerne for landmændene i Botswana.
Neil R Jordan modtager støtte fra Taronga Conservation Society Australia, Natural Selection Conservation Trust og Hermon Slade Foundation. Cameron Radford modtager støtte fra Australian Postgraduate Award Scholarship og Cleveland Metroparks Zoo. Tracey Rogers modtager støtte fra ARC. Dr. J Weldon McNutt (Director, Botswana Predator Conservation) og Tshepo Ditlhabang (Coexistence Officer, Botswana Predator Conservation) bidrog til denne artikel.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
