Anders Galatius skal snart ud på en flyvetur over Kattegat, som han har været så mange gange før. Målet er at spotte og tælle sæler, der ligger rundtomkring på de banker, hvor man typisk ser dem.
Han er en del af en forskningsenhed fra Aarhus Universitet, der holder øje med bestanden af spættede sæler i Danmark.
»Sæler er toprovdyr i de indre danske farvande,« fortæller han til Videnskab.dk.
»Og toprovdyr er som regel gode indikatorer på, hvor godt økosystemet har det, fordi de er afhængige af hele systemet af liv under dem.«
Nu viser et nyt studie, som har Anders Galatius og hans nordiske forskerkolleger står bag, at en flerårig succeshistorie for sælerne er ved at vende.
»Efter årtier med fremgang kan vi se, at antallet af spættede sæler er begyndt at falde i Kattegat og Skagerrak, hvor de største bestande holder til.«
\ De danske sæler
Den spættede sæl (Phoca vitulina) er den langt mest talrige i Danmark og findes i alle indre danske farvande, undtagen omkring Bornholm. En voksen spættet sæl er 110 til 140 centimeter lang og kan veje op til 140 kilo. Den kan kendes på sin (som regel) plettede pels og relativt flade snude og runde hoved.
Gråsælen (Halichoeros grypus) er mere sjælden i Danmark. Til gengæld er den Danmarks ultimativt største rovdyr med en kampvægt på op til 300 kilo. Den er nem at kende på sin længere, hesteagtige snude. Du har især gode muligheder for at se den ved Vadehavet, Gedser eller Anholt.
De danske sæler er opportunistiske rovdyr, der helst spiser fisk, men også kan kaste sig over blæksprutter, krebsdyr og sågar fugle, hvis muligheden byder sig.
Ser de et fiskenet fyldt med fisk, holder de sig ikke tilbage fra buffeten. Hvilket ofte får dem på kant med fiskeindustrien.
Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon, Anders Galatius
Storjagt på Danmarks største rovdyr
Anders Galatius, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, er langtfra den første dansker, der er på jagt efter sæler. I store dele af 1800- og 1900-tallet var man det helt bogstaveligt.
Dengang blev sæler officielt betragtet som skadedyr, fordi de forstyrrede fiskeriet. Derfor udlovede staten dusører for at dræbe begge danske sælarter.
»Gråsælen endte med at blive totalt udryddet i danske farvande,« fortæller Anders Galatius.
»Den spættede sæl blev holdt på et meget lavt niveau. Nede i den danske Østersø var der færre end hundrede individer tilbage ved fredningen.«
Til sidst stod det dog så kritisk til med sælbestanden, at gråsælen blev fredet i 1967, og den spættede sæl blev det i 1976. Derfra gik det fremad.
I 2005 var der cirka 7.000 spættede sæler i Skagerrak og Kattegat. I 2015 var der cirka 14.000.
Nu er der cirka 12.000.
»Det er selvfølgelig stadig højere end for flere årtier siden. Men dengang var det på et unaturligt lavt niveau.«
Forskel på øjet, der ser
Magnus Wahlberg, lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, forsker i havpattedyr i de danske farvande.
Han har læst det nye studie, som han ikke selv har været involveret i, for Videnskab.dk.
»Tallene følger vores fornemmelse på området. Vi ved jo, at de indre farvande er ramt af udfordringer, og nu tror jeg, at vi begynder at se effekten på flere af havets toprovdyr,« siger han.
Blandt andet viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, at et af de andre danske toprovdyr, marsvinet, de senere år har oplevet en kraftig tilbagegang fra 40.000 individer i 2016 til cirka 14.000 i 2022.
Magnus Wahlberg er dog ikke bekymret for sælbestanden på nuværende tidspunkt.
»Der er stadig rigeligt med spættede sæler, og de er gode til at tilpasse sig tilstandene fra år til år. Så vi er ikke ude i en krise endnu,« vurderer han.
Han mener desuden, at man skal huske et andet perspektiv, når man forholder sig til studiet.
»Jeg samarbejder med en del fiskere, og der er det jo bestemt ikke alle, der tænker ‘jo flere sæler, desto bedre’. Det er et kontroversielt dyr, der skaber problemer for fiskeriet,« siger han.
Nogle af de største konflikter mellem sæler og moderne fiskeri er ifølge Miljøstyrelsen, at sælerne spiser fangst og skader udstyret på 'passive redskaber’, såsom garn og ruser. Og at de slet og ret konkurrerer med fiskeriet om de allerede udfordrede fiskebestande.
»Vi skal passe på med at konkludere, at det kun er dårligt, at sælbestanden er stoppet med at stige. Der er også nogle politiske og samfundsmæssige vinkler, der er vigtige at huske.«
Hvad siger det om havets tilstand?
Anders Galatius og hans kolleger har ikke beviser for en konkret årsag til den fortsatte tilbagegang for sæler i Skagerrak og Kattegat de seneste år.
Men de har kvalificerede bud.
»Vi ved jo, at der er problemer i de danske farvande med overfiskeri og eutrofiering (tilføring af næringsstoffer såsom kvælstof eller fosfor, red.) og følgende iltsvind,« siger han.
»Og det er jo helt oplagte årsager til, at sælernes føde bliver påvirket, og at det giver bestanden tilbagegang.«
\ Svært at måle bestande i havet
Selvom Magnus Wahlberg roser studiet og forfatterne bag, som han kalder »nogle af de fremmeste på området«, påpeger han alligevel, at tallene kan være usikre.
»Det er meget svært at holde styr på dyrene i havet. Man bruger optællinger fra luften udvalgte dage om året, rapporteringer fra fiskere om, hvad de har hevet ind, og så videre. Men det er selvfølgelig svært at sige noget præcist på den baggrund.«
Det gør forfatterne også klart i studiet.
»Der er meget, der kan spille ind på bestanden den dag, man er ude for at registrere den,« siger Anders Galatius.
»Det er også derfor, vi først kommer med rapporten nu. Vi skal kunne se tendensen over flere år, så vi føler os mere sikre på, at det ikke bare er et udsving et enkelt år.«
Hvis det står til troende, at det er hovedårsagerne, er vejen tilbage til en stigende sælbestand derfor at vende udviklingen, som allerede har stor bevågenhed i Danmark.
»Der skal gribes ind over for overfiskeri og udledninger til vores vandløb, fjorde og have. Simpelthen sørge for, at sælens føde trives,« svarer Anders Galatius og fortsætter:
»Heldigvis er det jo noget, der er fokus på i Danmark. Så vi må se, hvad den grønne trepartsaftale og fiskeriindgreb får af betydning for sælerne.«
