»Hej haj, hvornår jager du i dag?« spørger tyrehajen.
»Fra 09-15.00,« svarer tigerhajen.
»Nå, så venter jeg til i nat.«
Okay, det er måske ikke, sådan det foregår, når hajerne fordeler deres jagtskema.
Men dugfrisk forskning tyder faktisk på, at hajer, der lever i det samme område omkring den østlige del af den Mexicanske Golf, har deres egne planlagte tidspunkter at jage på.
Ifølge forskerne bag det nye studie kan det være en måde for hajerne at fordele ressourcerne på, samtidig med at de mindre hajer undgår at støde ind i de store kraftkarle i jagten på føde.
Indtil videre er der meget få studier, der har beskrevet den slags tidsopdeling på hajer. Men forskerholdet fra Murdoch University i Perth peger på, at tidsopdeling af områder er mere almindeligt, end vi tror, i økosystemerne under vand.
»Det ser ud til, at de større arter - tigerhajerne - har deres tid, og ingen griber ind i den, så de jager, når det er bedst for dem,« siger marinforsker Georgia Jones fra Bournemouth University i Storbritannien, som ikke har været en del af det nye studie, til New Scientist.
»Derefter vil mindre arter som sorttippede hajer arbejde rundt om tiden, så de ikke jager sammen med tigerhajerne, fordi tigerhajer vil udkonkurrere dem,« fortsætter hun.
De nye fund er netop udgivet i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences.
Forskerne har sammensat et helt skema over de seks hajers måde at jage på, og herunder kan du se, hvilke hajer der jager hvornår. De store hajer er mest aktive om dagen, mens de mindre hajer jager om natten - muligvis for at undgå de store hajer og blive udkonkurreret.
Velkendt mekanisme
I forbindelse med studiet undersøgte forskerne seks forskellige kysthajarters aktivitetsniveau, og i alt mærkede de 172 individuelle hajer med dataloggere - en slags gps - som følger dyrenes færden i havets dyb.
Med den metode var det muligt for forskerne at overvåge hajernes aktivitetsniveau over tid, og i alt indsamlede de 3.766 timers data.
For professor Tobias Wang, der ikke har været en del af studiet, kommer resultaterne ikke som den store overraskelse, da forskerne viser en klassisk økologisk grundregel.
»Det er et fint og velbeskrevet studie, som viser noget velkendt, nemlig at dyr deler deres økologiske niche, og man kan forestille sig en form for hierarki, hvor de store og stærke går ud, når det passer dem, mens de så overlader nichen til de andre hajer på skæve tidspunkter,« siger Tobias Wang, som er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet.
En økologisk niche skal ses som en arts plads i naturens store sammenhæng. Nichen er ikke kun den fysiske plads, men også artens funktion og betydning i det økologiske system.
»I studiet argumenterer forskerne for, at arterne specialiserer sig, så hajerne ikke konkurrerer direkte med hinanden. Det betyder ikke, at der er en hensyntagen, men det vil være sådan, at der vil være hajarter, der har en konkurrencefordel på givne tidspunkter af dagen, hvilket giver mening,« siger professoren.
Flere faktorer spiller ind
Tobias Wang forklarer, at der særligt kan være to faktorer, som spiller ind på hajernes jagtskema:
- Dyrets fysiologi og dets evne til at jage: Det kan tænkes, at nogle hajer har udviklet sig til at være bedre til at jage med lavere lysintensitet og på sene tidspunkter.
- At udvalget af mad ændres i løbet af døgnet, og det kan være, at de, der jager om natten, er bedre til at jage den slags fisk, der er aktive i nattens mulm og mørke.
Professoren forklarer, at vi blandt andet kender det fra flagermus, som går på jagt efter insekter om natten, mens fuglene får tag-selv-bordet om dagen.
»Det handler om, at fuglene i det her tilfælde er bedre til at flyve - men flagermusene kan ekkolokalisere om natten, og det vil sige, så går de ind og tager en natniche, hvor fuglene ikke er der til at tage maden.«
\ Læs mere
Måler kun på aktivitetsniveau
Når man læser studiet, er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at forskerne udelukkende har målt på hajernes aktivitetsniveau - altså bevægelser - under vandet.
Det betyder, at forskerne ikke med sikkerhed kan sige, om hajerne jager i de tidsintervaller - og hvilke faktorer der spiller ind; for eksempel har forskerne ikke målt på, om de mindre hajer bedre kan jage i mørke med lavere lysintensitet.
»Metoden gør det udelukkende muligt at beskrive hajernes aktivitetsmønstre, og når hajerne er meget aktive, så antager forskerne, at de er ude at jage. Men det er meget svært at sige noget sikkert om udelukkende ved at måle på aktivitetsniveauet,« forklarer Tobias Wang og fortsætter:
»Når det så er sagt, giver det god mening, fordi vi også kender det fra andre arter, at de simpelthen deler nichen igennem dagen. Så de nye resultater er ikke noget, der er så overraskende i sig selv.«
De samme dynamikker ses, når løverne for eksempel dominerer savannen om dagen, mens de større katte som leoparden har udviklet evnen til at jage i mørket eller i skumringen.
Tobias Wang tilføjer, at det stadig er et "utroligt spændende studie", der gør os klogere på livet under vandet.
Særligt fordi forskerne har været i stand til at samle så stort et datamateriale.
»Forskerne demonstrerer, hvordan vi ved hjælp af teknologien er i stand til at følge dyrene under vand tæt, og det giver en meget mere detaljeret forståelse af deres biologi og deres naturhistorie,« siger Tobias Wang, der er begejstret for teknologien:
»De store fiskearter har været umådelig svære at studere tidligere, og den indsigt, vi får igennem en teknologisk udvikling, er enestående og er en, som i det senesteårti virkelig er eksploderet.«
