De fleste forbinder nok koralrev med tropeøer og azurblåt vand.
Men et hold forskere har fundet en ’have’ af koraller ud for Vestgrønland.
Revet er 486 kvadratkilometer stort, altså over 4 gange større end Samsø, og ligger 500 meter under havets overflade, så dybt nede, at intet sollys trænger derned, skriver DR.
»Man kan sagtens finde koraller på flere kilometers dybde. Nogle er blevet fundet i to og tre kilometers dybde,« fortæller Ronnie Glud, der er professor i biogeokemi på Syddansk Universitet, i en artikel på DR.dk.

Faktisk er det ikke så sjældent at finde koraller på koldt og dybt vand. De findes både ud for Sverige og Norges kyster og ved Island og Færøerne, og de sprudler af liv.
»Ligesom med koralrev, der ligger i varmt vand, er der også meget, meget stor biodiversitet i de koralrev, der ligger på dybt og koldt vand. De er hot-spots for biodiversiteten,« siger Ronnie Glud til DR.
ast

































