To meter nede i de mørke sedimenter på bunden af Aarhusbugten har forskere fundet en afgørende brik i gåden om vores dybeste historie: Oprindelsen af højerestående liv.
\ Historien kort
Forskere har fundet fire grene af en helt ny gruppe arke-bakterier, kaldet Asgård-arkebakterier.
Bakterierne er de nærmeste nulevende slægtninge til alle højerestånde celler (eukaryoter), også os mennesker.
Ingen har endnu set cellerne, men forskerne håber snart at se dem.
Ved at studere dem og deres genomer vil forskerne kunne sige en hel del om vores egen ur-oprindelse.
Højerestående liv så dagens lys for to milliarder år siden, hvor en stambakterie smeltede sammen med en anden til en ny celle, som kunne vokse sig større og mere avanceret.
Vi er efterkommere af denne celle, og forskerne betragter oprindelsen af cellen som en af de vigtigste begivenheder i livets historie. Hvordan cellen udviklede sig er samtidig et af de største mysterier i biologien.
I Aarhusbugten og seks andre steder i verden er det nu lykkedes at identificere de nærmeste nulevende slægtninge til denne 'forfader-celle': En gruppe mikroorganismer, som kaldes Asgård arkebakterier.
Dermed står det klart, at alle højere organismer begyndte som sådan en lille stambakterie.
»Det her vil komme som et chok for mange mennesker: Hvis vores opdagelse virkelig er rigtig, betyder det helt stringent, at vi og alle højere organismer er arkebakterier. Vi burde omklassificeres som arkebakterier,« siger Thijs Ettema fra Ettema Lab ved Uppsala Universitet i Sverige, som står bag studiet.
Resultatet giver et klarere billede
Med 'alle' mener Thijs Ettema ikke bare os mennesker, men stort set alt det, vi i dagligdagen forbinder med liv. Fra de ydmyge gærsvampe, der brygger vores øl, til træer og blomster, insekter, padder, krybdyr, fuglene i luften, fiskene i havet, alle vores firbenede venner og mange flere.
\ Prokaryoter og eukaryoter
Alt liv på Jorden er overordnet set opdelt i to grupper: prokaryoter og eukaryoter.
1: Prokaryoter, der betyder 'før kerne' og omfatter alle encellede organismer uden en cellekerne.
Deres cellemaskiner inkl. arvematerialet svømmer frit rundt i cellens indre. Prokaryoter omfatter både bakterier og arkebakterier, som overfladisk ligner hinanden, men grundlæggende er forskellige.
2: Eukaryoter, der betyder 'ægte kerne' og omfatter celler med en cellekerne, der er opbygget ligesom cellemembranen.
Arvematerialet opbevares i cellekernen, og eukaryoter er karakteriseret ved at have opdelt deres indre i rum med forskellige funktioner. Eukaryoter er både encellede og flercellede organismer.
»Ettemas tidligere fund var noget kontroversielt, men nu styrker de deres sag med flere eksempler. Hvad, der nu står klart, er, at arkebakterier og eukaryoter (højerestående celler, red.) har en fælles evolutionær oprindelse,« siger professor emeritus Roger Garrett, grundlægger af Danish Archea Center (DARC) ved Københavns Universitet, som ikke selv har deltaget i studiet.
Lektor Kasper Urup Kjeldsen fra Center for Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet har til gengæld deltaget i studiet. Han har blandt andet indsamlet prøver i Aarhus Bugt. Også han ser studiets resultater som banebrydende.
»Nu kan vi begynde at forstå livets træ bedre og danne os et lidt klarere billede af vores oprindelige forfader,« siger han.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
\ Læs mere
Svarene findes i Aarhus Bugt
Mens de første eksemplarer af arkebakterierne blev fundet i ekstremt utilgængelige miljøer, viser det nye studie, at de findes ganske tæt på.
»Aarhus Bugt har den fordel, at den er nem at komme til, så vi kan sejle ud på en eftermiddag og tage de her prøver,« siger Kasper Urup Kjeldsen.
Det er stadig som at finde en nål i en høstak, fordi man regner med, at cellerne dels er meget små og dels er meget få.
Alligevel er det nu formentlig bare et spørgsmål om tid, inden forskerne kan vise os vores nærmeste nulevende slægtning inden for bakterierne, og direkte adspurgt om de har set dem, er svaret lidt kryptisk.
»Der er i hvert fald ikke nogen, som har publiceret dem endnu,« siger Kasper Kjeldsen.
