Der er intet som at få hældt en kold, sprudlende fadbamse op og se de små søjler af brus rejse sig og danne et fint lag af skum i toppen.
Men strømmen af brus er ikke uendelig, og hvis du ligesom den franske kemiprofessor Gérard Liger-Belair har undret dig over, hvor mange bobler glasset kan give afkald på, før man sidder med en flad øl mellem hænderne, kan du glæde dig over, at han sammen med en kollega har regnet sig frem til svaret i et nyt studie.
Øl brygges typisk af fire ingredienser — maltet korn, humle, gær og vand, som herefter fermenteres, hvor kulhydraterne nedbrydes og danner alkohol, sukker og kuldioxid (kulsyre).
Når øllen kommer i fad eller på flaske, tilsættes yderligere kulsyre, kaldet karbonering, som skaber tryk i beholderen og er det, som giver boblerne og skummet, når man åbner øllen, skriver Live Science.
Boblerne udgør ifølge Gérard Liger-Belair en vigtig del af smagsoplevelsen, og »derfor virker det relevant, at blive klogere på, hvordan boblerne dannes, boblernes størrelse, og det endelige antal bobler, som forventeligt vil dannes i et glas øl, igennem hele den naturlige afgasningsproces.«
Studiet blev lavet på øl med 5 procent alkohol, hvor en kvart liter øl blev hældt i halvliterglas, ved en temperatur på 6 grader, og observeret med et højhastighedskamera.
Her så forskerne, at mikroskopiske fejl i ølglassene var med til at frigøre kulsyre fra øllen, fordybninger på ikke mere end 1,4 mikrometer, hvorfra strømmene af bobler opstod, skriver Live Science.
På vej mod toppen blev boblerne større, hvorefter de opfangede endnu mere kulsyre fra den omkringliggende væske.
I alt dannede en kvart liter øl mellem 200.000 og 2 millioner bobler, ifølge studiet, skriver Live Science.
Forskerne håber, at deres studie kan bidrage til, at både mængden af kulsyre og formen på ølglassene kan forfines, så den overordnede sanseoplevelse ved øldrikning kan gøres bedre.
»Vi mener, at ølindustrien kan nyde gavn af mere viden om bobblevidenskab,« tilføjer Gérard Liger-Belair, ifølge Live Science.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet ACS Omega.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Læs mere
cll
