På en gård, hvor græssende køer frit kommer af med deres afføring, forurener og ophober der sig affald på både jord og vandveje.
Det kan kontrolleres ved at sætte køerne i stalde, men her opstår også et problem: deres urin og afføring skaber ammoniak, en indirekte drivhusgas.
Men hvad hvis man pottetræner køer, så deres affald kan blive indsamlet og behandlet?
Det har tyske forskere fra Leibniz Institute for Farm Animal Biology undersøgt i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.
I studiet viser de, at køer faktisk kan pottetrænes. På den måde kan stalden blive ryddet op, så luftforureningen bliver reduceret.
»Studiet viser, at man kan spare emissioner, hvis man kan få græssende dyr til at gå på toilettet i stedet for at gøre det ude på græs. Dette skyldes, at hvis de går på toilettet, så kan man opbevare og behandle gyllen med mindre tab og dermed emissioner, end hvis de gør det ude på græs,« siger Jannick Schmidt, der forsker i livscyklusanalyser og fødevarers klimaaftryk ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning.
\ Red Verden
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
I studiet skriver forskerne, at »resultaterne afslører en indtil nu uopdaget mulighed for at bidrage til at løse de presserende miljøproblemer uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.«
Ifølge deres udregninger kan opsamling af 80 procent af kvægenes urin i latrinerne føre til en reduktion af ammoniakudledninger med 56 procent. Og så kommer det samtidig kvægene til gode, fordi forureningen bliver reduceret.
Kan køer lære at gå på toilet?
Det antages normalt, at kvæg ikke er i stand til at kontrollere deres afføring eller vandladning. Men det stillede de tyske forskere spørgsmålstegn ved. For er det overhovedet sådan?
Ifølge de tyske forskere er kvæg som alle andre dyr. De er ret intelligente, og de kan lære ret meget. Hvorfor skulle de ikke kunne lære at gå på toilettet?
For at pottetræne køerne – en proces, der bliver kaldt for MooLoo – startede de med at belønne kalvene, når de urinerede i latrinen. Derefter lod de kalvene komme til latrinerne udefra, når de havde brug for at urinere.
Ammoniak omdannes til lattergas
Den ammoniak, der produceres i affald fra køer, bidrager ikke direkte til klimaforandringerne, men når det udvaskes i jorden, omdanner mikrober det til lattergas, den tredjestørste drivhusgas efter metan og kuldioxid.
Landbruget er den største kilde til udledning af ammoniak, og husdyr udgør over halvdelen af bidraget.
Derfor er det også »et fornuftigt studie«, mener Jannick Schmidt, der ikke har været en del af forskningen, men som har kigget studiet igennem for Videnskab.dk.
»Der er relativt store tab af især ammoniak forbundet med dyrs efterladenskaber på marken,« siger han.
Forskerne ‘straffede’ køerne
For at opfordre køerne til at urinere i latrinen, ønskede de, at kalvene skulle forbinde det at urinere uden for latrinen med noget ubehageligt. Derfor ‘straffede’ forskerne køerne ved at spille en meget grim lyd, når de urinerede udenfor.
Men køerne var ligeglade, viste det sig. De prøvede derfor at sprøjte vand på køerne i stedet for. Og det bemærkede køerne.
I løbet af nogle uger lykkedes det forskerne at træne 11 ud af 16 køer. Overraskende nok viste forsøget, at kalvene havde et præstationsniveau, der var på niveau med børns, men højere end små børns.
Nu da forskere har vist, det er muligt at pottetræne køer, vil de bruge resultaterne til kvæghuse og til udendørs systemer, så det i fremtiden måske vil være muligt, at alle køer går på toilettet.
»Hvis resultaterne skal bruges, så skal landmændene til at implementere ‘toilethjørner’ på afgræsningsmarker, og de skal træne deres dyr i at gå på toilettet,« påpeger Jannick Schmidt.
\ Red Verden med Videnskab.dk (BRUG DENNE)
ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
