Forskere har fundet et helt utroligt velbevaret eksemplar af et encellet klokkedyr, der er over 200 millioner år gammelt.
Klokkedyret blev fundet i en ravlignende aflejring på Antarktis og er det eneste nogen sinde, der viser cellekernen i så gammelt et dyr.
Opdagelsens danske islæt kan dårligt skjule sin begejstring:
»Da jeg først så billeder af det fossilerede klokkedyr, tænkte jeg, at det var mærkeligt, at min kollega viste mig et billede af et helt almindeligt klokkedyr. Dem kan jeg finde i en hvilken som helst dansk sø.«
»Da han fortalte mig, at klokkedyret var over 200 millioner år gammelt, kan det nok være, at jeg blev interesseret. Detaljerne i dette helt unikke fossil er bemærkelsesværdige,« fortæller professor Øjvind Moestrup fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Opdagelsen er offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS.
Klokkedyr sad fast på igles ægsæk
Fundet af klokkedyret blev gjort ved Timber Peak på Antarktis, hvor den tyske forsker Benjamin Bomfleur ledte efter fossiler af fortidens planter.
Her stødte han på et velbevaret fossil af en kokon (ægsæk) fra en 200 millioner år gammel igle, der var indkapslet i et ravlignende uorganisk sediment.
Ved undersøgelse af kokonen så Benjamin Bomfleur klokkedyret, der på grund af hurtigt indkapsling havde undgået bakteriel nedbrydning og dermed var blevet bevaret i perfekt stand gennem 200 millioner år.
Benjamin Bomfleur henvendte sig herefter til Øjvind Moestrup for at få klokkedyret identificeret.
»Det specielle ved dette klokkedyr er, at det er utroligt velbevaret og meget, meget gammelt. Jeg tror ikke, at man før har fundet så velbevaret et fossil af et encellet dyr, der kan dateres mere end 200 millioner år tilbage i tiden. Klokkedyret er velbevaret i en sådan grad, at vi kan se ind i det og se kernen, hvor generne har ligget, og det område, hvor bevægelsesorganerne har siddet fast,« fortæller Øjvind Moestrup begejstret.
Fossilet er et vindue ind i evolutionen
Det 200 millioner år gamle klokkedyr giver forskerne en unik mulighed for at studere evolutionen.
Selvom nutidens klokkedyr-arter er adskilt fra fortidens klokkedyr-arter med mere end 200 millioner år, har de alligevel ikke ændret sig nævneværdigt.
Det er sågar muligt, at det rent faktisk er de samme arter:
»Jeg sendte billederne af klokkedyret til verdens to førende eksperter i klokkedyr. Den ene fortalte mig, at han ikke blot kunne se, at det var et klokkedyr. Han mente også, at han kunne sætte artsnavn på.«
»Det er helt utroligt, hvis én art har eksisteret uændret i over 200 millioner år. Det vil gå imod alle ideer om, hvor længe en given art kan overleve på Jorden, så det er næppe sandsynligt. Men hvis det ikke er den samme art, er det en nærstående art, som ligner utroligt meget,« siger Øjvind Moestrup.
Ifølge studiets hovedforfatter Benjamin Bomfleur viser opdagelsen af klokkedyret potentialet i kokoner, når forskere i fremtiden vil kigge efter fossiler af for længst døde organismer, der ikke efterlader historiske aftryk i form af hverken skaller, skeletter eller hårdt træ.
Kokonerne kan på den måde være med til at udfylde de mangler i det fossile materiale, som giver huller i vores viden om fortidens fauna og flora.
