Flere jordskælv i 2018 - måske

Kraftige jordskælv bliver hyppigere fra år 2018 og i 10 til 15 år frem.

Sådan lyder den rystende melding fra to amerikanske forskere, Robert Bilham (University of Colorado, USA) og Rebecca Bendick (Univeristy of Montana, USA), som for nylig har præsenteret deres hypotese på en konference for Geological Society of America.

Forskerne har set på data over jordskælv for de seneste 100 år og observeret, at antallet af store jordskælv (over 7 på richterskalaen – se faktaboks) per år stiger, 5-6 år efter Jorden begynder at rotere langsommere.

Jorden bremses hele tiden i sin rotation, men nogle gange kan rotationen også blive hurtigere efter et stort jordskælv. Derfor er der variationer i, hvor hurtigt Jorden bremses i sin rotation.

»Hvad end mekanismen er, er de 5-6 års forvarsel om øget seismisk fare heldig og kan bruges i katastrofeplanlægning,« skriver forskerne i en opsummering af studiet.

Man kan altså omkring 5 år før forudsige, at der kommer flere jordskælv i en periode på 10 til 15 år.

Og netop i 2018 er der gået 6 år, siden Jordens rotation sidst begyndte at tabe hastighed. Derfor ser det ud til, at Jorden vil blive ramt af flere jordskælv i 2018 og nogle år frem.

Jorden bremses

Forskerne har set, at i perioder, hvor Jorden drejer langsommere, er der en større hyppighed af store jordskælv, som måler over 7 på Richterskalaen.

Forskerne ser en øget hyppighed på 25-30 procent.

Ifølge Peter Voss fra GEUS er der typisk mellem 15 og 20 jordskælv om året, der måler mere end syv på Richterskalaen.

Af de helt store, som måler over 8, er der kun omkring et om året.

Robert Bilham og Rebecca Bendick kan ud fra dette studie ikke forudsige, præcis hvor og hvornår jordskælvene vil ramme. Men de kan se, at langt de fleste jordskælv rammer i Caribien og Asien omkring ækvator.

Jorden roterer langsommere over tid. Det sker fordi både Solen og Månen trækker i havene. Dermed bliver Jorden bremset (en lille bitte smule) i sin rotation, og gradvist drejer Jorden lidt langsommere om sig selv. Derfor var et døgn for 100 år siden cirka 0.002 sekunder kortere end et døgn er nu, og på dinosaurernes tid var døgnet kun 23 timer.

På kortere tidsskalaer, dvs. fra årti til årti, er det især variationer i vindsystemerne, havstrømmene og i Jordens flydende kerne, som spiller ind. Men samlet set er disse ændringer på cirka 0.001-0.002 sekund. De resulterende ændringer i Jordens ”udbuling” langs ækvator bliver under en millimeter, forklarer Bo Holm Jacobsen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Det er også grunden til, at man nogle år må indføre et såkaldt skudsekund for at få tiden til at passe, ligesom en skuddag. Læs mere om skudsekunder her.

\ Læs mere

Skudsekund er svært at klemme ind i kalenderen

Videnskabeligt interessant

Forudsigelsen modtages blandet hos de forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Det ser meget interessant ud. Jeg vil ikke udelukke, at de har fat i et eller andet. Men der mangler mange oplysninger,« siger Peter Voss, som forsker i geofysik ved GEUS (Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Bo Holm Jacobsen, lektor på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, er mere skeptisk:

»Videnskabeligt set er det vældig interessant. Men som noget, der påvirker samfundet, er det nok knap så betydningsfuldt,« siger han.

»Artiklen hævder kun, at der er en 25-30 procent forøget jordskælvsrisiko hen over en periode på 10-15 år. Jordskælvsrisikoen varierer meget mere end 25-30 procent mellem forskellige områder på Jorden Det er ikke noget, der ændrer noget særligt
på risikovurderingen for en bestemt by.,« siger Bo Holm Jacobsen.

Studiet er ikke fagfællebedømt

Det skal ifølge de danske forskere understreges, at resultaterne blot er præsenteret på en konference og ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Studiet er altså ikke blevet fagfællebedømt endnu.

Derfor er det også svært for de danske forskere at udtale sig detaljeret om studiet, da de ikke har haft adgang til en fyldestgørende videnskabelig artikel.

Begge forskere mener dog, at forskerne bag studiet er respekterede og har styr på deres stof.

»Der er ikke tale om ’tåber’. Det er ordentligt og seriøst,« siger Bo Holm Jacobsen.

Ikke kraftigt nok

Forskerne bag studiet mener, at en del af forklaringen på det øgede antal jordskælv kan være, at når kloden sænker rotationsfarten, vil de tektoniske plader, som danner Jordens overflade, følge lidt forsinket.

»Meget som en løs kanon glider på et rullende skibsdæk,« skriver de.

Bo Holm Jacobsen mener dog ikke umiddelbart, at hastighedsændringerne er store nok til at forårsage jordskælv.

»Det, som jeg ikke kan få til at passe, er, at de her meget meget små forandringer i Jordens rotationshastighed og dermed udbuling langs ækvator skulle gøre en forskel,« siger han.

Han forklarer, at de tektoniske plader bevæger sig 3-10 centimeter om året. Det er så tungt for dem, fordi de presser mod hinanden med i gennemsnit cirka 10 ton per kvadratcentimeter.

I denne proces oplagres jordskælvsenergien som spændinger i Jorden. Energien svarer til 10 Hiroshima-bomber om dagen globalt set.

På en jordskælvstruet lokalitet, for eksempel Haiti, udløses denne enorme energi cirka en gang hvert 100 til 1.000 år. Det er altså meget svært at sige, præcis hvornår det udløses.

»At de små ændringer i rotationshastigheden skulle udløse jordskælv lyder lidt, som at mus skulle vælte et næsehorn,« siger Bo Holm Jacobsen.

\ Læs mere

Se Jordens tektoniske pladers imponerende rejse

Ændrer ikke ved nuværende arbejde med jordskælv

Opdagelsen kan, hvis den holder, stadig ikke forudsige de enkelte jordskælv.

Peter Voss, som arbejder med at vurdere risiko for jordskælv, siger om studiet:

»Umiddelbart ville det da være interessant, hvis der var en sammenhæng, men det ændrer ikke vores arbejde.«

Bo Holm Jacobsen ser heller ikke revolutionerende nyt i muligheden for at forudsige jordskælv:

»Man leder med lys og lygte efter en måde at forudsige det enkelte jordskælv. Det er den hellige gral. Men man har stadig ikke fundet noget, der virker,« siger Bo holm Jacobsen.

\ Læs mere

Jordskælv kommer fra klodens dynamiske overflade