Skudsekund holder Jordens tid på plads
Fra tid til anden bliver tiden sat i stå et sekund. Det ekstra sekund, skudsekundet, skal få tiden til at passe med Jordens rotation.

Normalt ville tiden fra 00:59:59 til 01:00:00 kun vare i ét sekund, men denne gang får det lov til at vare i hele to. (Foto: Colourbox)

Normalt ville tiden fra 00:59:59 til 01:00:00 kun vare i ét sekund, men denne gang får det lov til at vare i hele to. (Foto: Colourbox)

(Redaktionel note: Denne artikel blev oprindeligt bragt op til nytåret 2008/2009, men den forklarer princippet bag skudsekundet, der her i 2012 blev sat ind i forgangne weekend.)

Dette år får vi lov til at fejre nytåret lidt længere. Normalt ville tiden fra 00:59:59 til 01:00:00 kun vare i ét sekund, men denne gang får det lov til at vare i hele to. Verdensurene løber nemlig en smule for hurtigt i forhold i forhold til døgnets faktiske længde, og for at rette op på det, bliver tiden sat i stå en time efter, at vi er kommet ind i det nye år.

Oprindeligt fastsatte man tiden - og dermed også sekundet - ud fra Jordens rotation: Hver gang kloden havde roteret én gang om sig selv er der gået et døgn.

Denne definition har dog vist sig at være for upræcis på grund af variationer i jordens rotation. Så i 1970 valgte man i stedet at indstille verdensurene efter såkaldte atomare ure, der går uhyre præcist og helt uafhængigt af Jordens bevægelser.

Arbejde om dagen, sove om natten

I dag benytter vi os altså af to forskellige tidsmål: den astronomiske, der er fastlagt af Jordens rotation, og som bestemmer hvornår det er nat og dag, samt atomuret, der fastsætter den præcise længde af hvert sekund.

Fakta

VIDSTE DU

Et skudsekund er et ekstra sekund, der af og til indsættes for at sikre, at det almindelige klokkeslæt bliver ved med at passe til Jordens rotation - så dag og nat ligger på de rigtige tidspunkter.

Et skudår er derimod indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne - dvs. at datoerne korrigeres i forhold til Jordens bane om Solen.

Problemet er, at Jordens rotation langsomt taber fart, så den astronomiske tid efterhånden kommer til at halte bagefter atomtiden. For at kompensere for det, indførte man i 1972 det såkaldte 'skudsekund', som siden er blevet brugt 24 gange.

»Vi vil jo gerne have, at det er dag om dagen og nat om natten, så det er lyst, når vi går på arbejde og mørkt, når vi skal sove. Og hvis ikke kan korrigerede for forskellen mellem den astronomiske tid og atomtiden, ville tingene begynde at skride, og på lang sigt ville det hele blive lidt grotesk,« siger astrofysiker Lars Petersen, der er planetarieleder på Orionplanetariet i Jels.

Jordskælv fik Jorden til at rotere hurtigere

Indtil videre har man kun synkroniseret de to tidsmål ved at tilføje et skudsekund, men er det også tilladt at gå den anden vej, altså at fjerne et sekund, og det kan man i princippet få behov for.

»Jorden kan godt finde på at spinde op, hvis der eksempelvis sker et voldsomt jordskælv eller polarisen pludselig omfordeler sig. Det får Jorden til at rotere hurtigere igen, ligesom en skøjteprinsesse, der trækker armene ind. I sådan et tilfælde ville den astronomiske tid overhale atomtiden, så man i stedet skal fjerne et sekund. Eksempelvis gav jordskælvet i det Indiske Ocean 26. december 2004 Jorden en smule mere fart på,« siger Lars Petersen.

Siden 2000 er Jordens rotation faktisk af ukendte årsager speedet en smule op, og derfor har man ikke haft brug for at indføre helt så mange skudsekunder som tidligere. Men Jorden roterer altså stadig ikke tilstrækkeligt hurtigt til, at man kan undvære en korrektion.

Ny kalender skabte kaos

Grafen viser, hvordan den astronomiske tid halter efter atomtiden. Når forskellen bliver for stor, indfører man et skudsekund.

Alle dem, der synes, at en korrektion på et sekund lyder af meget, skal glæde sig over, at de ikke levede for 300 år siden, hvor man erstattede den såkaldt julianske tidsregning med den gregorianske, som vi stadig bruger den dag i dag.

Den julianske kalender opererede med 25 skudår på 100 år, men det var en overkorrektion i forhold til det egentlige behov. Den gregorianske tidsregning er betydeligt mere nøjagtig og har 97 skudår på 400 år, hvilket passer præcist med årets længde.

I år 1700 overgik Danmark og Norge til den gregorianske kalender. Sidste dag i den julianske kalender, var søndag den 18.februar. Den første dag i den gregorianske kalender var mandag den 1.marts. Man sprang altså 11. dage over, hvilket skabte en hel del kaos i datidens samfund.

Nytårsnat 2009 vil der helt sikkert også herske kaos, men næppe på grund af det ekstra sekund.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.