Kontinenterne kan rive sig fra hinanden med enorm hastighed
Kontinenterne og de tektoniske plader kan bevæge sig med samme hastighed, som en fingernegl gror. Og det er hurtigt, pointerer forskere i et nyt studie.

Her kan du se, hvordan Pangæa i sin tid delte sig og blev til de kontinenter, vi kender i dag. (Video: EarthByte)

Her kan du se, hvordan Pangæa i sin tid delte sig og blev til de kontinenter, vi kender i dag. (Video: EarthByte)

I Island har de en kløft, som hvert år bliver bredere og bredere. Kløften, Almannagjá, er brudlinjen mellem den eurasiske og den nordamerikanske kontinentalplade, som hele tiden bevæger sig længere fra hinanden. Omkring to centimeter om året.

Alle kontinentalpladerne trækker sig fra hinanden, og det er derfor, at vi i dag har kontinenterne spredt ud over hele verden. For mellem 370 millioner og 245 millioner år siden var kontinenterne alle samlet i ét superkontinent: Pangæa.

Det var lige indtil for 200 millioner år siden, hvor de begyndte at trække sig fra hinanden og blive placeret, hvor de er nu. Processen tog flere 100 millioner år, men nu har forskere i et nyt studie påvist, at kontinenterne nogle gange havde speederen i bund.

LÆS OGSÅ: Moderne pladetetonik opstod for 3,2 milliarder år siden

I ekstreme tilfælde kunne de tektoniske plader bevæge sig 20 gange hurtigere den normale hastighed.

»Det er det samme som forskellen mellem at gå og køre rundt i en hurtig bil. Mens Jordens skorpe stadig blev strukket ud, skete der pludselig en enorm accelleration, og vi ved simpelthen ikke hvorfor,« siger Dietmar Muller, der er geofysiker ved University of Sydney og medforfatter på studiet, til nytimes.com.

I videoen over artiklen kan du se, hvordan kontinenterne har skilt sig fra hinanden

Langsom og hurtig fase

Dietmar Muller har sammen med sit forskerhold indsamlet seismisk data fra hele verden og bygget en model, der viser, hvordan de tektoniske plader og kontinenterne har bevæget sig.

Modellen viser på baggrund af de indsamlede data, at pladerne kan rykke sig i to faser: en langsom og en hurtig.

Pangæa, Laurasia, Gondwana

Da superkontinentet Pangæa begyndte at skille sig ad og drive fra hinanden, opstod de to mindre kontinenter Laurasia og Gondwana. Derefter skiltes kontinenterne til dem, vi kender i dag. (Foto: Shutterstock)

De to faser bestemmes af, hvor tæt knyttet de to plader, som bevæger sig væk fra hinanden, er.

»Når forbindelsen mellem to kontinenter bliver så svag, at den ikke længere kan udholde de kræfter, som forsøger at trække dem fra hinanden, så vil der ske en accelleration. På den måde er hastigheden direkte relateret til skorpens tykkelse,« siger Dietmar Muller til nytimes.com.

Hans gruppes resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Pladetektonik - den dynamiske Jord 

2 cm om året

Ud fra modellen lavede forskerne også en computersimulation af Pangæas iturivelse. Den viser, hvornår kontinenterne skiftede hastighed. Det ses ifølge forskerne mest dramatisk med løsrivelsen mellem Nordamerika og Afrika for 240 millioner år siden.

I starten blev kontinenterne kun revet fra hinanden med en hastighed på få millimeter om året, og sådan forblev det i omkring 40 millioner år.

Men for omkring 200 millioner år siden gik pladerne ind i deres hurtige fase, hvor de løsrev sig med 20 millimeter om året. Dette er næsten magen til hastigheden, som vores fingernegle gror med. Og det er hurtigt for et kontinent. 

LÆS OGSÅ: Se Jordens tektoniske pladers imponerende rejse

Alle kontinenterne var ifølge modellen helt løsrevet fra hinanden for omkring 173 millioner år siden.

Du kan se computersimulationen med kontinenternes frarivelse lige her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk