Denne berygtede ulv skulle for længst have været aflivet, fastslår forskere

»Hver dag, der går, hvor ulven ikke fjernes, er en dag for meget.«

Sådan lyder det utvetydige budskab fra Luigi Boitani, professor emeritus ved Sapienza-universitetet i Rom og en af verdens førende ulveeksperter.

Ulven, han taler om, går under navnet Bram – eller GW3237m – og har ved mindst tre lejligheder bidt mennesker.

Senest gik det ud over en seksårig dreng, der i slutningen af juli blev overfaldet af ulven, mens han legede i en sandkasse i den hollandske nationalpark Utrechtse Heuvelrug i Utrecht-provinsen.

Ulven angreb pludselig drengen bagfra, inden den trak ham flere meter ind i skoven. Her gik flere voksne løs på ulven og slog den med kæppe, til den stak af, fortalte drengens mor til nyhedsmediet RTV Utrecht.

Drengen blev siden kørt på hospitalet, hvor han blev behandlet for bidemærker og hudafskrabninger.

To uger senere bekræftede DNA-prøver, at det var ulven Bram, der angreb drengen.

Herunder kan du se videooptagelser af Bram, som Animal Rights i Holland har lagt online:

Bram var i forvejen kendt som en ‘problemulv’, og tilbage i juni gav myndighederne i Utrecht-provinsen grønt lys til, at den skydes og dræbes af vildtforvaltere. Det skete, efter at ulven i maj bed en kvinde to gange i benet.

Og ikke nok med det. Ulvens bidske tilbøjeligheder går endnu længere tilbage, fortæller Hugh Jansman, økolog og ulveekspert ved Wageningen University & Research, der står for overvågningen af ulve i Holland.

»I juli 2024 bed GW3237m et barn i Utrecht-provinsen, viser vores DNA-undersøgelser. Barnet fik overfladiske skrammer. Ulven mistænkes også for at stå bag yderligere ét angreb på et barn få uger tidligere, men her var DNA’et for beskadiget til, at den specifikke ulv kunne udpeges,« siger Hugh Jansman og tilføjer:

»Den her ulv er usædvanlig problematisk og skulle for længst være aflivet.«

I skrivende stund er Bram stadig på fri fod.

Alarmerende udvikling

Bram er ikke den eneste hollandske ulv, der har sat tænderne i mennesker. I provinsen Gelderland er ulven Hubertus – eller GW4655m – dødsdømt, fordi den ifølge myndighederne angreb og bed en kvinde i hoften i april. Angrebet fandt sted i naturparken De Hoge Veluwe, mens kvinden var ude at løbe.

Tilladelsen til at nedlægge Hubertus blev givet i starten af maj. Siden er ulven ikke set.

Både Hubertus og Brams problematiske adfærd startede, længe før de opsigtsvækkende bidepisoder.

I Gelderland-provinsen har Hubertus siden 2024 været kendt for gentagne gange at søge helt tæt på mennesker, og i Utrecht var der allerede for to år siden meldinger om, at Bram stod bag flere overfald på hunde. Det blev også bemærket, at ulven var ualmindeligt nærgående overfor mennesker.

Ikke længe efter Brams angreb på en pige i sommeren 2024 skrev Luigi Boitani et åbent brev til den hollandske minister for landbrug, fiskeri, fødevaresikkerhed og natur og den hollandske regering, hvor han advarede om ulvens opførsel og opfordrede til hurtig handling.

Brevet er skrevet på vegne af Large Carnivore Initiative for Europe, et ekspertnetværk, som Boitani er præsident for. Netværket arbejder for at bevare og genoprette levedygtige bestande af store rovdyr som bjørn, los og ulv i sameksistens med mennesker.

Holland har i dag 11 ulvekobler. Sammenlagt med de enlige ulve, der færdes i landet, vurderes det, at der findes mellem 104 og 124 ulve i landet.

»Ulve og mennesker kan leve side om side, også i Holland, men sameksistens kræver kompromiser fra begge sider,« siger Boitani.

»Mennesker må opsætte hegn, der sikrer husdyr mod ulveangreb, og holde afstand til ulvene og lade dem være i fred. Det betyder for eksempel, at man ikke lader sine hunde løbe frit i områder med ulve, og at man for alt i verden ikke fodrer dem og forsøger at komme tæt på dem for at tage billeder,« fortsætter Boitani.

»Omvendt kan det være nødvendigt at skyde ulve, hvis de udviser problematisk adfærd, som den vi ser hos Bram. Holland er et land med en høj befolkningstæthed, og de kommer til at regulere ulven i et vist omfang. Det skal bare gøres rigtigt.«

Først godt et år efter Boitanis advarsel kom tilladelsen til at jage og skyde Bram. I mellemtiden er ulven kun blevet mere frygtløs.

»Den seneste episode med den seksårige er særlig uhyggelig, fordi ulven ikke kun nappede barnet og gav slip igen, men trak det med sig,« siger Hugh Jansman fra Wageningen University & Research.

»Det er vigtigt at understrege, at ulven ikke var ude på at dræbe drengen – så var den gået voldsommere til værks – men det seneste angreb er en klar eskalering i forhold til tidligere,« fortsætter han.

Luigi Boitani peger på endnu en vigtig årsag til, at ulven aflives.

»Bram er alfahan og far til flere hvalpe, der følger ham og måske lærer af hans adfærd. Det kan blive et stort problem. Det er derfor, problemulve som Bram skal fjernes så hurtigt som muligt.«

Myndighederne i Utrecht fraråder nu al færden i store dele af nationalparken Utrechtse Heuvelrug, indtil Bram er nedlagt.

Frygtløse ulve

Ulveangreb på mennesker er yderst sjældne. Det skyldes, at ulve instinktivt undgår os og ikke ser os som bytte.

Ulve kan dog vænne sig til mennesker over tid. Det kan ske, hvis dyrene – typisk fra en ung alder – jævnligt møder mennesker og lærer, at de er ufarlige. I så fald er der tale om ‘habituerede’ ulve.

Det kan også ske, hvis ulvene lærer at forbinde mennesker med let adgang til føde. Ulve, der gentagende gange tolererer mennesker inden for en afstand af 30 meter, kaldes ‘stærkt habituerede’, mens ulve, der samtidig selv opsøger mennesker igen og igen, kaldes ‘frygtløse’.

»I ni ud af ti tilfælde habitueres ulve, fordi de lærer at koble mennesker til let adgang til føde, typisk fordi de bliver fodret af en eller flere personer,« siger Hugh Jansman.

Hubertus i Gelderland er tilsyneladende en sådan ulv. I hvert fald er der meldinger om, at ulven er blevet fodret af besøgende i naturparken De Hoge Veluwe. Det er også almindeligt kendt, at ulve i naturparken fotograferes af de besøgende.

Bram i Utrecht er et mere usædvanligt tilfælde, vurderer Hugh Jansman.

»Bram er et sjældent eksempel på en ulv, som er langt mere aggressiv end gennemsnittet, og som forsvarer sit territorium mere hårdnakket.«

»Han er far til to kuld hvalpe, som han også beskytter med sin udfarende adfærd. Vi så det allerede med hans angreb på hunde for to år siden, og når han angriber mennesker, er det tilsyneladende også, fordi han vil fjerne dem fra sit revir,« siger Jansman.

Manglende beredskab

Advarselslamperne har altså bimlet og bamlet længe, så hvorfor er ulvene ikke aflivet for længst?

Det er der flere årsager til, vurderer Hugh Jansman.

»Først og fremmest mangler vi i Holland et officielt beredskab af eksperter, der kan rykke ud, hvis en ulv begynder at udvise problematisk adfærd,« siger økologen.

»Det er de færreste ulve, der nogensinde vil udgøre et problem, men så snart der er rygter om en nærgående ulv, skal der handles med det samme. Den mest proaktive metode er bedøvelse og gps-sporing, så ulven kan følges tæt. Det skulle være gjort med Bram for to år siden, da vi begyndte at høre om hans sammenstød med hunde, men det skete ikke.«

Umiddelbart efter Brams angreb på et barn i juli 2024 gav Utrecht-provinsen ellers tilladelse til at bedøve ulven og iføre ham et gps-halsbånd.

De kom imidlertid ikke på skudhold af ulven, og i september suspenderede distriktdomstolen planerne, efter at to dyreværnsorganisationer stævnede provinsen.

Suspenderingen gjaldt også provinsens ønske om at skyde ulven med paintballkugler. Begrundelsen lød blandt andet, at ulven er strengt beskyttet, og at andre mulige løsninger ikke var blevet afprøvet.

Noget lignende er sket i Gelderland, hvor dyreværnsgrupper flere gange har sagsøgt myndighederne og med succes modarbejdet ansøgninger om at skyde Hubertus med paintballkugler, fortæller Erik Koffeman, der er sekretær og vildtforvalter i Faunabeheereenheid Gelderland, en uafhængig fond, der er ansvarlig for den aktuelle jagt på ulven Hubertus i Gelderland-provinsen.

En nål i en høstak

Den eftersøgning er langt fra let.

»Når du går på jagt, kan du bruge en hel sommer på at finde én bestemt buk i et område på 50 hektar. Det område, Hubertus færdes i, er 5.000 hektar. Det kan komme til at tage rigtig lang tid at finde ham,« siger Erik Koffeman.

Ulven skulle have været nedlagt i timerne efter bidepisoden, mener han.

»Vi fik først tilladelsen til at skyde Hubertus seks uger senere. Vi er nødt til at kunne handle hurtigt, når det sker. Ellers bliver det en nærmest umulig opgave.«

»Håndteringen af Hubertus her i Gelderland og Bram i Utrecht er eksempler på, hvordan man ikke skal gøre. Vi har brug for en generel tilladelse, der gør, at vi kan reagere samme dag, som ulven angriber.«

Foreløbig har omkring 10 professionelle jægere fået tilladelse til at jage Hubertus.

At ulven Bram i Utrecht-provinsen heller ikke er skudt endnu, overrasker på ingen måde Hugh Jansman.

»Bram lever i et enormt område og opsøger ikke mennesker for at få føde. Når han angriber er det 'hit and run'. Han slår til, og så er han væk igen.«

Økologen håber, at sagerne med Bram og Hubertus vil lære myndighederne, hvor vigtigt det er med en proaktiv tilgang til nærgående ulve.

»Resten af Europa kigger med, og måden vi håndterer problemulve på i Holland kan meget vel få betydning for synet på ulven andre steder.«