Disse to hunde har nogenlunde lige store hjerner – har det noget med intelligens at gøre?

I et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Organic Evolution har forskere undersøgt størrelsen af hjernen og kroppen hos mange forskellige hunderacer.

Border collien bliver ofte betragtet som verdens klogeste hund. Den er næsten dobbelt så stor som selskabshunden King Charles spaniel, som du ikke finder på listen over de mest videbegærlige hunde, hvis du søger på Google - på én af listerne ligger den på en 73. plads.

Ikke desto mindre: En King Charles spaniel har næsten lige så stor en hjerne som en border collie.

Men listen viser også, at mange små hunde har meget store hjerner i forhold til deres krop. Hvad betyder det egentlig?

»Det er et meget interessant spørgsmål, som forskere har arbejdet med i lang tid. Det er formentlig, fordi mennesker føler sig meget intelligente og åbenbart også er det sammenlignet med andre dyr,« siger evolutionsbiolog Kjetil Lysne Voje til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite. Han er lektor ved Naturhistorisk museum i Oslo.

Måske er det træningen og alt det, vi forventer af vores hunde, der gør, at de har brug for større hjerner.

Større dyr - flere nerver - mere hjernekraft

Mennesker har en ret stor hjerne i dyreriget. Men mange dyr har større hjerner end os. Så hvordan hænger hjernestørrelse sammen med intelligens?

»I de fleste dyregrupper er der en stærk sammenhæng mellem kropsstørrelse og hjernestørrelse,« forklarer Kjetil Lysne Voje.

En større krop har en større overflade. Det betyder flere nerver, som skal organiseres, og hvorfra hjernen modtager information. For at behandle al denne information har et stort dyr også brug for en stor hjerne.

Ulvenes hjerner skrumpede, da de blev tæmmet

Forskerne konkluderer også, at ulve fik mindre hjerner, dengang mennesker begyndte at tæmme dem, og de blev til hunde. De forklarer det med, at ulvenes hverdag blev lettere og mindre farlig.

De fandt også, at moderne hunderacer igen har fået større hjerner. Det har de i øjeblikket ingen god forklaring på, men de tror det kan have noget at gøre med, at mange hunde lever i bymiljø med flere indtryk.

Forskerne peger ikke desto mindre på nogle mulige forklaringer:

Hundene skal jo ikke bare klare deres opgaver længere. De skal også opføre sig pænt som familiehunde, når de ikke er på jagt.

Og nogle jagthunde bliver slet ikke brugt til jagt. Måske har det krævet en tilpasning.

Så store hjerner har forskellige hunde

Her har vi udvalgt nogle af de mest kendte hunderacer fra forskernes liste.

De undersøgte kun individer, så kropsstørrelsen eller hjernevolumen er ikke nødvendigvis normen for racen.

Og vigtigst af alt: Det er ikke sådan, at hjernestørrelsen bestemmer, hvor klog hunden er.

Mus har endnu ikke været på Månen

Men det er ikke sådan, at hjernens størrelse øges proportionalt med kroppens størrelse.

Med andre ord: Større arter har normalt større hjerner end små arter, men hjernestørrelsen udgør mindre af den samlede kropsvægt, desto større arten er, forklarer Kjetil Lysne Voje.

»Konsekvensen af det er, at elefanter har meget mindre hjerner end mus eller for den sags skyld småfugle i forhold til størrelsen på deres kroppe.«

Kjetil Lysne Voje siger, at hvis man dividerer hjernens vægt med kropsvægten af forskellige arter, vil mus have en meget større hjerne givet deres krop end en elefant eller blåhval.

»Mennesker har nogenlunde samme forhold mellem krop og hjerne som mus. Men det er os, der sender folk til Månen.«

Hvad er intelligens egentlig?

Mange forskere har derfor givet udtryk for, at sådan en beregning ikke er måden at finde et godt svar på.

I stedet kan man for eksempel dividere den faktiske hjernestørrelse af en art med den forventede hjernestørrelse for arten givet dens kropsstørrelse.

»Så kommer mennesker ret ekstremt ud i forhold til andre pattedyr, også andre primater,« siger Kjetil Lysne Voje.

Dette størrelsesforhold hænger ofte meget bedre sammen med det, man kan kalde intelligens – et meget omdiskuteret begreb, påpeger forskeren.

»Det er værd at huske på, at dyrehjerner er et organ, der er blevet formet af naturlig selektion gennem millioner af år for at imødekomme de udfordringer, som arten oplever.«

Intelligens er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig

Intelligens er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig fra en art til en anden. Det du skal bruge for at føre din art videre til næste generation er ikke det samme som en hund har brug for.

Biologiprofessor Trond Amundsen satte også ord på det i en artikel hos forskning.no i 2020:

»Dyr har mange helt andre udfordringer, end vi har, og disse varierer enormt fra art til art og påvirkes af det miljø, dyrene lever i. De er naturligvis meget bedre end os til at løse udfordringer, de selv har, end vi ville være. Og mange af disse udfordringer er meget svære, for eksempel at finde hjem til den rigtige skov efter at have fløjet halvvejs rundt om kloden, som trækfuglene gør.«

Volumen er ikke alt

»Små hunde kan have en større hjerne end forventet givet deres kropsstørrelse sammenlignet med store hunde.«

I dette studie har forskerne kun set på, hvor stor volumen hjernen optager i kraniet hos de forskellige hunderacer. De har ikke set på, hvor intelligente de forskellige racer er, eller på hvilken måde de er smarte.

Forskellige hunde er avlet til forskellige egenskaber, så hvis de skulle måle intelligens, skulle de måske tage højde for flere ting.

»Spørger man en hjerneforsker, vil han eller hun forklare, at hjernen består af forskellige dele med forskellige egenskaber. Forskellige arter og forskellige hunderacer har visse forskelle i hjernens anatomi,« forklarer Kjetil Lysne Voje.

At se hele hjernen som et større eller mindre volumen forenkler dermed kompleksiteten noget.

»For pattedyr generelt kan der være betydelige forskelle fra art til art i hjernens anatomi – altså hvordan den er bygget op,« afslutter Kjetil Lysne Voje.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.