Det ligner små snefnug, der daler fra havoverfladen og ned til bunden - ligesom rigtig sne.
Den marine sne består dog ikke af frossent vand fra skyerne over vores hoveder, men af mikroskopiske rester fra organismer i havets øverste lag.
Det er en stille begivenhed, der hele tiden finder sted fra havets overflade til dets mørke dyb. Men selvom marin sne ’falder’ steder, hvor vi mennesker ikke ser det, så er det vigtigt.
For marin sne spiller en afgørende rolle i havets økosystemer. Det fragter både næringsstoffer og kulstof ned til havbunden og er dermed nøglen til havets evne til at lagre CO2.
Denne proces er også kendt den biologiske pumpe, som er en del af det globale kulstofkredsløb.
Varmere vejr får ikke marin sne til at smelte, ligesom den sne vi kender fra vintermånederne. Tværtimod kan en konsekvens af global opvarmning og stigende havtemperaturer øge produktionen af marin sne, og det kan have store konsekvenser for havets sundhed, fiskebestand og kvalitet.
Jeg forsker i havets mikroorganismer og deres rolle med marin sne. I denne artikel vil jeg forklare, hvad marin sne er, og hvilken betydning det har for sundheden i vores have.
Marin sne er en buffet for havets dyr
Marin sne dannes i havets overflade og består af organisk (for eksempel døde alger og fiskeskæl) og uorganisk (for eksempel sand og støv) materiale.
Et ’snefnug’ kan blive op til flere centimeter i diameter og kan i visse tilfælde ligge som et ’tæppe’ i vandet, som kan ses fra rummet.
På billedet nedenfor ses en opblomstring af alger fra 2019 i det Baltiske Hav, tæt på Gotland. De grønne alger dækker overfladen af havet om sommeren. I løbet af de næste par uger vil dette ’tæppe’ dale mod havets bund, hvor snefnuggene vil fungere som en ’all you can eat’-buffet for havets dyr.
Marin sne – et biologisk hotspot
Udover at være en føderessource for dyr, så har marin sne også væsentlig betydning for havets økosystem.
Hvert snefnug danner en unik mikroskopisk niche. Det betyder, at de snefnug, der ikke bliver spist, i stedet vil blive koloniseret og nedbrudt af mikroorganismer (for eksempel bakterier), efterhånden som de synker mod havets bund.
Bakteriernes usynlige kolonisering af den marine sne har afgørende betydning for havets økosystem.
De seneste år har ny forskning også vist, at marin sne er et hotspot for en masse biologi.
Ligesom almindelige snefnug er den marine snes ’fnug’ meget individuelle i deres konsistens, størrelse og sammensætning.
Det betyder, at disse snefnug ’daler’ med forskellig hastighed og har forskellige mikroorganismer som beboere. For eksempel ved vi, at jo større et ’snefnug’ er, jo mindre ilt er der til stede.
Det viser sig, at marin sne trods sin ringe størrelse er et hotspot for biologiske processer.
Fare for iltsvind
Det lyder jo alt sammen ret godt.
Men hvis der er for meget marin sne, kan det skabe problemer. Et konkret og kendt eksempel, som vi har hørt om mange gange i nyhederne, er iltsvind.
Der er mange faktorer, der spiller ind i sådan en proces, men overordnet starter det med en opblomstring af alger, som du så på billedet af algetæppet tidligere i artiklen.
Opblomstring af alger er en naturlig og nødvendig del af kredsløbet i havet – men hvis opblomstringen bliver meget omfattende, kan det skabe problemer.
Når disse alger dør, bliver der som beskrevet dannet marin sne, som vil blive nedbrudt og synke gennem vandsøjlen mod havets dyb. Denne nedbrydning sker blandt andet, fordi bakterier koloniserer og nedbryder den marine sne ved hjælp af ilt.
Er der rigtig mange alger, vil der også blive dannet meget marin sne. Og efterhånden som de mange snefnug synker mod havbunden, vil bakterierne forbruge alt tilgængelig ilt, hvilket medfører iltsvind.
Det er et fænomen, der dræber fisk, bunddyr og planter, og som har stor påvirkning på vores økosystem og havets generelle sundhed.
Udover at være en direkte årsag til iltsvind har marin sne også en påvirkning på kvælstof- og svovl-kredsløbet, der begge er afgørende for alt liv på jorden.
Klimaforandringer og marin sne
Hvad så nu?
Forskningen i marin sne er stadig ret ny, og de bakterier, der bebor disse snefnug, er svære at undersøge. Derfor er der meget, vi endnu ikke ved.
Men vi ved, at der i takt med global opvarmning vil ske større og hyppigere opblomstringer af alger, der resulterer i en øgning af marin sne.
For eksempel vil en stigende opblomstring af alger i det Baltiske Hav, som du kunne se på billedet længere oppe i artiklen, være en konsekvens af klimaforandringer, såsom global opvarmning og eutrofiering (overernæring).
At opblomstring af alger kan give problemer, har man vidst længe. I 2014 kunne man for eksempel læse denne artikel på Videnskab.dk: "Forsker: Varmt vand i Østersøen flytter sæson for giftige alger".
Det er ti år siden, og problemet er kun blevet større siden.
Derfor er det også vigtigt at finde ud af nogle af de ting, som vi ikke ved. Nemlig hvad der vil ske, hvis kvælstof- og svovlkredsløbet bliver påvirket.
Heldigvis arbejder forskere over hele verden – inklusive mig selv – på at oparbejde mere viden og finde mulige løsninger.
I en senere artikel vil jeg præsentere noget af min forskning, der blandt andet skal undersøge, om de bakterier, der koloniserer marin sne, bidrager til at gøre områder med iltsvind større.
