Adskillige arter er helt forsvundet fra fjordene, og hvert år hører vi om iltsvind og fiskedød. De fleste forskere er enige i, at situationen for livet i de danske have har set bedre ud.
Men der er mange delte meninger om, hvorfor situationen ser ud, som den gør. Nogle peger på fiskeriet, andre på kvælstofudledning fra landbruget og andre igen på klimaforandringer.
Alle disse meninger bringes til torvs i dokumentaren 'Lille Hav, Hvad Nu?', som Chilbal Film har produceret.
Plørehullet Limfjorden
Et af de havmiljøområder, dokumentaren stiller skarpt på, er Limfjorden, der ifølge professor hos DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen er blevet et plørehul.
Muslingefiskeriet i Limfjorden sætter sine tydelige spor på havbunden - både når de fiskes ved hjælp af tunge skrabeværktøjer på havbunden, men også når de dyrkes på særligt opsatte liner.
Løsningen på problemerne i Limfjorden er ikke entydige, hvilket ifølge dokumentaren er meget symptomatisk for hele den danske havmiljøsituation. For at forbedre situationen, skal der flere og diffentierede løsninger i brug.
































