Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at landbruget udleder en hidtil overset stor mængde svovl til atmosfæren, hvilket både kan påvirke klimaet i en positiv retning, men være farligt for helbredet.
Faktisk står landbruget for en tredjedel af den samlede mængde svovl, som Danmark sender op i atmosfæren.
Landbrugets bidrag til Danmarks samlede svovlbalance kommer hovedsageligt fra gylle og er ifølge forskerne bag den nye undersøgelse slet ikke taget med i de opgørelser over, hvor meget svovl forskellige kilder, eksempelvis biler og industri, udleder.
Det er desuden første gang, at forskere nogen steder i verden sætter tal på landbrugets udledning af svovl, blandt andet fordi det teknologisk har været vanskeligt at måle før nu (læs mere i boksen under artiklen).
Men det gør det ikke mindre relevant.
»Hvis man er bekymret for luftforurening, skal man også være bekymret for det her og tage det alvorligt,« fortæller lektor Anders Feilberg fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.
\ Historien kort
- Svovl fra landbruget kan både forværre luftforureningen og forbedre klimaet.
- Nye tal for landbrugets udledning af svovl skal med i klimamodeller.
- Teknologier kan nedbringe svovludledning fra landbruget.
Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Svovl kan være skadeligt for helbredet
Udledning af svovl i atmosfæren har to konsekvenser, der følger af, at det omdannes til sulfatpartikler i atmosfæren:
For det første kan partikelforureningen være sundhedsskadelig og lede til lungesygdomme og andre helbredsproblemer.
Ifølge tal fra Aarhus Universitet døde estimerede 4.000 danskere i 2016 en for tidlig død på grund af luftforurening i form af gasser og partikler.
Det kan forskere regne sig frem ved at se på sammenhænge mellem blandt andet luftvejs- samt hjerte-kar-sygdomme og luftforurening. Efterfølgende kan de bruge tallene for sammenhængene i matematiske modeller til at lave estimater over den faktiske luftforurenings effekt på antallet af dødsfald.
\ Læs mere
En stor del af disse luftbårne partikler opstår, når svovl danner kemiske forbindelser med andre stoffer i luften. Hvis vores lunger bliver udsat for partikelforureningen i mange år, kan vi gå hen og blive syge og potentielt dø af det.
»Vi har i mange år begrænset udledningen af svovl fra industrien og transportsektoren for netop at formindske den helbredsmæssige effekt. Luftforurening er en af de største risikofaktorer for en for tidlig død,« siger Anders Feilberg.
Svovl danner skyer og påvirker klimaet
For det andet kan svovl rent faktisk også have en positiv effekt på klimaet.
\ Danmark udleder mindre svovl end andre lande
Sammenlignet med andre lande udleder Danmarks forholdsvist meget svovl fra landbruget i forhold til fra andre kilder.
Forskerne bag det nye studie estimerer, at 33 procent af den danske svovludledning kommer fra landbruget.
I eksempelvis Holland er tallet 22 procent, mens det kun er 16 i North Carolina, USA.
Tallene dækker dog over, at svovludledning fra andre kilder også er meget højere i både Holland og North Carolina, så den samlede svovludledning er faktisk mindre i Danmark end de andre steder.
Ifølge Anders Feilberg er tallene dog behæftet med nogen usikkerhed, og nogle af kilderne til svovludledning bør undersøges yderligere.
Svovl danner partikler (aerosoler) i atmosfæren, hvilket fører til skydannelse. Derfor betyder mere svovl flere skyer, og skyer skærmer for Solen og er med til at dæmme op for drivhusgaseffekten.
Faktisk foreslog den tyske nobelprisvinder Paul Crutzen i 2006 at pumpe store mængder svovl op i atmosfæren for at mindske effekten af drivhusgasudledningen.
Den videnskabelige artikel om emnet kan du finde her.
\ Læs mere
Ydermere blokerer aerosolerne også i sig selv for sollyset og mindsker den globale opvarmning.
»De modeller, som skal beregne på klimaet, har slet ikke taget landbrugets bidrag til skydannelse med i deres fremskrivninger. Det er den største ubekendte faktor i klimamodellerne, og derfor er det interessant, at vi nu kan vise, at svovl fra landbruget i områder med høj husdyrproduktion bidrager signifikant til mængden af aerosoler i atmosfæren,« forklarer Anders Feilberg.
Forskeren mener, at det næste skridt i forskningen bør være at få kortlagt den globale betydning af landbrugets svovludledning.
Luften er ikke blevet ringere i Danmark
I Danmark overvåger vi hele tiden det faktiske indhold af svovl i luften, så det nye forskningsresultat ændrer ikke på vores viden om niveauer af svovl i atmosfæren her i landet.
Det fortæller seniorforsker Thomas Ellermann, der leder Atmospheric Chemistry and Physics (Air Quality) på Aarhus Universitet, men som ikke har noget med det nye studie at gøre.
»Men det nye forskningsresultat betyder selvfølgelig, at udledningen af svovl til atmosfæren er større, end vi hidtil har troet, og de nye resultater skal implementeres i vores modelberegninger, som netop er baseret på viden om udledningernes størrelse og deres kemiske sammensætning,« skriver Thomas Ellermann i en mail til Videnskab.dk.
Svovlniveauerne er på vej ned
På trods af det nye forskningsresultat er den samlede danske udledning af svovl til atmosfæren faldende, da der de seneste mange år er kommet regler for luftrensningsfiltre på blandt andet biler, skibe og kræftværker.
Udledningen fra landbruget er også blevet mindre, da der i nogle stalde er lavet tiltag til at rense luften for ammoniak og lugt.
Samme rensningsmetoder til at rense luften for ammoniak og lugt virker også i nogen grad på svovl, så selvom svovludledning ikke er reguleret i landbruget, bliver den alligevel mindre.
\ Læs mere
Anders Feilberg anbefaler dog, at vi her i landet og i andre lande i eksempelvis EU overvejer, om vi kan komme i mål med vores udledningsmålsætninger.
»EU, herunder Danmark, har opstillet nogle reduktionsmål for blandt andet svovl, men der har man ikke tænkt landbruget ind i ligningen. Der er nok behov for at få lavet en samlet strategi på området, så det også dækker landbruget,« siger han.
Er i gang med at udvikle løsninger
Løsningen på problemet er ifølge Anders Feilberg bedre teknologier til at sikre, at udledning af både svovl, metan og ammoniak fra landbruget ikke kommer op i atmosfæren.
På Aarhus Universitet arbejder de selv med at udvikle sådanne teknologier, som samtidig skal være så billige, at udgifterne til dem ikke knækker nakken på en i forvejen hårdt trængt sektor.
»Man skal tage det alvorligt, men vi er i gang med at finde løsninger, og da de samme teknologier i nogle tilfælde virker på flere forskellige former for gasser, er det bare ét element mere i den pakke,« siger Anders Feilberg.
\ Sådan gjorde forskerne:
I deres undersøgelser har forskerne fra Aarhus Universitet gennem fem år opsamlet data for udledning af forskellige gasser fra landbruget for at finde ud af, hvordan man teknologisk kan nedbringe dem.
Her har de brugt en metode kaldet PTR-MS (Proton-Transfer-Reaction Mass Spectrometry) til et måle på mængden af svovl i luften med stor sikkerhed og stor tidsopløsning. PTR-MS er i princippet en online vægt, der vejer luftens molekyler og tæller deres antal, og metoden er først for nylig udviklet, hvilket er årsagen til, at man ikke har kunnet lave lignende målinger før.
Det nye studie er et resultat af det store datasæt, som er blevet til gennem årene.
Data fra deres undersøgelse sammenholdt forskerne med tal for svovludledningen fra andre kilder.
Industrien skal eksempelvis selv måle, om de overholder kravene til svovludledning. Det samme gælder biler og skibe.
På den måde kunne forskerne se, hvor meget svovl landbruget udleder i forhold til de andre kilder.
