Hvordan har du det, når du ser folk danse rundt på glødende kul? Og hvordan ville du så have det, hvis du så din mor danse rundt på glødende kul?
Når man ser et menneske gøre noget ekstremt farligt, oplever mange, at de selv får en ubehagelig fornemmelse.
Og hvis det er et menneske man er beslægtet med, så er denne følelse så meget desto stærkere. Denne følelsessammenhæng er nu blevet videnskabeligt dokumenteret af et hold forskere fra Aarhus Universitet.
Vovehalse på glødende kul
Forskerne brugte påvirkninger fra et ældgammelt ritual til at undersøge de fysiologiske mønstre, der opstår i kroppen, når folk bliver udsat for stress og smerte.
Hvert år den 23. juni bliver der tændt bål i den nordspanske by San Pedro Manriques gader, og lokale vovehalse træder ved midnatstid barfodet rundt på rødglødende kulstykker.
Seancen kaldes ildvandring og er et spirituelt ritual, som man mener er flere tusind år gammelt.
\ Fakta
Ildvandringsritualer er blevet praktiseret i mange kulturer over hele kloden, og den tidligeste, kendte reference til ildvandring, stammer tilbage til jernalderen i Indien.
Forskergruppen fra Aarhus Universitet undersøgt sammenfaldet af fysiologiske mønstre hos en gruppe ildvandrere og en gruppe beskuerne.
Forskningen bliver offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA.
Hjerterytmer får ensartede mønstre
Resultaterne viser, at der en sammenhæng mellem hjerteslagenes rytmiske mønster og kroppens puls, hos vovehalsene og hos publikum. Og for folk der er beslægtede er denne kobling markant stærkere.
»Det er ikke fordi, hjertet banker i præcist samme takt, men de får beslægtede mønstre i hjerterytmen,« siger medforfatter Andreas Roepstorff fra Aarhus Universitet.
Andreas Roepstorff er biolog og antropolog og interesserer sig for neurovidenskab.
»Vi målte på cirka 40 personer ved hjælp af pulsmålere, og vi ser, at der er en klar korrelation mellem dem, der går på ild, og de af beskuerne, der er beslægtede.«
