Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

CRISPR kan forårsage hundredevis af utilsigtede mutationer

Annonce:

Studiet, der omtales i denne artikel, er pr. 6. april 2018 blevet trukket tilbage. Det sker efter kritik af laboratorieforholdene, det er blevet til under. Læs mere i artiklen 'Studie om potentielle farer ved CRISPR trækkes tilbage'.

CRISPR/Cas9-teknologi kan føre til hundrevis af utilsigtede mutationer i genomet, skriver Columbia University Medical Center i en pressemeddelelse.

Det konkluderer et nyt studie, som bliver publiceret i tidsskriftet Nature Methods.

CRISPR/Cas9 er en genetisk saks, der findes naturligt som forsvarsmekanisme hos bakterier. Teknologien kan eksempelvis bruges til at klippe i et gen, der har med leveren, nyrerne eller hjernen at gøre, eller det kan være i et gen, der er sygt og ikke fungerer optimalt.

»Vi føler, det er afgørende, at det videnskabelige samfund overvejer de potentielle risici forbund med alle afledte mutationer forårsaget af CRISPR,« siger Stephen Tsang, som er lektor ved Columbia University Medical Center og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

CRISPR/Cas9-teknologien har med sin hurtighed og hidtil usete præcision været en velsignelse for forskere, der har forsøgt at undersøge geners rolle i sygdomme. Den nye teknologi har også styrket håbet på mere effektiv genterapi, som kan fjerne eller repere defekte gener i stedet for kun at tilføje nye.

De første kliniske forsøg, som bruger CRISPR, er undervejs i Kina og forventes opstartet i USA til næste år. Men selvom CRISPR-teknologien meget præcist kan ramme særlige strækninger i DNA'et, rammer det sommetider også andre steder i genomet. Det kan føre til de utilsigtede mutationer.

Annonce:

I det nye studie sekventerede forskerne hele genomenet for mus, der havde været underlagt CRISPR genredigering, med det formål at kigge efter alle typer mutationer. Selvom CRISPR-teknologien succesfuldt havde fjernet et gen, der koder for blindhed, havde den også ført til mere end 100 større mutationer. Forskerne kunne dog ikke aflæse, at der var noget galt med musene.

Forskere er stadig ved at udvikle CRISPR-teknologien, og forfatteren bag det nye studie håber, at de vil have deres resultater i mente.

»Vi håber, at vores resultater vil opfordre andre til at bruge sekventering af hele genomet som en metode til at kortlægge alle de utilsigtede effekter af deres CRISPR-teknikker og studere forskellige varitioner for at nå frem til den sikreste, mest præcise genredigering,« siger Stephen Tsang i pressemeddelelsen.

lsd