Et studie, der sidste år konluderede, at CRISPR/Cas9-teknologi kan føre til hundredvis af utilsigtede mutationer i genomet, og som Videnskab.dk også skrev om, bliver nu trukket tilbage. Det skriver STAT News.
CRISPR/Cas9 er en genetisk saks, der findes naturligt som forsvarsmekanisme hos bakterier. Teknologien kan eksempelvis bruges til at klippe i et gen, der har med leveren, nyrerne eller hjernen at gøre, eller det kan være i et gen, der er sygt og ikke fungerer optimalt.
Det tilbagetrukne studie har vist, at anvendelsen af CRISPR kunne medføre en række utilsigtede mutationer, og det fik blandt andet aktien hos forskellige CRISPR-firmaer til at tage et dyk.
Kort efter begyndte kritikken af forskerne bag studiet. Den lød blandt andet, at studiet manglede kontrolforsøg, og at forskernes anvendelse af CRISPR ikke nødvendigvis var repræsentativ for andre forskeres anvendelse.
To måneder efter udgivelsen udtrykte udgiveren, Nature Methods, en officiel bekymring, og nu bliver studiet altså endeligt trukket tilbage.
\ Læs mere
Forskerne bag, har det vist sig, har ikke anvendt mus, de selv har avlet i laboratoriet, og derfor kan man ikke vide, om mutationerne skyldes anvendelsen af CRISPR, eller om den er opstået i musens eget genom.
Hovedforfatter på studiet, Vinit Mahajan og medforfattere, har protesteret mod afgørelsen.
ele


































