Bladskærermyren, som lever i Syd- og Centralamerika, dyrker svampe i store huler under jorden. Svampene er myrekoloniens vigtigste fødekilde.
Denne lille agerdyrker fylder hele tiden sin svampehave op med friske blade, som udgør råmaterialet for svampedyrkningen. De udtjente blade bliver derpå fragtet til store affaldsdynger.
Nu har forskere vist, at bladskæremyrerne benytter sig af et hidtil ukendt samarbejde med bakterier i deres svampehave for at give deres føde langt mere af det kærkomne nitrogen (kvælstof), end råstoffet af blade umiddelbart åbner mulighed for.
Bakterierne optager nitrogen fra luften, og forsyner myrernes afgrøder med det vigtige stof, viser en ny undersøgelse fra Argentina, Costa Rica og Panama, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
Nitrogen bag succes
Nitrogen er et yderst vigtig næringsstof i økosystemet.
»Nitrogen er en begrænsende resurse. Hvis du ikke har den, kan du ikke overleve,« siger postdoktor Garret Suen, som en af forfatterne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse fra University of Wisconsin-Madison.
De blade, som bladskærermyrerne bruger som grundlag for deres svampedyrkning, indeholder i ubehandlet form ikke tilstrækkelig med nitrogen til at dække myrernes behov - ifølge forskerne.
Det hidtil ukendte partnerskab med bakterierne i svampehaven kan derfor være en hjørnesten i forståelsen af de flittige små seksbenedes væsners succes med kolonier på optil otte millioner arbejdere.
»Uden nitrogen, havde det været helt umulig for dem at opnå så store kolonier. Disse myrer er nogle af de mest dominerende insekter i Syd- og Centralamerika,« siger Suen.
En vigtig opdagelse i undersøgelsen er, at det nitrogen, som bindes i svampene, ender i myrerne selv, og til syvende og sidst gavner dette det nitrogenfattige økosystem, hvor myrerne hersker, hedder det i pressemeddelelsen.
Svampehaven som et fælles fordøjelsessystem
Forskerne lagde mærke til, at bladene på bunden af svampehaven - de blade som var udtjent - indeholdt langt mere nitrogen, end de friske blade. Dette fortalte dem, at der foregik noget i svampehaven, som forøgede nitrogenniveauet.
»Undersøgelsen er den første indikation på bakterielle symbioser, som finder sted i selve svampehaven,« siger professor i bakteriologi ved universitetet, Cameron Currie.
For et samarbejde med bakterier som samarbejdspartnere er ikke helt ukendt. Termitter og frugtfluer har indgået en sådan symbiose med for eksempel bakterien Klebsiella, i følge artiklen i Science.
Forskellen er, at hos termitter og frugtfluer sker nitrogenbinding i insektets mave, og ikke ude i svampehaven, som hos bladskæremyrerne.
»Dette stemmer med den rolle, som svampehaven har, som et eksternt fordøjelsessystem for bladskæremyrerne som superorganisme,« skriver forskerne i artiklen i Science.
Vigtig nitrogenkilde i økosystemet?
Forskerne mener nu, at bakteriesamarbejde med nitrogenoptagelse som gevinst, også kan gælde flere andre slags myrer.
Dermed kan det betyde, at myrens partnerskab med bakterier kan være en vigtig kilde til nitrogen i tropiske og subtropiske amerikanske områder, mener de.
»Det er muligt, at denne nitrogen-opbinding kan have en påvirkning på økosystem-niveau,« siger Cameron Currie i pressemeddelelsen fra University of Wisconsin-Madison.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
