Nyder du for sjældent synet af Jordens naturvidundere? Så kan du få dit fix i artiklen her med en serie utroligt smukke billeder, taget fra rummet af NASA.
Men man skal ikke kun beundre nationalparkerne for deres ydre. De store områder er til for at beskytte naturens mangfoldighed, hvilket er nødvendigt for, at vi alle kan leve her på Jorden.
For næsten alle dyr og planter gælder det, at de bliver færre og færre, men dét kan beskyttede naturområder som nationalparkerne være med til at forhindre.
Flere vilde rumbilleder: Solformørkelsen
Lad os dvæle lidt ved billeder fra rummet. NASA har været flittige med kameraet i august, hvor de også dokumenterede den totale solformørkelse, som kunne ses fra USA.
Det skrev vi om i artiklen Se de flotte billeder af den totale solformørkelse.
Det meget sjældne fænomen skyldes, at den fulde Måne står lige mellem Solen og Jorden, sådan at Solen er fuldstændig dækket af Månen set fra et bestemt sted på Jorden.
Hvorfor har stenaldermennesker ridset i et væld af sten?
Fra solformørkelse og videre til solsymbolik.
En helt masse sten, ridsede med sollignende tegn, er i denne måned blevet fundet på Bornholm.
Arkæologerne kan ikke helt forstå, hvad der for cirka 5.000 år siden har fået stenaldermenneskerne til at lave disse mønter, lykkeamuletter, indgangsbiletter til et soltempel, eller hvad pokker de egentlig er for nogle størrelser.
Læs mere i artiklen Mystiske solsten vælter op på bornholmsk kultplads fra stenalderen.

Gorm den Gamle havde bule i baghovedet
Andre gamle fund har gjort os klogere i august. Her gælder det Gorm den Gamle, hvis knogler er blevet rekonstrueret i 3D-print.
Blandt andet havde han en forvokset nakkeknogle, som måske kan skyldes overbelastning, og så var han ikke særlig muskuløs.

Smykke kan have tilhørt Harald Blåtands troldkvinde
En anden vikingekonge fik vores opmærksomhed i august, da arkæologer fandt en lille afbrækket smykkedel på én af Harald Blåtands gamle vikingeborge.
Det store spørgsmål er nu, om det lille metalstykke kommer fra det samme smykke, som man har fundet i en berømt kvindegrav, hvor en såkaldt 'vølve', eller troldkvinde, er blevet fundet.
Hvis det er tilfældet, er der meget, der peger på, at hun har rejst med sin magi fra borg til borg i Danmark.

Teleskop tager det bedste stjernefoto nogensinde
Selvom billedet ser alt andet end detaljeret ud, er det faktisk det bedste af sin slags, der nogensinde er blevet taget.
Æren går til European Southern Oberservatory, som ved hjælp af et meget avanceret teleskop har fotograferet Mælkevej-stjernen Antares på en måde, som hidtil ikke har været mulig.

Se klodens forandringer med et klik
Billeder taget fra rummet kan gøre os klogere på meget, og i denne billedserie fra NASA gælder det blandt andet klimaforandringer.
Før og efter-animationer viser dig med et museklik, hvilke utrolige forandringer, Jorden har gennemgået de senere år.

Lille fisk lever 8 kilometer under havets overflade
Den er omkring 20 centimeter lang, hvid, men også lidt gennemsigtig i det, og den har et ret stort hoved og en slank, ålelignende krop, der ender i en hale.
Og så lever den utrolig dybt nede i havet. Så dybt, at forskerne er imponerede over, at den lille fisk kan overleve trykket.
Måske er robotplanter fremtidens arkitektur
Underhavsverdenen, som er hjem for den lille fisk, leder tankerne hen på et projekt, der ifølge én af eksperterne bag er »sciencefiction og eventyragtigt«.
'Flora Robotica' hander om at bruge robotteknologi til at styre planters vækst, hvilket måske kan gøre fremtidens arkitektur mere naturvenlig.

Sådan så verdens første blomst ud
Det er ikke kun fremtidens blomster, der er vigtige, så vi slutter, hvor vi startede - i naturen.
For 140 millioner år tilbage så de første blomster dagens lys. Hvordan de så ud, har et hold franske forskere tegnet et godt bud på.
Det har de gjort med hjælp fra en supercomputer en database over alle verdens blomster.
Læs mere i artiklen Sådan så verdens første blomst ud.

































