Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Arkæologer udgraver fossileret dinosaurhjerne

Annonce:

Hver gang arkæologer udgraver resterne af en dinosaur er det fascinerende.

Der var dog ekstra begejstring hos arkæologerne, der har udgravet, hvad der viser sig at være det første eksemplar af en fossileret dinosaurhjerne. Det skriver sciencealert.com.

»Chancerne for at finde bevaret hjernevæv er enormt små, så fundet af det her er helt utroligt,« siger Alex Liu, der ph.d.-studerende ved Department of Earth Sciences ved University of Cambridge og er en del af studiet, til sciencedaily.com.

\ Læs mere

Faktisk blev hjernen allerede udgravet nær Bexhill i Sussex, England tilbage i 2004, men det er først nu, at forskerne tør fastslå, at der er tale om hjernevæv.

Vævet stammer formentlig fra en stor planteædende dinosaur ala en Iguanodon, der efter sin død blev dækket af syreholdigt vand.

Vandet har gjort, at hjernen ifølge forskerne blev ‘syltet’, og det gjorde, at hjernens bløde dele kunne blive til mineraler, inden det rådnede væk.

\ Læs mere

Forskerne kan se, at hjernen har ligheder med hjernerne hos moderne fugle og krokodiller.

Annonce:

Det er en almindelig antagelse, at dinosaurerne ikke var de mest intelligente væsner på grund af deres lille hjerne, men forskerne tør ikke konkludere noget på baggrund af fundet.

»Selvfølgelig er det muligt, at dinosaurerne havde større hjerne, end vi tror, men vi kan ikke sige noget på baggrund af det her eksemplar alene. Men forhåbentlig er det her bare det første af mange lignende opdagelser,« siger David Norman, der forsker ved University of Cambridge og har været en del af studiet, til sciencedaily.com.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Geological Society.

\ Læs mere

\ Læs mere

aml