Amatørastronom fanger sjældent lys fra supernova
Han skulle bare lige teste sit nye kamera og kom tilfældigvis til at tage billeder af en eksploderende stjerne.
supernova amatørastronomi universitet eksplosion stjerner

Supernovaen 2016gkg blev spottet i spiralgalaksen NGC 613 i stjernebilledet Billedhuggeren (Sculptor). (Foto: Carnegie Institution for Science, Las Campanas Observatory, Chile)

Supernovaen 2016gkg blev spottet i spiralgalaksen NGC 613 i stjernebilledet Billedhuggeren (Sculptor). (Foto: Carnegie Institution for Science, Las Campanas Observatory, Chile)

En amatørastronom i Argentina tog tilfældige billeder af en nærliggende galakse for at teste et nyt kamera på sit teleskop, da en stjerne pludselig eksploderede.

Amatøren Victor Buso fik dermed nogle helt usædvanlige billeder: Ved et tilfælde havde han fanget det allerførste lys fra en supernova-eksplosion, som skete i en galakse 80 millioner lysår fra Jorden.

»Det er som at vinde i det kosmiske lotteri,« siger Alex Filippenko, der er professor i astronomi på Berkeley, University of California til Berkeley News.

»En dejlig historie«

Victor Busos billeder og efterfølgende analyser lavet af forskere fra Berkeley er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Victor Busos enestående billeder af supernovaen, der skete 80 millioner lysår væk.

Johan Fynbo, der er professor på Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, kalder observationerne sjældne, fordi det er lavet af en amatør, men dog ikke helt usædvanlige.

»En supernova opstår, fordi en stjernes kerne kollapser. Når det sker, sendes der chokbølger ud til stjernes overflade, så den eksploderer, og der udsendes et lys,« siger Johan Fynbo.

»Professionelle astronomer har allerede fundet ud af at filme lyset, men det er en dejlig historie, som kan skabe entusiasme omkring astronomi, at en amatør nu også har gjort det,«

Supernovaer sladrer om universets dannelse

Astronomer er særligt interesserede i det allerførste lys, der bliver sendt ud i rummet, når en tung stjerne eksploderer som en supernova, fordi lyset kan give værdifuld viden om stjernens tyngde, art, temperatur og sammensætning.

Ultimativt kan analyser af lysglimt fra en supernova give vigtig viden om grundstoffernes dannelse og dermed om planeters dannelse og livets opståen.

»Det er en del af den kosmiske historie,« siger Johan Fynbo og fortsætter:

»Når en stjerne eksploderer, bliver der slynget en masse grundstoffer ud i universitet. Grundstofferne fra supernova-eksplosioner er en vigtig del af de fysiske grundlag for planeternes dannelse og livet på Jorden.«  

Supernovaer er svære at observere

Lyset fra en supernova er synligt nogle timer efter, at stjernen eksploderer. Lyset brænder derefter ud i løbet af nogle måneder.

I de fleste tilfælde er det derfor ikke lyset fra selve eksplosionen, astronomer ser, når de obsereverer en supernova. 

I de fleste tilfælde er det lys, der kommer fra den energi, der bliver dannet, når der i ugerne efter bliver dannet radioaktivt henfald fra de grundstoffer, der bliver slynget ud i rummet ved eksplosionen.

Normalt opdager man derfor først supanovaer flere uger efter, at de er eksploderet. 

»Selve det lys, der bliver sendt ud helt i starten af eksplosionen, er langt sværere at observere, fordi det går så hurtigt,« siger Johan Fynbo.

En stjerne eksploderer, fordi der via kernereaktioner, hvor atomkerner smelter sammen og frigiver energi, løbende bliver dannet tungere og tungere grundstoffer i stjernens indre. Til sidst - når stjernens kerne er blevet til jern - kommer stjernen ud af ligevægt, så kernen kollapser.

Når stjernes kerne kollapser, laver den ifølge Johan Fynbo et chok udadtil, som fører til, at stjernes yderlag bliver skubbet, så stjernen til sidst eksploderer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.