Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne

Annonce:

Mængden af flyvende insekter i tyske naturreservater er faldet med 76 procent siden 1989. Det skriver The Washington Post.

Forskerne bag undersøgelsen kalder tallet »meget alarmerende« og vurderer, at det kan være repræsentativt for andre dele af verden med lignende menneskeskabte landskaber og intenst landbrug.

Ifølge forskerne er skurken bag de forsvindende insekter formodentlig ændringer i selve landskabet og de landbrug, der omgiver naturreservaterne. Forskerne udelukker samtidig, at global opvarmning er skyld i problemet.

»Det tyder på, at for eksempel gødning og brug af pesticider spiller en rolle« siger Caspar Hallmann, der er ph.d.-studerende ved Radbound University og en af forskerne bag undersøgelsen, til The Washington Post.

Tallet, der blev publiceret i går, er resultatet af en mere end 27 år lang indsamling af flyvende insekter fra 63 forskellige områder i tyske naturreservater. Undersøgelsen har indsamlet en biomasse (mængde) på omkring 54 kg, svarende til millioner af insekter.

Det drastiske fald overrasker entomologen (ekspert i insekter) John Losey fra Cornell University i New York. Han har ikke været involveret i undersøgelsen. Tidligere studier har vurderet det globale fald i insektbiomassen til 50 procent eller mindre. De tidligere tal var bekymrende i sig selv, men ikke nær så alarmerende som det nye, tyske resultat.

Faldet i antallet af flyvende insekter i gram per dag. (Foto: Radboud University)

Annonce:

Selvom det umiddelbart kan lyde rart med færre fluer og myg, udgør de forsvindende insekter en potentiel katastrofe.

»Hvis du godt kan lide at spise næringsrige frugter og grøntsager, så skal du takke insekterne« siger Scott Black, der er direktør for en non-profit organisation i Oregon, USA, og forsøger at bevare insekterne, til The Washington Post.

mdm