6.000 fossiler afslører dramatisk masseuddøen i Antarktis
For første gang kan forskere vise, at den pludselige masseuddøen, der tog dinosaurerne med i graven for cirka 65 millioner år siden, havde samme effekt på arterne i Antarktis. Det går imod tidligere antagelser om, at de polare egne var mindre udsatte.

Omkring 66 millioner år gamle fossiler har afsløret, at det marine liv i Antarktis også blev hårdt ramt, da en meteor slog ned på Jorden. (Foto: University of Leeds, Youtube)

Omkring 66 millioner år gamle fossiler har afsløret, at det marine liv i Antarktis også blev hårdt ramt, da en meteor slog ned på Jorden. (Foto: University of Leeds, Youtube)

For cirka 65 millioner år siden slog en enorm meteor ned på Jorden og var medvirkende til, at millioner af arter i de efterfølgende millioner år uddøde. Heriblandt dinosaurerne.

Forskere har indtil nu været af den opfattelse, at den masseuddøen, som Jorden på dette tidspunkt oplevede, var mindre i Antarktis. Men 6.000 marine fossiler fra perioden 65 – 69 millioner år siden afslører, at end ikke arterne i de polare egne kunne undvige en masseuddeøen. Det skriver Phys.org.

Studiet går mod tidligere antagelser

Fossilerne viser, at der i perioden omkring dinosaurernes uddøen skete en reduktion i antallet af marine arter på mellem 65 – 70 procent. Det er dermed det første studie, der går imod tidligere antagelser.

»Vores resultater viser, at en dag var alting helt fint, der var et sprudlende og mangfoldigt liv i Antarktis, og den næste dag var der ikke. Det er tydeligt, at en pludselig katestrofe indtraf på Jorden,« siger James Witts, der er ph.d-studerende ved School of Earth and Environment ved University of Leeds og er førsteforfatter på studiet, til Phys.org.

Du kan i videoen herunder se og høre James Witt fortælle om sin forskning.

Ph.d-studerende James Witt fortæller om, hvordan han og forskergruppen fandt frem til, at Antarktisk ikke gik fri for en masseuddøen for godt 66 millioner år siden. (Video: University of Leeds)

Uddøen skete pludseligt

De tidligere antagelser om, at de polare egne kunne være gået fri for en kraftig masseuddøen, beror på, at forskere troede, at arterne i disse mørke, kolde afkroge af verden var langt nok væk. Påvirkningerne fra et muligt meteornedslag ville ikke kunne være lige så hårdtslående der.

Desuden mente man, at planter og dyr i disse egne netop var tilpasset et liv i kulde og mørke og dermed bedre til at overleve konsekvenserne efter nedslaget. Men sådan gik det altså ikke ifølge James Witt.

»Det her er det stærkeste bevis fra fossiler på, at den primære drivkraft bag masseuddøen var efterfølgerne af et stort meteornedslag frem for et langsommere fald i antallet af arter, forårsaget af naturlige ændringer i klimaet eller af voldsomme vulkanudbrud,« siger James Witt til Phys.org.

James Witt har brugt seks år på at identificere og tidsbestemme de mange fossiler som en del af sit ph.d-projekt på University of Leeds. (Foto: University of Leeds, Youtube)

Marine fossiler fortæller den bedste historie

Forskerne fra University of Leeds har i samarbejde med British Antarctic Survey brugt seks år på at udgrave og identificere de mange tusinde fossiler fra Seymour Island i Antarktis.

Dette område er nemlig særligt kendt for et stort antal fossiler, som kan fortælle en meget præcis geologisk og biologisk historie. Og med god grund, forklarer James Witt.

»De fleste fossiler er dannet i et marint miljø, hvor det er nemt for sediment at blive akkumuleret og dække dele af dyr såsom knogler eller skjolde. For dinosaurer eller landdyr derimod er det sværere at blive fossileret. Dyrene skal eksempelvis falde ned i stillestående vand eller blive begravet hurtigt for at undgå forrådnelse,« siger James Witt til Phys.org og påpeger vigtigheden af at tage udgangspunkt i marine fossiler, når vi vil undersøge Jordens geologiske historie.

»Det betyder, at marine fossiler generelt findes i overflod. De kan give os et langt større data-sæt at arbejde ud fra, når vi skal studere økosystemer og biodiversitetens ændringer over tid i den geologiske fortid. Det vil gøre os i stand til at drage nogle solide konklusioner om begivenheder i perioder med store miljømæssige ændringer – så som masseuddøen,« siger han til Phys.org.

Forskernes resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk