De er her, der og alle vegne: i vores kældre, badeværelser, klasseværelser og sågar på Rigshospitalet, som Berlingske for nylig har afdækket.
Skimmelsvampe er tilsyneladende frygteligt svære at komme udenom. Men hvorfor er de egentlig det? Hvorfor er det et problem, og hvordan slipper man af med den fugthungrende vækst?
Videnskab.dk har sendt seks spørgsmål om skimmelsvampe videre til to eksperter på området for at blive klogere.
Hvad er skimmelsvampe?
Lars Gunnarsen er professor emeritus ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, hvor han i årevis har beskæftiget sig med indeklima og dets effekt på mennesker.
»Skimmelsvampe er en utroligt mangfoldig gruppe af svampearter, der som fællesbetegnelse kaldes for 'filamentous fungi' (på engelsk, red.). De vokser på overflader, hvor de ikke trænger så dybt ind,« fortæller han til Videnskab.dk.
»De kræver blot fugt og lidt næring for at trives og brede sig. Og, lidt populært sagt, behøver de hverken sex eller lys for at formere sig, i modsætning til mange planter.«
Lenette Aalling, der driver hjemmesiden skimmel.dk for blandt andre Aalborg Universitet, supplerer:
»Skimmelsvampe er mikroorganismer, der er mere beslægtet med dyr og mennesker end med planter. Og kun fjernt beslægtet med andre mikroorganismer som bakterier.«
Hvad gør skimmelsvampe ved kroppen?
»Sunde, raske mennesker, der bliver udsat for skimmelsvampe i deres nærmiljø, kan få træthed, hovedpine og symptomer, som går væk, når de ikke længere er udsat for skimmelsvampene. Sårbare personer eller personer, der udsættes for høje koncentrationer over lang tid, har risiko for at udvikle allergi. Det kan potentielt udvikle sig til astma,« forklarer Lars Gunnarsen.
Lenette Aalling påpeger dog, at der er et vist forbehold:
»Vi kan se, at folk med skimmelsvampe i indeklimaet udvikler de her symptomer. Skimmelsvampe vokser, hvor der er fugt. Men sundhedsvidenskaben har ikke med 100 procent sikkerhed slået endeligt fast, om infektionerne kommer fra skimmelsvampe eller fugt eller kombinationen af fugt og skimmelsvampe.«
»Skimmelforskere har dog en stærk formodning om, at man får det fra skimmelsvampene,« tilføjer Lenette Aalling, der ikke selv er forsker, men kommunikationsspecialist ved Forskningsgruppen for Skimmelsvampe og uønskede stoffer på Aalborg Universitet.
Ifølge Lars Gunnarsen skal man ikke gå i panik, fordi man opdager en smule skimmelsvampevækst.
»Normalt udtrykker vi i byggeforskningen risiko for sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima, hvis der er 600 kvadratcentimeter inficeret område i et beboelsesrum. Det svarer som tommelfingerregel nogenlunde til et A4-arks misfarvning,« forklarer han.
At du har en smule skimmelsvamp i kanten af brusenichen eller lignende, betyder altså langt fra fare for sundhedsskade.
Hvordan vokser skimmelsvampe i bygninger?
»Det handler om fugt. Svampenes næring er der altid,« siger Lenette Aalling.
Svampene lever af organisk materiale, som også inkluderer pap, tapet og stof, ligesom de kan leve på sæberester, støv og andet snavs. Der skal altså ikke meget til for, at skimmelsvampe sagtens kan trives i et vindue eller på en betonoverflade.
»Og så kræver de den rette temperatur,« tilføjer Lars Gunnarsen. »Hvis der er under 5-10 grader eller over 30 grader, vokser de ikke så godt.«
\ Læs også
Hvordan opdager man skimmelsvampe?
»Skimmelsvampe kan i udgangspunktet ikke ses med det blotte øje. De bliver først synlige, når de begynder at klumpe sig sammen og danner et mycelium (svampens rodnet af trådformede celler, red.), og når de danner sporer,« svarer Lenette Aalling.
Der kan også sagtens være større plamager af skimmelsvampe gemt bag møbler, bag tapetet, under gulvbrædderne eller andre steder.
I sådanne tilfælde må man tage en anden sans i brug, påpeger Lars Gunnarsen:
»Du vil også ofte kunne lugte skimmelsvampe. Det kan for eksempel være lugten af jordslåethed, gammel ost eller en muggen lugt.«
Og så kan det også være, at symptomer som for eksempel sviende øjne, hovedpine eller luftvejssymptomer er en indikation på skimmelsvampevækst.
Hvordan forebygger man skimmelsvampe?
Ifølge begge eksperter er nøgleordet ‘udluftning’.
»Vi plejer at sige, at du skal lave gennemtræk, når du står op, inden du går i seng, når du kommer hjem om eftermiddagen, og når du laver mad, går i bad eller andet, der skaber fugt,« siger Lenette Aalling og tilføjer, at det skal være i cirka 3-10 minutter afhængigt af vejret.
Man skal også være opmærksom på temperaturen i hele huset, påpeger Lars Gunnarsen.
»Fugt samler sig på køligere overflader, så man skal sørge for, at alle rum har en rimelig temperatur. Hvis du har et køligt rum i forbindelse med et opvarmet rum, kan det kølige rum samle fugt fra det varme.«
Og så skal man huske, hvad skimmelsvampe lever af: fugt og organisk materiale. Så ifølge eksperterne skal man huske at tørre for eksempel vinduer af for kondens, fjerne snavs og støvsuge ofte.
Hvordan fjerner man skimmelsvampe?
Trods renlighed og masser af udluftning er det alligevel svært helt at undgå skimmelsvampevækst. Når man ser plamagen, er der én ting, man først og fremmest bør gøre:
»Så skal der skrubbes,« konkluderer Lars Gunnarsen, »gerne med kraftig sæbe eller grundrens. Og så skal man huske at udtørre de afrensede overflader hurtigt bagefter, eventuelt starte med aftørring efterfulgt af nogle dage med mere omhyggelig udluftning og opvarmning.«
Han tilføjer, at han er skeptisk over for meget brug af kemiske stoffer til afrensning af skimmelsvampe.
»Der kan være en risiko for, at nogle stammer kan blive resistente. Og så begynder vi altså at have et mere vidtgående problem, måske særligt for patienter med nedsat immunforsvar på hospitalerne,« afslutter Lars Gunnarsen.
