Guldsmede har utroligt avancerede øjne
Med store øjne basker de med høj fart over det danske sommerlandskab. Guldsmeden har det bedste syn af alle andre insekter.

Guldsmede har over 30.000 individuelle facetter i hvert øje. Det overgår alle andre insekter. (Foto: Kent Olsen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Guldsmede har over 30.000 individuelle facetter i hvert øje. Det overgår alle andre insekter. (Foto: Kent Olsen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Langt de fleste insekter har sammensatte øjne. De består af flere tusinde øjefacetter med hver sin nerveforbindelse, som hver især opfatter lys fra kun én bestemt retning. Synsmæssigt skaber øjnene en mosaik af delvist overlappende billeder, der til sammen danner et total-billede for insektet.

Stuefluer har omkring 6.000 øjefacetter i hvert øje, hvilket giver dem panorama-udsigt. Med 30.000 individuelle facetter i hvert øje overgår guldsmedene dog alle andre insekter.

Det menneskelige øje er dårligere end guldsmedens

Det menneskelige øje har fotoreceptorer, hver med 3 proteiner, som opfanger en farveskala af rød, grøn og blå, mens guldsmedes facetter hver har 4-5 lysfølsomme proteiner.

Dermed kan guldsmedene ud over vores farvespektrum opfatte ultraviolet lys og polariseret lys. Man mener, at det – meget praktisk – hjælper dem med at navigere og reducere solens genskin på en vandoverflade.
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk