Verdens krybdyr er truet af udryddelse
20 procent af verdens krybdyr risikerer at blive udryddet på grund af blandt andet forurening og rydning af skovområder. Det vurderer en gruppe internationale eksperter.

Op mod 20 procent af verdens krybdyr er truet, fordi mennesker fjerner eller forurener deres levesteder eller dræber dem ved for eksempel fiskeri.

Op mod 20 procent af verdens krybdyr er truet, fordi mennesker fjerner eller forurener deres levesteder eller dræber dem ved for eksempel fiskeri.

Krybdyr. Øgler, slanger, padder, tudser, frøer, krokodiller… Ikke de smukkeste af verdens dyr. Nogen vil måske endda kalde dem ulækre eller skræmmende. Men selv om de ikke er bløde og rare, er de vigtige for at opretholde balancen i verdens økosystemer og for at bevare den biodiversitet, vi kender i dag.

Men verdens nuværende udvikling med skovrydning, spildevandsudledning i floder og have, overfiskeri og opbygning af nye byer rammer krybdyrene hårdt.

Så hårdt, at en international ekspertgruppe netop har vurderet, at hele 20 procent af verdens krybdyr er truede.

»Antallet af krybdyr-arter på verdensplan falder. Vi risikerer at forrykke jordens systemer, hvis vi lader dem forsvinde,« siger Arne Redsted Rasmussen der er lektor ved Konservatorskolen, ekspert i havslanger og en af de mange forskere, der har været med i samarbejdet om den internationale undersøgelse.

Krybdyrene udfylder niché

Det lyder dramatisk, at jordens systemer ligefrem kan forrykke sig. Men forsvinder slangerne for eksempel, kan det give anledning til en stor vækst i antallet af gnavere. Og gnavere kan formere sig med lynets hast, sprede sygdomme og spise menneskernes føde.

Fakta

Artiklen, som Arne Redsted Rasmussen er medforfatter på, har været to år undervejs. Den er resultatet af et samarbejde mellem mere end 200 forskere fra hele verden, der ved at kombinere deres ekspertviden har lavet det første repræsentative studie af verdens krybdyrbestand.

Artiklen trækker generelle trends frem ved at se på store mængder af data, og forsøger at gøre status.

Øgler spiller samme rolle, fortæller Arne Redsted Rasmussen.

»Øgler er også med til at holde bestanden af gnavere nede, og så er de føde for andre dyr. Forsvinder de, opstår der altså et hul, for der er ikke andre, der udfylder deres niche,« forklarer han.

»Samtidig udelukker vi os selv fra at kunne udnytte nogle af de unikke ting, krybdyrene kan. For eksempel har slangegift en del specielle evner, som måske kan udnyttes medicinsk. Men den mulighed får vi ikke, hvis vi lader dem forsvinde,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Særligt problem i lande under udvikling

Krybdyrene er især truede i lande, hvor der er godt gang i udviklingen, og hvor man ønsker at trække store veksler på naturen. I en flod igennem Bangkok er havslangerne for eksempel helt forsvundet på relativt få år. Det samme er tilfældet i Den Thailandske Golf.

Også i lande, hvor der bliver fældet meget skov, er der problemer.

Fakta

Forskerne bag undersøgelsen forsøger at råbe vagt i gevær.

»Ved at lave denne undersøgelse er der ikke nogen, der om nogle år kan komme og sige, at de ikke vidste, det stod skidt til med krybdyrene,« forklarer Arne Redsted Rasmussen.

Artiklen er endnu ikke publiceret, men er indsendt til det anerkendte videnskabelige magasin Biology Letters.

Her går det især ud over de dyr, der lever under jorden, for eksempel mangroveslanger og orme-padder. Jorden ændrer sig nemlig, når der skal dyrkes og fældes skov.

»Når man på den måde koloniserer jorden, bliver det meget problematisk,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Bør begrænse befolkningstilvækst og bevare natur

De mange forskere bag den internationale undersøgelse af krybdyrenes tilstand ønsker at råbe vagt i gevær. Der er brug for handling, selvom det måske allerede er for sent.

Spørger man Arne Redsted, hvad der i den ideelle verden, en verden uden forhindringer og politiske hensyn, skal til for at redde krybdyrene, er svaret klart.

»I den ideelle verden satte man fokus på store områder, hvor der findes autentisk natur. Så må verdenssamfundet gå sammen om at finansiere, at de områder kan forblive autentiske. Det ville sikre naturens diversitet, og give os en naturens database, hvor vi kan hente information,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Samtidig må man kigge på den voksende befolkning. Måske burde resten af verden lære af Kinas etbarns-politik?

Arne Redsted Rasmussen

»Samtidig må man kigge på den voksende befolkning. Måske burde resten af verden lære af Kinas etbarns-politik? I Europa kunne vi i hvert fald godt være gladere for, at vi har fået styr på befolkningstilvæksten,« uddyber han. 

Ikke realistisk med idealisme

Det er dog ikke den ideelle verdens svar på krybdyrenes problem, som Arne Redsted Rasmussen fæstner sin lid til. Han frygter, at politikerne ikke reagerer, før det er for sent.

»Meget af verdens biodiversitet vil forsvinde over de næste 10-20 år, fordi man sætter økonomi og udvikling og vækst frem for fornuft,« siger han.

»Jeg er bange for, at det skal stå slemt til, før politikerne reagerer. Selvom 2010 var internationalt biodiversitets-år skete der slet ingenting,« fortæller Arne Redsted Rasmussen.

»Vi vil have en pusse-nusse natur«

Kina forsøger at redde deres pandaer fra udryddelse ved at avle dem i fangenskab og genudsætte dem. Kunne man ikke bare gøre det samme med slanger og andre krybdyr, og på den måde imødegå den trussel om at uddø, som op mod 20 procent af dem er udsat for?

»Det er et spørgsmål om valg, man tager. Se bare på den danske natur. Den er ikke autentisk, men en ’kultur-natur’ med hede, som ikke forekommer naturligt i Danmark. Og sådan er det også andre steder i verden. Man vælger, hvilken natur man ønsker sig,« siger Arne Redsted Rasmussen.

»Der er desuden aldrig nogen, der har foreslået at genudsætte slanger.  De fleste vil hellere have en pusse-nusse natur med bløde dyr,« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker