Hvordan ser naturen ud om 60 år, når planter og dyr har forsøgt at tilpasse sig de igangværende klimaforandringer?
Spørgsmålet kan være svært at besvare, medmindre man da lige er i besiddelse af en tidsmaskine.
Derfor har forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet og Aarhus Universitet bygget netop sådan én.
Tidsmaskinen giver dem et indblik i, hvordan den danske natur kommer til at klare sig i år 2075, når klimaet er varmere, når der er mere CO2 i atmosfæren, og når Danmark jævnligt kommer til at blive ramt af sommertørke.
»Normalt studerer man de individuelle klimaeffekter hver for sig, men her har vi kigget på den samlede effekt af CO2, tørke og varme. Det er helt unikt i verden og giver os en ny og meget dyb viden om, hvordan det undersøgte økosystem kommer til at se ud i fremtiden,« fortæller professor på DTU Kemiteknik, Kim Pilegaard.
Forskerne byggede med hjælp fra Villum Fonden deres tidsmaskine for 10 år siden. I dag kan de bruge den til at se ind i fremtiden.
Professor: Et værdifuldt bidrag til forståelsen af klimaforandringer
Professor Jens-Christian Svenning forsker i økosystemer og klimaforandringer ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Jens-Christian Svenning har ikke deltaget i forskningsarbejdet, men han kender udmærket til det og mener, at forskningen yder et vigtigt bidrag til forståelsen af økosystemers tilpasning til fremtidens klima.
»Jeg synes, det er et super værdifuldt eksperiment over, hvad fremtiden kommer til at byde på. Det er et godt supplement til modeller over klimaet, så vi samlet får en meget bedre forståelse af de forandringer, der kommer til at ske,« siger Jens-Christian Svenning.
Sådan bygger man en tidsmaskine
Tidsmaskinen består i sin enkelthed af ottekantede naturarealer, som forskerne har omdannet til små klimalaboratorier med de samme vejr- og klimabetingelser, som sandsynligvis vil findes i Danmark om 60 år.
Det vil sige, at forskerne øgede temperaturen i arealerne med to grader. Det gjorde de ved at varme jorden en smule op.
De øgede også indholdet af CO2 i atmosfæren over klimafelterne, og om sommeren dækkede de arealerne til i fem uger med gennemsigtig plastik for at simulere sommertørke.
»Hvis man blot kigger på en enkelt klimaeffekt, kan man få et resultat, der ikke stemmer overens med, hvordan tingene kommer til at ske i virkeligheden. Nogle klimaeffekter kan komme til at udligne hinanden, og derfor er det vigtigt at studere dem sammen, for at få så præcist et billede som muligt,« siger Kim Pilegaard.
Naturen ser ud til godt at kunne håndtere ændringerne
Felterne er anlagt nord for Jægerspris i et område, der er domineret af lyng og græs.
Gennem 10 år skulle plantelivet tilpasse sig betingelser modsvarende til Danmark anno 2075.
Spørgsmålet var så, om det ville betyde drastiske skift i vegetationens sammensætning, plantedød eller måske endda plantevækst.
Hvis man blot kigger på en enkelt klimaeffekt, kan man få et resultat, der ikke stemmer overens med, hvordan tingene kommer til at ske i virkeligheden.
Professor Kim Pilegaard, DTU
Resultatet af forskernes 10 år lange forskningsprojekt er, at naturen faktisk ikke ser ud til at ændre sig så meget, som man kunne frygte.
»Felterne med de ændrede forhold ser ikke nævneværdigt forskellige ud fra andre lignende felter, der blot har oplevet dansk vejr, som det er i dag. Det vil sige, at det ser ud til, at naturen i den her type økosystemer godt kan håndtere de ændringer, som fremtiden byder på,« fortæller Kim Pilegaard.
Dyrene undergik genetiske ændringer og tilpassede sig
Et meget konkret eksempel på miljøets tilpasning til klimaforandringerne, fandt forskerne blandt jordbundens smådyr, blandt andet små orme.
Her kunne de se, at ormene undergik genetiske ændringer, der gjorde dem i stand til at fungere lige så godt under de nye klimabetingelser, som de gjorde under de nuværende.
»De har på den måde tilpasset sig de her klimaændringer, så deres funktion og effekt i økosystemet er uændret,« forklarer Kim Pilegaard.
Naturen frigiver mere CO2
Tidsmaskinen giver dog også en mere dyster indsigt i fremtidens klima. Forsøget viste nemlig, at den forhøjede atmosfæriske CO2 fik planterne til at optage mere CO2.
Kulstoffet brugte planterne primært til at udvide deres rodnet.
Det øgede rodnetværk er guf for mikroorganismer, der spiser det seje plantemateriale.
Når mikroorganismerne nedbryder rødderne, udleder de samtidig store mængder CO2 til atmosfæren.
Nettoresultatet er, at der i fremtiden vil blive frigivet endnu mere CO2 til atmosfæren, hvilket er dårligt nyt for klimaet.
»Det er en meget vigtig oplysning om fremtidens klima, at det ser ud til, at planterne i i hvert fald denne type økosystem ikke kan binde så meget CO2 i fremtiden, som de kan i dag. Det betyder, at klimaændringerne forstærkes,« fortæller Kim Pilegaard.
Stadig usikkerhed omkring klimaet
Klimaresultaterne er også betinget af en vis usikkerhed.
Eksempelvis er det ikke sikkert, at temperaturstigningen holder sig under to grader, ligesom sommertørken måske kan vare i tre måneder frem for blot fem uger.
»Vi har i vores forsøg ikke taget ekstreme begivenheder med som tørke over flere måneder eller voldsomme nedbør. Det ville dræbe vores planter og ødelægge vores forsøg. Vi kan dog forvente, at der kommer til at være flere af denne type begivenheder i fremtiden, og det kommer også til at have en effekt på økosystemerne,« siger Kim Pilegaard.
Jens-Christian Svenning mener også, at der er andre effekter af klimaet, som ikke er taget med i eksperimentet.
»Det er klart, at det kommer til at have stor betydning for økosystemerne, hvis vi får mange flere ekstreme klimabegivenheder. Desuden har forskerne ikke medtaget, at kimaforandringerne kan komme til at betyde, at arter udefra kommer ind og er bedre tilpasset til klimaet end de nulevende danske arter. Der er mange faktorer, som spiller ind, og vi er nødt til at have alle vinklerne med. Der er dette forsøg en vigtig brik,« slutter Jens-Christian Svenning.
