Amerikanske forskere har afsløret friske spor af gammastråler. På den måde har de helt sikkert kunne afsløre, at supernovaer er skurken.
Og her kan man med en vis ret tale om en skurk: Kosmiske stråler er ikke godt for os.
De er som bittesmå pistolkugler med en fart, som ikke engang verdens kraftigste partikelaccelerator, Large Hadron Collider i Genéve, kommer tæt på at kunne hamle op med.
Nede på jorden er der ingen fare. Jordens atmosfære virker som et skjold. Men højere oppe kan de små kugler slå ind i kroppens celler.
I passagerfly er vi lidt udsat, og flypersonalet endnu mere, fordi de jo flyver hele tiden. Astronauterne bliver virkelig ramt. Nogle af dem har rapporteret, at de ser små glimt idet de kosmiske pistolkugler slår ind i nethinden i øjet.
Skal tilbage til kilden
Men selvom skurken er identificeret, kan vi ikke gøre så meget andet end at tage imod skudslaverne, der kommer.
Energien, der slippes løs i en supernova, er så stor, at den blusser op og overstråler resten af stjernerne i det stjernesystem, som den tilhører.
At finde ud af, hvor den kosmiske stråling kommer fra, er ikke let. Protonkuglerne er nemlig elektrisk ladet, og skifter retning hver gang de passerer gennem de mange magnetfelter, som bølger gennem universet.
Det betyder, at det ikke hjælper at måle retningen, de kommer fra, når de rammer Jorden. Astronomerne bliver nødt til at gå tilbage til kilden – til selve supernovaen.
Gløder af gammastråler
Det har de kunnet gøre, takket være rester af to supernovaer, som er flere tusinde lysår ude: W44 i stjernebilledet Ørnen, og IC443 i stjernebilledet Tvillingerne.
Forskerne fra Kavli Institute for Particle Astrophysics and Cosmology kunne se gennem øjnene på NASAs Fermi rumteleskop. Dette teleskop ser ikke almindeligt lys, men gammastråler.
De gamle supernovaer gløder af sådanne gammastråler. Strålernes energi var så stor, at budskabet til forskerne var klart: Her var den rygende pistol, som de havde ledt efter.
Kollisioner ved supernovaen
Mekanismen er sådan her: Protonerne sættes først i fart af kraftige magnetfelter i supernovaen. Dette kaldes Fermi-acceleration.
Nogle af protonerne i disse kuglebyger rammer andre stillestående protoner i gas og støv rundt om supernovaen. Så laves blandt andet gammastrålerne. De påvirkes ikke af magnetfelter, men går i direkte linje helt ned til Jorden og Fermi rumteleskopet.
Resultaterne blev for nyligt publiceret i tidsskriftet Science. Nu vil forskerne arbejde videre med at finde ud af mere om, hvordan protonerne bliver accelereret, og hvor stor fart de faktisk kan komme op i.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
