Sølvfarvede islandske heste er mere utrygge
Sølvfarvede islændere ser ud til at være mere nervøse end heste med andre farver.

Seniorforsker Emma Brunberg ved Bioforsk Økologisk, der står bag studiet. (Foto: Olaf Østbø, Bioforsk)

Seniorforsker Emma Brunberg ved Bioforsk Økologisk, der står bag studiet. (Foto: Olaf Østbø, Bioforsk)

 

Nybegyndere på hesteryg kan med fordel vælge en hest, der er sort elller brun - ikke sølvfarvet. 

Ifølge et nyt studie er de sølvfarvede heste nemlig mere nervøse. 

Forklaringen kan være, at sølvmutationen i hestens gener ikke kun påvirker dens farve, men også kan give den en øjensygdom. Og det svækkede syn kan så gøre, at hesten bliver utryg i nye situationer.

»Resultater fra vores forskning tyder på, at farven på hesten hænger sammen med bestemte egenskaber,« siger en af forskerne bag studiet, seniorforsker Emma Brunberg ved Bioforsk Økologisk.

Fordi hun var ansat ved Sveriges landbrugsuniversitet (SLU) i Uppsala, var hun med til at identificere genet PMEL, som giver sølvfarve hos heste.

Målene for avl bør måske revurderes

Spredte observationer tydede på, at sølvfarvede heste var mere bange og vanskeligere at håndtere. Forskerne tog fat i denne hypotese og gennemførte flere forsøg.

Hvis videre forskning støtter op om disse resultater, mener Emma Brunberg, at man må revurdere målene for avl.

»Man kan ikke sige, at farven i sig selv fører til, at hesten får anderledes frygtreaktioner. Men gener, som styrer farver, kan have flere funktioner. Ligesom at denne mutation giver øjensygdomme,« siger Emma Brunberg.

Frygtreaktion blev registreret

Forsøget i Sverige inkluderede 27 islandske heste: Ni sølvfarvede, ni fuksfarvede (røde) og ni brune/sorte heste.

Sådan ser en sølvfarvet islandsk hest ud. Forskningsresultater tyder på, at hestens farve hænger sammen med bestemte egenskaber. (Foto: Olaf Østbø, Bioforsk)

Hestene blev skræmt, mens de fik foder.

Blandt andet blev det registreret, hvis hesten var skeptisk over for at gå ind i forsøgsarenaen. Sølvhestene viste sig at være mest skeptiske for at nærme sig.

»Forklaringen på denne forskel kan altså være, at sølvmutationen kan være associeret med synshandicap,« siger Emma Brunberg.

Hun pointerer, at der er brug for mere forskning, før man kan drage en endelig konklusion. Men bør teste, om øjensygdommen MCOA leder til synshandicap. Videre bør man teste sølvfarvede heste af forskellige racer med forskellige adfærdsmønstre.

Gælder ikke bare heste

Det er ikke kun inden for hesteracer, at man har fundet sammenhæng mellem mutationer i dette gen og øjensygdomme. Samme gen er associeret med øjensygdomme hos både hunde og zebrafisk.

Det har også tidligere vist sig at påvirke adfærd hos høns.

Emma Brunberg mener, at man skal tage denne viden med ind i avlsarbejdet.

»Man bør være forsigtig med at lade udseende tage en alt for stor plads i avlsarbejdet. Sundhed og temperament bør være det, som i første omgang bør styre, hvilke dyr, der skal bruges til avl, uanset dyreart,« mener hun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk