Smog - ikke kun bilernes skyld
Biltrafikken får hovedparten af skylden for den dårlige luft i mange storbyer. Men også udendørsgriller, maling og til og med træer kan føre til smog, viser ny undersøgelse.

Bejing, på det som egentlig var en solrig dag, men smoggen skygger for solen. (Foto: Bobak Ha'Eri - 2005/Wikimedia Commons)

Bejing, på det som egentlig var en solrig dag, men smoggen skygger for solen. (Foto: Bobak Ha'Eri - 2005/Wikimedia Commons)

Den ligger som et gråt tæppe over mange storbyer, og fører hvert år til, at tusindvis af mennesker dør for tidligt.

Smog består af bittesmå, svævende partikler, eller aerosoler, som kan gøre stor skade på vores helbred, når de suges ned i luftvejene.

Som oftest er det udstødningen fra biltrafikken som får skylden for den forurenede luft i byerne. Derfor vil tiltag til forbedringer oftest dreje sig om at begrænse biltrafik, eller at kræve partikelfiltre på dieselmotorer.

Men nu advares myndighederne mod at stirre sig blinde på udledningerne fra biltrafikken, skriver Science.

En stor del af aerosolerne kan nemlig komme fra helt andre, og til dels overraskende kilder, ifølge en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet 'Environmental Science and Technology'.

Kontrol over udledningernePartikler som dannes af sod-udstødningen fra blandt andet forbrændingsmotorer, kaldes for 'primære aerosoler'. Det er denne type aerosoler, som der især vil blive mindre af ved at begrænse biltrafikken.

Men derudover indeholder storby-smog også partikler, som dannes ved kemiske reaktioner mellem gasser, som er sluppet ud i luften. Denne type partikler kaldes for 'sekundære aerosoler', og kan stå for en langt større del af den samlede smog, end man hidtil har antaget, ifølge undersøgelsen.

Hvis målet er at få kontrol over den sundhedsskadelige smog, må disse partikler også tages med i beregningerne, argumenterer forskerne.

Spyttes ud af motorerMen hvordan i alverden kan man finde ud af hvilke partikler, som er spyttet direkte ud af for eksempel en dieselmotor, og hvilke partikler som er sekundære, ved at de er dannet ud fra gasser i luften?

Svaret er, at de primære aerosoler, altså dem som er dannet ud fra sod, stort set kun indeholder kulstof.

Bejing, igen, efter to dage med luftrensende regn. (Foto: Bobak Ha'Eri - 2005/Wikimedia Commons)

»De sekundære aerosoler, derimod, har et særligt højt indhold af ilt,« siger Jose-Luis Jimenez fra Universitetet i Colorado til Science.

Tyk smogFor at finde ud af mere om blandingsforholdet mellem de forskellige typer aerosoler, undersøgte forskerne luften over Riverside. Denne by ligger øst for Los Angeles, og er berygtet for sin tykke smog.

Efter at have gennemført fem forskellige tests, var den overraskende konklusion klar: Mellem 70 og 90 procent af aerosolerne over den forurenede by, stammede fra kemisk reaktive gasser.

Træer og grillerSamtidig skal det påpeges at udstødningsgasserne fra forbrændingsmotorer også kan stå for en del af de sekundære aerosoler. Men forskerne mener, der også er mange andre kilder til dem.

»Opløsningsmidler i maling, udendørsgriller samt træer og vegetation er nogle mulige kilder,« siger Jose-Luis Jimenez til Science.

Forskerne ønsker nu at følge op på deres egen undersøgelse, og forsøge at finde ud af hvad det er, som er hovedkilderne til de sekundære aerosoler.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.