Slopestyle: OL's nyeste disciplin udnytter alle fysikkens love
Slopestyle er måske ikke den sportsgren på OL-programmet, der får flest klokker til at ringe. Men det hører til gruppen af nye freestyle-discipliner, som er enormt fysisk krævende og som udfordrer bevægelsesfysikkens love.

At blæse ned ad en skibakke med ryggen til og tilmed udføre halsbrækkende tricks på gelændre, punkler og hop på vejen. Det er ikke noget, man bare lige gør. 

Skiløberne, der deltager i den nye OL-disciplin slopestyle, udfordrer da også en lang række fysiske love, når de svæver ned ad pisten.

Det belyser ovenstående video, som NBC Learn har lavet i samarbejde med National Science Foundation.

Alle aspekter af bevægelsesfysik i slopestyle

Når slopestyleløberen, som Nick Goepper i videoen herover, starter på toppen af bakken, er han fuld af såkaldt potentiel energi, som udløses, i form af bevægelsesenergi - eller kinetisk energi - når han suser nedad.

Når han bøjer knæene før et hop, opfylder han igen sig selv med potentiel energi. I luften kan energien bruges til at give ham det, der i fysikkens verden kaldes impulsmoment eller angulært moment. Det er et mål for, hvor stor en bevægelsesmængde, der er om et givent punkt. 

Slutteligt kan han selv regulere sit impulsmoment en anelse med armene. Det kaldes i så fald inertimoment, som beskriver, hvor meget modstand, der gives til impulsmomentet.

Det kan du jo lige tænke over, når du ser de dødsforagtende skiløbere i aktion for første gang i olympisk sammenhæng i Sochi.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk