Saturn-måne rummer saltvand
Cassini-sonden har fundet de hidtil klareste tegn på, at der findes flydende saltvand under overfladen på den lille ismåne Enceladus.

Der findes et lag med flydende saltvand under overfladen på Saturns sjettestørste måne, Enceladus. Det peger målinger fra Cassini-sonden meget klart på. 

Allerede i 2005 afslørede Cassini, at den lille månes sydpol er overraskende varm og at gejsere af vanddamp og iskrystaller stråler ud fra de varmeste områder, som ligger i markante revner, der kaldes tigerstriber.
 
Nu har en direkte analyse af isen fra tigerstriberne givet forskerne det klareste tegn på, at Enceladus' gejsere kommer fra flydende saltvand under overfladen. 

80 km tykt lag af saltvand

Undersøgelserne har afsløret, at den udstrømmende is tæt på månen er saltholdig. Ifølge forskerne er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at forklare den jævne udstrømning af saltholdig is, med mindre der findes flydende saltvand under overfladen.
 
Når vand fryser til is, presses saltet ud og efterlader ren is. Hvis Enceladus' gejsere kom fra is, ville de derfor kun indeholde meget lidt salt.  Ud fra Cassini's målinger mener forskerne, at der kan være et op til 80 km tykt lag af flydende saltvand mellem månens stenkerne og kappe af is.
 
Vandet opløser salt fra stenmaterialet og stiger op gennem revner i isen ovenover og danner lommer af flydende saltvand. Hvis der går hul i overfladen får trykfaldet vandet til at fare ud i rummet som en gejser af vanddamp og saltholdig is. 
 
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker