Sådan kan Afrika styre konsekvenserne af klimaforandringerne
I Afrika kæmper man med et stigende befolkningstal, urbanisering og ørkenspredning. Her giver en professor sit bedste bud på, hvordan kontinentet bedst kan forvalte udfordringerne.

På savannen oplever dyr og planter ikke sommer og vinter. I stedet er der skiftevis tørke og regntid.
(FotoShutterstock)

 

Afrikas klima - klimaændringerne og klimaets foranderlighed - skaber både udfordringer og muligheder for udviklingen af kontinentet.

Der er flere måder, man kan sikre sig, at de kan styres. Men det kræver stor viden og investering at tilpasse sig Afrikas foranderlige klima.

Et foranderligt klima påvirker en række eksisterende socio-økonomiske og miljømæssige forhold og aktiviteter.

Problemer som fattigdom, underudvikling, konflikt og ledelse kan enten forbedre eller forværre effekten af klimaændringerne og foranderligheden.

Landbrugssystemer

Afrikas savanner er et af landbrugets sidste pionerområder - i en verden, der er nødt til at fordoble fødevareproduktionen i løbet af de næste 50 år.

Ikke mindst for at kunne brødføde en stadigt voksende afrikansk befolkning, hvor af en hurtigt stigende andel lever i byer.

I Afrika har de fleste lande stadig en økonomi, der er domineret af landbrug. Landbrugssektoren vil blive hårdt ramt af de stigende temperaturer og det ustadige nedbør, og det er tæt forbundet med landets økonomi og befolkningens levevilkår.

Omstillingen til klimaforandringerne kræver en fuld forståelse og en effektiv forvaltning af klimasystemerne baseret på den videnskab, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt.

Besætningsdrift, afgrødestyring og brændstoffer fra biomassen skal være bæredygtige, og de skal forvaltes, så den frugtbare jord kan udnyttes fuldt ud og med så lidt miljømæssig skade som muligt.

Hvis forvaltningen ikke er effektiv, kan indvirkningen af klimaforandringerne - heriblandt afgrødeproduktivitet og besætnings- og afgrødesygdomme - have en katastrofal effekt på både små og store landbrug og de virksomheder, der er afhængige af dem.

Det er ikke kun dårlige nyheder - visse områder og landbrugsaktiviteter kan få gavn af klimaforandringerne, men desværre ikke så mange i Afrika.

Forvaltningen af vandsystemer

Vandforsyningen - og særligt vand af god kvalitet - er allerede en udfordring mange steder i Afrika.

Klimaforandringer vil øge det eksisterende pres på vandforsyningen, forværret af den stigende urbanisering og det konkurrerende forbrug både privat i landbruget og i industrien.

Det foranderlige klima påvirker Afrikas vandforsyning på flere måder. Voldsomme oversvømninger og tørke udgør allerede en udfordring på kontinentet.

Økosystemernes udfordringer

I takt med at Afrikas klima ændrer sig, bliver det sværere for planter og dyr at omstille sig og følge med. Dyr, der er begrænsede til et enkelt område, eller som ikke kan bevæge sig vidt omkring, er hårdest ramte.

Den ændrede måde, jorden udnyttes, er skyld i, at deres levesteder i stigende grad splittes og forandres. Klimaforandringerne er skyld i, at levestederne pludseligt er uegnede.

Effekten på økosystemernes sammensætning vil sandsynligvis være meget omfattende. Ved sammensætning forstås, hvilke arter og populationer der findes i et givent landskab.

Der er adskillige områder i Afrika, hvor biodiversiteten har brug for beskyttelse, og man derfor delvist har fredet området. Turisme baseret på dyrelivet er en voksende økonomisk aktivitet i en verden, der har mistet en stor del af dens natur.

Fakta

I takt med, at det bliver varmere på kloden, bliver det mange steder også mere tørt. Derfor breder ørkenerne sig. Ørkenspredning betyder ikke, at eksisterende ørkener spreder sig, men at frugtbar jord langsomt nedbrydes, så der til sidst kun er gold jord tilbage. Den væsentligste årsag til ørkenspredning er en nedgang i regnmængden og menneskers overudnyttelse af jorden. En væsentlig følge af ørkenspredning er alvorlige fattigdomsproblemer for de mennesker, der bor i de berørte områder. Ørkenspredning er derfor en ond cirkel: Fattigdom og befolkningstilvækst får beboerne til at overudnytte jorden og fælde buske og træer, og jorden bliver derfor mere og mere udpint. Det gør den uegnet til landbrugsjord. Resultatet er endnu større fattigdom, som igen fører til endnu større overudnyttelse af den resterende jord.

Klimaforandringerne har allerede en negativ effekt på økosystemernes ydelser som græsningsarealer, træ til brændsel og vand. 

Men der andre måder at udnytte jorden på vej, som vil have ligeså stor eller endnu større indvirkning. Nogle af dem gør disse nøgleydelser mere tilgængelige, så fremtiden ser ikke helt sort ud.

Det bevaringsarbejde, der opretholder Afrikas subtropiske savanne som en biotop bestående af både træer og græsser, er meget komplekst. Det er blandt andet afbrænding, græsning og fældning af træer.

Det kan også omfatte den vedvarende stigning i koncentrationen af atmosfærisk CO2, som danner basis for klimaændringerne. CO2 stimulerer plantevæksten og forbedrer planternes udnyttelse af vandet.

Det har en større positiv indvirkning på træer, buske og urter end på tropiske græsser og tropiske græsafgrøder som majs.

Stigende CO2 og dertilhørende klimaforandringer og ændringer i afbrændingen af græsarealerne kan føre til, at træerne invaderer græsletterne i det sydlige Afrika og Østafrika og en generel fortykning af træagtige planter på savannen.

Den overordnede tendens i Afrika er dog et tab af skovområder - hvilket har ført til yderligere CO2-emissioner - da landskabet har ændret sig.

Den globale indsats

Verdens klimaet bliver mere og mere usikkert. Over hele kloden arbejder virksomheder, lokalsamfund, regeringer og forskere på at omstille sig og mindske klimaforandringerne.

United Nations Framework Convention on Climate Change er en FN-konvention, der blev vedtaget under en miljø- og udviklingskonference, UNCED, i Rio de Janeiro i 1992. Den har til formål at mindske udledningen af drivhusgasser og er blevet underskrevet af de langt de fleste lande i Verden.

I december 2015 afholdes Klimatopmøde (COP-21) i Paris, hvor man håber, at de 190 lande vil indgå en global klimaaftale om en drastisk reduktion af emissionerne.

Landene vil mødes formelt sammen med deltagere fra erhvervsorganisationer, og andre grupper samles mere uformelt for at diskutere måder at håndtere klimaudfordringerne.

Mødet i Paris kan munde ud i en global aftale for beskyttelse af klimaet. Men der er også risiko for, at det ender i yderligere forhalinger.

Uanset udfaldet vil det have en stor betydning for verdens fattigste og mest udsatte mennesker - heriblandt mange beboere i Afrika og i små østater.

Coleen Vogel modtager støtte fra forskellige kilder for sit akademiske arbejde. Artiklen er skrevet i samarbejde med Robert Scholes, professor ved Wits in the School of APES and in the Global Change and Sustainability Research Institute. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

The Conversation

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.