Pingviner tager skade af pingvinforskning
Pingviner med mærker på vingerne har dårligere chancer for overlevelse og får færre unger. Studier, der baserer sig på denne metode, kan derfor have overdrevet truslen mod dyrene.

Mærker på pingvinvinger kan være livsfarlige. (Foto: SeanMack)

Mærker på pingvinvinger kan være livsfarlige. (Foto: SeanMack)

Et hold forskere fra Université de Strasbourg har studeret en gruppe kongepingviner de seneste ti år.

Halvdelen af pingvinerne blev mærket med de traditionelle armringe, mens resten blev mærket med elektroniske radiosendere - det nærmeste vi i dag kommer på mærkning, som ikke påvirker dyret.

De pingviner, som havde vingemærker, klarede sig markant dårligere end de radiomærkede.

Efter ti år havde vingemærke-gruppen 16 procent dårligere chance for fortsat at være i live, ligesom de havde fået 39 procent færre unger.

»Dette er et etisk problem, som vedrører dyrenes velfærd, men det er også forskningsteknisk problematisk,« siger Nils Christian Stenseth, der er professor i biologi ved Universitetet i Oslo samt medforfatter på studiet.

Elimineret på grund af mærkning

Ideelt set skulle kontrolgruppen have været umærket for at få det bedst mulige sammenligningsgrundlag. Desværre er det imidlertid ikke muligt at identificere pingviner over tid uden en eller anden form for mærkning. Holdet bag studiet valgte derfor det næstbedste alternativ.

I studiet, som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature, skriver forskerne, at der kan være flere grunde til de forringede overlevelseschancer.

Ekstra modstand i vandet kan gøre, at pingvinerne bliver dårligere svømmere, og refleksion fra ringene kan gøre det vanskeligere at gemme sig for rovdyr.

Der kan også opstå skader som følge af, at ringen igennem længere tid gnider mod vingen og kroppen.

Pingvinerne med vingemærker havde en 30 procent højere dødelighed i løbet af de første fire og et halvt år af studiet, før forskellen mellem de to grupper udjævnede sig i de sidste år.

Dette stemmer godt overens med evolutionsteorien, hvor de svagere individer forsvinder fra populationen.

Denne svaghed ser imidlertid ud til at være skabt af ringene og ikke af en eller anden individuel svaghed.

Kan have overdrevet klimaeffekterne

Studiet sår nu tvivl om andre forskningsprojekter, hvor mærkede kongepingviner har været et centralt element.

»Resultaterne her indikerer jo en tilpas stor påvirkning til, at man kan spekulere på, om andre studier af klimaeffekter på vingemærkede pingvinbestande er til at stole på,« siger Arild Johnsen, der er zoolog ved Naturhistorisk Museum i Oslo.

Nils Christian Stenseth fortæller, at mange har vurderet klimaforandringerne som katastrofale for arten på baggrund af studier af vingemærkede dyr.

»De er ikke nødvendigvis rigtige, hvis artens overlevelsesevne begrænses af den måde, vi bedriver forskning på. Det er meget vigtigt, hvilken metode, man bruger, og vi skal have sikkerhed i vores data. Vi er nødt til at vide, at resultaterne ikke over- eller underdrives på grund af de metoder, man bruger,« siger han.

Han understreger alligevel, at dette studie tydeligt viser, at pingvinerne bliver negativt påvirket af klimaforandringerne.

Deres overlevelse og reproduktion reduceres betydeligt, om end ikke helt så meget som tidligere antaget.

Skal studere dyrene på deres præmisser

Problemet for pingvinerne er, at de er i toppen af fødekæden i det arktiske økosystem. Deres succes eller mangel på samme er en indikator for, hvordan det går med systemet som helhed.

Pingviner med vingemærke har større dødelighed end pingviner uden. (Foto: Benoît Gineste)

FN's klimapanel har derfor bestemt, at det er et dyr, som vi skal prioritere at undersøge.

Så hvis disse undersøgelser kan redde arten på lang sigt, er det så i orden, at arbejdet har en enkelte negative effekter?

Den norske dyrerettighedsorganisation NOAH mener, at metoden er uacceptabel uanset hvad.

»Studier af vilde dyr bør foregå på dyrenes præmisser. Den etiske begrundelse er åbenlys - vi har ikke ret til at skade dyr for at opnå viden om dem,« siger Siri Martinsen, der er dyrlæge og leder i NOAH.

»Det er en falsk problemstilling, når det gælder afvejningen af, om man kan tillade sig at gøre skade på enkeltindivider for at 'gavne arten'. Den bedste og mest troværdige forskning er også den, som ikke skader de dyr, man studerer,« siger hun.

»Der findes flere måder at studere vilde dyr på. Disse indtrængende og skadelige mærkemetoder er ikke de eneste muligheder,« påpeger hun.

Bliver nødt til at acceptere et vist ubehag

Arild Johnsen mener også, at denne metode er etisk tvivlsom. Han mener dog ikke, at man kan have et kategorisk forbud mod alle metoder, som påvirker dyr negativt.

»Jeg mener, at vi bliver nødt til at acceptere en vis grad af ubehag for mærkede dyr i feltstudier - så længe dyrene ikke decideret er i smerte. Det ser det jo ud til, at dyrene kan få her i form af gnavesår fra ringene og lignende. I sådanne tilfælde kommer der andre, etiske aspekter i spil. Her har man måske nok overskredet tærsklen for det acceptable,« siger han.

»Men vi bliver i videnskabens navn nødt til at tolerere, at dyr til en vis grad kan komme til at lide. Og så må graden af det defineres i hvert enkelt tilfælde,« siger han.

Et sundhedstegn

Arild Johnsen mener, at videnskaben vil være godt tjent med at vurdere sine metoder grundigt, også uden for de interne forskningsmiljøer.

»Jeg tror, at vi vil få noget godt ud af at lave flere studier som dette. Der er mange, der bliver mere og mere optaget af det etiske ved forskning og studier af dyr. Det er en udfordring, som vi må tage op. Vi bliver nødt til at kunne stå inde for og forsvare de metoder, vi bruger,« siger han.

Niels Christian Stenseth mener, at undersøgelser som det nye studie er helt nødvendige.

»Det er et sundhedstegn ved forskersamfundet, at der bliver stillet spørgsmål ved egne metoder. Det er en drivkraft i forskningen, som i sidste ende kan give os endnu mere viden,« siger han.

Udgifterne bør ikke være en forhindring

Det nye studie advarer mod fortsat brug af vingemærker, og forskerne mener, at man bør revurdere studier, som baserer sig på denne metode.

Det bedste ville være helt at gå over til at bruge radiosendere. Udstyret er imidlertid dyre end ringe, og det er den primære årsag til, at ringene fortsåt er så udbredt. Men udgifterne må ikke være en forhindring, siger Stenseth.

»Klimaet er vigtigt, og ændringerne i klimaet præger vores samfund, så vi har virkelig brug for viden om det. Det er jo helt vigtigere at bruge flere penge på at gøre det rigtigt end at bruge færre penge og få resultater, man ikke kan stole på,« siger han.

Vil dette studie betyde, at det er slut med vingemærkning af pingviner?

»Det er svært at sige, om man holder helt op med det, men brugen af vingemærkning vil nok blive mindre. Heldigvis er der mere og mere fokus på etiske forskningsmetoder. Det bliver uanset hvad sværere at få studier med denne metode publiceret i de gode tidsskrifter, og dermed vil det blive brugt mindre,« tror Stenseth.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk