Ozonlaget og luften vi indånder. Det er det første, de fleste tænker på, når talen falder på CO2.
Men også havene er påvirket af CO2. Og det gør dem farlige for østers, indikerer ny amerikansk forskning foretaget af Inna Sokolova, der er professor i biologi ved University of North Carolina.
Såkaldt 'hav-forsuring' er synderen, og det betyder, at den ekstra CO2 sænker vandets pH-værdi, så det bliver mere surt.
Unge østers bliver hårdest ramt
Sokolova og hendes forskerteam undersøgte østers, der blev opbevaret i vand med et højt CO2-niveau. Deres forskning viser, at unge østers er særligt følsomme for forhøjede mængder af CO2 i vandet, og at det påvirker dem på flere måder.
Deres vækst bliver langsommere, flere af dem dør og deres hårde skal bliver mere skrøbelig, så de er mere udsatte for rovdyr som fugle og forskellige fisk. Effekten på ældre østers var ikke så udtalt i undersøgelsen, formentlig fordi de vokser langsommere.
Østers er seje, men ikke seje nok
Østers forsøger selv at regulere sig ud af CO2-problemet, viser undersøgelsen. Dannelsen af et vigtigt enzym, karboanhydrase, stiger blandt østers, der er udsat for vand vand med højt CO2-indhold.
\ Fakta
VIDSTE DU
At østers er et bløddyr, der lever af plankton. De sidder fast på havbunden, fra de er et par uger gamle og indtil de dør eller bliver høstet. Østers kan blive op til 20 år.
Karboanhydrase opbygger østersernes hårde skal, og det producerer desuden bikarbonat, der regulerer pH-værdi. Men selvom bløddyrene kæmper imod, mener forskerne ikke, at det er tilstrækkeligt.
»Forvent at se store fald i antallet af østers i fremtiden,« advarer Inna Sokolova.
Realistisk forskning overvåger havenes fremtid
Selvom Inna Sokolovas forskning er lavet i et laboratorium, er den yderst virkelighedstro.
»Vi ser på virkningerne af en meget reel, miljømæssig stressfaktor. Vores research viser, at som forholdene er i dag, er østerserne muligvis allerede trængte,« fortæller Sokolova. Havets økosystem har brug for østers. De filtrerer vand, fjerner skadelige alger og skaber levesteder for andre dyr som krabber. Derfor kan den udvikling, østers gennemgår, sige meget om havets generelle tilstand.
»Ved at overvåge de her østers, vil vi kunne overvåge den samlede effekt af det stigende CO2-niveau i havene,« slutter Inna Sokolova.
Sokolova og hendes forskerteam har netop præsenteret deres opdagelser på konferencen Global Change and Global Science: Comparative physiology in a changing world.
