Oplev universets mindste og største byggestene
Verdensrummet er så uendeligt meget større end vores lille jord. I denne interaktive grafik kan du udforske, hvordan det er bygget op af stort og småt.
Sybille Hildebrandt
Journalist
19 marts 2012

Neutrinoer, atomer, elektromagnetiske bølger, gasser, planeter, galakser og mørkt stof. Vores univers er opbygget af et utal af bitte små og kæmpe store strukturer, som selv den dygtigste fysiker skal holde tungen lige i munden for at holde styr på. 

Astronomerne har opdaget, at universet er meget forskelligt afhængigt af hvilken del af det, man bevæger sig rundt i. F.eks. ser det ud til, at alle protoner ser ens ud, men at alle store galakser er forskellige.

Ikke alle skalaer af universet er lige godt udforskede. Elementarpartiklerne gemmer stadig på mange hemmeligheder på samme måde som universets fjerneste egne kan fortælle afgørende nyt om, hvad der egentlig skete under Big Bang. 

Denne grafik giver en introduktion til alle skalaer, og sætter dem også ind i en sammenhæng ved at bevæge sig fra de allermindste til de allerstørste skalaer. Den interaktive grafik er lavet af amerikanerne Robert Nemiroff (MTU) og Jerry Bonnell (UMCP) i samarbejde med NASA.

For at se dette indhold skal du acceptere funktionelle cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

For at podcast-afspilleren kan vises, skal du acceptere funktionelle cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

For at se dette billede fra Instagram skal du acceptere marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hovsa! Her skulle en video ligge. Men da du ikke har accepteret marketing-cookies, som YouTube-afspilleren bruger, kan videoen ikke blive vist.

Klik her for at ændre dit samtykke

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk