Nyopdaget miljøgift har været overset i 30 år
Forskere har fundet en ny miljøgift, F-53B, der har undgået reguleringer og miljøforskeres opmærksomhed i årtier.

Billedet her er fra en kemisk fabrik i Kina. De norske forskere lavede undersøgelser i landet og fandt spor af den oversete miljøgift i flere rensningsanlæg og i floden Ouijang. (Foto: Christopher Harman/Niva)

Billedet her er fra en kemisk fabrik i Kina. De norske forskere lavede undersøgelser i landet og fandt spor af den oversete miljøgift i flere rensningsanlæg og i floden Ouijang. (Foto: Christopher Harman/Niva)

Det er i metalindustrien, især de dele af industrien, der gør sig i forkromning, at forskere Norsk institutt for vannforskning (Niva) og Tsinghua-universitetet i Beijing har fundet forekomster af den nye miljøgift, en polyfloureret forbindelse kaldet F-53B.

F-53B har mange ligheder i den kemiske struktur med perfluoroktylsulfonat (PFOS), en miljøgift, der har været i omfattende brug siden 1950'erne. PFOS har ikke kun været hyppigt anvendt i metalindustrien, men også i tekstiler, brandskum og imprægneringsmidler.

Det har resulteret i store udslip, og som følge deraf er konsekvenserne af PFOS efterhånden blevet genstand for forskernes opmærksomhed.

PFOS har vist sig at være moderat giftig ved gentagen eksponering, har langsigtede bivirkninger i vandmiljøet og kan potentielt skade reproduktion hos pattedyr.

Ligheden med PFOS gør det rimeligt at antage, at F-53B kan besidde de samme egenskaber og opføre sig på samme måde i miljøet. Forskerne ønskede derfor at undersøge virkningerne af F-35B, som er blevet overset i årevis.

F-53B: Moderat giftig og lige så vedholdende

Forskerne tog prøver af vandet i rensningsanlægget for det industrielle spildevand, i det kommunale rensningsanlæg og Ouijang-floden, der modtager vandet fra rensningsanlæggene. Laboratorieforsøg påviste F-53B i alle vandkilder.

Resultaterne fra laboratoriet viste videre - blandt andet gennem toksikologiske forsøg på zebrafisk – at F-53B er moderat giftig og lige så vedholdende mod nedbrydning som PFOS.

Miljøgiften kan nemt havne langt fra produktionsstedet. (Foto: Christopher Harman/Niva)

Vestlige lande begyndte i 2002 at udfase PFOS netop på grund af disse skadesvirkninger. Det blev også medtaget i Stockholm-konventionen fra 2009. Konventionen, der trådte i kraft i 2004, blev oprettet for at beskytte sundheden og miljøet mod persistente organiske miljøgifte.

Over 170 lande, herunder Kina, har ratificeret konventionen, som forpligter dem til at udfase de farligste stoffer.

Den stigende efterspørgsel efter alternativer til PFOS kan føre til spredning af F-53B, advarer forskerene i rapporten.

F-53B er en global udfordring

International handel med produkter gør også, at sundheds- og miljøskadelige stoffer bliver transporteret. Ved brug af disse produkter på destinationsstedet og senere som affald kan udledninger forekomme langt fra produktionsstedet.

»For det første viser det, at vi ikke kan antage, at de industrielle forbindelser, der anvendes i udviklingslandene, er de samme som dem, der anvendes i de vestlige lande,« opsummerer Christopher Harman, forsker ved Niva.

»For det andet giver eksistensen og brugen af dette stof i årtier - som lader til at have undgået forskeres og regeringers opmærksomhed - en påmindelse om, at de fluorerede forbindelser, der hidtil er blevet analyseret, ikke er tilstrækkelige til at få en fuld forståelse af fluorkemisk forurening,« siger Harman.

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk