Ny gigant-edderkop fundet på Sri Lanka
Edderkoppen er på størrelse med et ansigt og flytter nu ind i gamle huse.

Den nye art Poecilotheria rajaei. (Foto: Ranil Nanayakkara)

Den nye art Poecilotheria rajaei. (Foto: Ranil Nanayakkara)

Har du det sådan, at det rykker lidt i kroppen, når et velvoksent eksemplar af en af Nordens største edderkopper, den store husedderkop, piler hen over stuegulvet, så kan du i det mindste fortælle dig selv, det kunne være meget værre.

Nu har forskere fra Sri Lanka nemlig fundet en ny edderkoppeart, som reducerer vores egen husedderkop til en lillebitte pusling. Edderkoppen, som har fået navnet Poecilotheria rajaei kan nemlig blive lige så stor som et ansigt, med et benspænd på op til 20 centimeter, skriver wired.com.

Edderkoppen hører til slægten Poecilotheria, kendt som tigeredderkopper. En lynhurtig, giftig og farverig slægt, som bor i Indien og på Sri Lanka.

Opkaldte efter en politimand

Den nye edderkop har fået navn efter en lokal politimand, som hjalp forskerne i et Sri Lanka præget af borgerkrigen, som sluttede i 2009.

Den skiller sig først og fremmest ud fra andre arter gennem mønstrene på benene og undersiden af kroppen.

Verdens største edderkop Theraposa blondi. Også kendt som the Goliath Bird Eater. (Foto: Snakecollector)

I 2009 viste en landsbybeboer et dødt eksemplar af arten til Ranil Nanayakkara, grundlægger af Sri Lankas Biodiversity Education and Research, da han foretog en gennemgang af landets edderkoppearter.

Edderkoppen lignede ikke andre kendte Peocilotheria i området, så Ranil Nanayakkara og hans team blev nødt til at finde flere eksemplarer, før de kunne begynde at beskrive denne antageligt nye art.

At lede efter hunner og yngre eksemplarer af arten i det eviggrønne landskab var dog ikke risikofrit så tæt på borgerkrigen, og forskerteamet fik derfor hjælp af politiinspektøren Michael Rajakumar Purajah, som fulgte forskerne i deres søgen.

Flytter ind i huse

Forskerne fandt efter et stykke tid nok eksemplarer til at kunne beskrive denne nye art i detaljer. Størstedelen af individerne fandt de i gamle træer, men de fandt også en gruppe på et sygehus i Mankulam.

»De er ganske sjældne,« fortæller Ranil Nanayakkara.

Den mest farverige edderkop Poecilotheria metallica. (Foto: MLursus)

»De foretrækker veletablerede, gamle træer, men på grund af afskovning er antallet sunket. Og på grund af mangel på passende bosteder, er de begyndt at bosætte sig i gamle bygninger.«

Edderkoppen er beslægtet med en gruppe sydamerikanske taranteller, hvor verdens største edderkop, Theraposa blondi, også hører til. Den edderkop har fået det passende navn Goliath Bird Eater på engelsk og har et benspænd på 25 centimeter.

Den mest farverige edderkop i slægten er Poecilotheria metallica. Den er kritisk udryddelsestruet på grund af de stærke farver, og, som P. rajaei, på grund af afskovning.

Slægten Poecilotheria bor i træer, flere af dem er udryddet som følge af, at afskovningen ødelægger deres naturlige habitat. Poecilotheria betyder, direkte oversat fra latin, ”plettet” eller ”spættet”, ”vildt bæst”

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk