I 1997 fik ESA’s astronomer lidt af et mysterium at forholde sig til. Målinger fra rumteleskopet Infrared Space Observatory viste, at de øvre dele af Saturns atmosfære indeholdt vand.
Men hvor i alverden kom det fra?
Nu er gåden løst.
Nye observationer fra rumobservatoriet Herschel peger i retning af, at vandet stammer fra Saturns måne Enceladus. I et område ved ismånens sydpol findes der nemlig en slags gigantiske springvand, som spytter tonsvis af frossent vand ud i rummet.
Noget af dette vand falder ganske enkelt ned over Saturn.
Ikke almindeligt regnvejr
I alt forlader 250 kilo vand Enceladus hvert sekund. Størstedelen forsvinder ud i rummet, fryser til is blandt Saturns ringe eller daler ned på de andre måner, der kredser om planeten.
Blot tre til fem procent af vandet ender i Saturns atmosfære. Det er alligevel nok til at forklare, at der ligger en enorm ring af vanddamp rundt om planeten, skriver ESA i en pressemeddelelse.
Forskerne forklarer imidlertid, at det ikke fører til regnvejr på Saturn. Selv om dampen efterhånden vil kondensere i atmosfærens lavere lag, er der ikke nok af den til at lave skyer og regn.
Regn eller ej – forholdet mellem måne og planet er unikt, mener forskerne under ledelse af Paul Hartogh fra Max-Planck-Institut für Sonnensystemforschung. Dette er så vidt vides den eneste måne i solsystemet, som har indflydelse på moderplanetens kemiske sammensætning.
Forsker Göran Pilbratt forklarer, at der skulle tre rumsonder til for at komme frem til denne nye viden.
»ESA’s Infrared Space Observatory opdagede vanddampen i Saturns atmosfære. Så fandt NASA/ESA’s Cassini/Huygens sprøjtene på Enceladus, og nu har Herschel vist, hvordan alle disse observationer passer sammen,« siger han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
