Kødædende dinosaur trak vejret som en fugl
Denne store, kødædende dinosaur kan have trukket vejret omtrent som en fugl. Endnu et tegn på at fuglene nedstammer fra dinosaurerne, mener forskere.

Dinosauren må utvivlsomt have spredt frygt blandt sine byttedyr, dengang den levede, for 85 millioner år siden. (Tegning: Todd Marshall, gengivet med tilladelse fra Project Exploration)

Dinosauren må utvivlsomt have spredt frygt blandt sine byttedyr, dengang den levede, for 85 millioner år siden. (Tegning: Todd Marshall, gengivet med tilladelse fra Project Exploration)

Palæontologer har fundet nogle usædvanligt velbevarede rester af en stor, kødædende dinosaur ved Colorado-floden i Argentina. Kæmpebæstet Aerosteon riocoloradensis var omkring ti meter lang, vejede lige så meget som en elefant, og jagede byttedyr. Alligevel trak den vejret omtrent som en fugl, ifølge undersøgelsen, som er publiceret i 'Public Library of Science ONE'.

Undersøgelsen kan kaste nyt lys over nutidens fugles udviklingshistorie.

Unikt åndedrætssystemI forhold til andre dyr som lever på landjorden, har fuglene et helt unikt åndedrætssystem.

I stedet for ekspanderende lunger er de udstyret med et slags rør, som igen er knyttet til en række luftsække rundt om i kroppen.

På en finurlig måde går luften kun igennem dette system i den ene retning, således at fuglen hele tiden hiver frisk luft ind.

Dette er et meget mere effektivt åndedrætssystem end hos os mennesker og andre landpattedyr, hvor den gamle luft skal pustes ud, før ny kan trækkes ind.

Sådan tror forskerne, at dinosaurens åndedrætssystem kan have set ud. Lungerne er markeret med rødt, mens de andre farver viser luftsække. (Tegning: Todd Marshall, gengivet med tilladelse fra Project Exploration)

Velbevarede resterPalæontologer har længe ment, at dinosaurer kan have brugt et lignende åndedrætssystem.

Problemet har været at bevise dette gennem faktiske fund.

Men eftersom skelet-resterne fra dinosauren i Argentina var så velbevarede, bød der sig helt nye muligheder for at vise hvordan disse dyr trak vejret.

Fandt hulrumDe 85 millioner år gamle skelet-rester blev blandt andet undersøgt ved hjælp af CT-scanner (computertomografi).

Billederne afslørede karakteristiske hulrum i dele af dinosaurens skelet. Hulrummene tyder på at Aerosteon riocoloradensis må have haft luftsække, nøjagtigt lige som hos fuglene.

Fundet styrker teorien om at fuglene udviklede sig fra dinosaurerne, står der i en presseomtale af undersøgelsen.

Rekonstruktion af kraniet fra Aerosteon riocoloradensis. (Foto: Erin Fitzgerald, gengivet med tilladelse fra Project Exploration.)

Forskelligt udbytteMen formentlig havde dinosaurerne et andet udbytte af dette åndedrætssystem end det som vore dages fugle har. Selv om A. riocoloradensis formentlig var fjerklædt, havde den nemlig benene solidt plantet på landjorden, og havde intet at gøre i luften.

»Hos dinosaurerne var luftsække først og fremmest vigtige for at de kunne udvikle de store kroppe med lang hals. Hos fuglene, derimod, tillod luftsækkene udviklingen af lette skeletter, velegnet til flyvning,« kommenterer Jeffrey Wilson fra University of Michigan.

Indbygget air conditionForskerne spekulerer også på, om dinosaurerne brugte dette åndedrætssystem til at skille sig af med overflødig varme. De mener nemlig, at dinosaurerne ikke havde svedkirtler.

Dermed kan luftsækkene have fungeret som en slags indbygget air condition, som hjalp de store rovdyr med at kunne holde sig afkølet.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.