Hajens skarpe lugtesans skal udnyttes
Britiske forskere forsøger at finde ud af, hvordan hajen formår at lugte blod på op til en kilometers afstand.

Professor Jonathan Cox foran hajmodellen. (Foto: Nic Delves-Broughton)

Professor Jonathan Cox foran hajmodellen. (Foto: Nic Delves-Broughton)

Forskere fra forskellige britiske universiteter har fremstillet en model af en hammerhaj for at finde ud af, hvordan dens næse fungerer.

Undersøgelsen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet 'Comparative Biochemistry and Physiology'.

Næse som en labyrint

Det første, forskerne gjorde, var at lave en CT-scanning af et haj-hoved fra Natural History Museums samling. Derefter brugte de en 3D-printer til at fremstille en model, sænkede den ned i en vandtank og tilsatte rød farve til vandet for at se, hvordan vand strømmer rundt i næsen.

»Vi mennesker bruger lungerne som blæsebælge og inhalerer luft gennem næsen, mens hammerhajen lugter, mens den svømmer fremad og lader vand strømme gennem næsen,« siger professor Jonathan Cox, de er hovedforfatter på undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at hammerhajens næse ligner en labyrint med en U-formet kanal i midten og mange mindre kanaler, som går ud fra denne.

Fandt ventil i hovedet

Lugteorganerne sidder i disse små kanaler, og forskerne ser blandt andet på, hvordan vandet strømmer gennem dem, når hajen svømmer og bevæger hovedet fra side til side.

Uheldigvis var en nøjagtighed ned til 200 mikrometer ikke præcis nok til, at modellen kunne reproducere de allermindste kanaler, men den næste model, de vil lave, skal være nøjagtig helt ned til 50 mikrometer.

Det til trods har forskerne opdaget, at hammerhajen har en ventil i hovedet, som man indtil nu ikke har set hos nogen andre hajer.

Forskerne tilsatte rød farve i vandtanken for at se, hvordan vandet strømmer rundt i hajens næse. (Foto: Nic Delves-Broughton)

Ifølge Cox forhindrer ventilen, at for meget vand strømmer ind i næsekammeret og ødelægger de superfølsomme lugteorganer, som forvandler lugte til kemiske signaler, der sendes til hjernen.

Forskerne håber på, at undersøgelser af haj-næser kan vise sig nyttige - eksempelvis i forbindelse med udvikling af medicin eller teknologi til at søge efter ressourcer eller terrorbekæmpelse.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Her kan du se en video om hajnæse-forskningen:

 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk